2019 Museum Nordsjællands Årbog

‘Alle tiders Nordsjælland’

I Museum Nordsjællands flotte årbog ‘Alle Tiders Nordsjælland’ 2019 tager årbogens 13 artikler læseren rundt til forskellige steder i Nordsjælland, hvor tiden skrues årtier, århundreder eller årtusinder tilbage.

Årbogen koster 175 kr. Information om køb findes på Køb bøger siden. Ældre årbøger kan rekvireres for 150 kr. ved at kontakte Museet. Ved forsendelse tillægges porto.

Arkæologi

I årbogen kan du blandt andet rejse hele 11.500 år tilbage i tiden, til dengang en af Sjællands største søer fandtes ved Søborg syd for Gilleleje. På et gunstigt sted ved søbredden slog stenalderjægerne sig ned gentagne gange, og herfra drev de jagt på datidens store skovdyr – elgen og uroksen. Byttedyrenes knogler er stadig bevaret i søens aflejringer ud for bopladsen. Men der er ikke kun tale om måltidrester, for nogle af dyrene endte i søen som ofre til naturen – først et par elge og siden to urokser. Mange tusind år senere, i den tidlige middelalder, foretog man nye ofringer på præcis samme sted. Men, som en anden af årbogens artikler fortæller, var baggrunden en helt anden. Nu drejede det sig nemlig om ofringer af kampvåben – sværd, spydspidser og økser. Faktisk var det fundet af disse våben i 2018, der ledte til det overraskende fund af dyreofrene.

En artikel, der nok vil interessere mange læsere, handler om øl. Det er velkendt, at ølbrygning har langvarige traditioner. Helt tilbage i jernalderen bryggede man øl på bygmalt, som indgår i mange af de ølsorter, vi drikker i dag. Men det er sjældent, at det kan dokumenteres af arkæologiske fund, sådan som ved Novo Nordisks fabrik i det sydvestlige Hillerød. Her brændte en gård i midten af 600-tallet, og det har medvirket til at bevare et øjebliksbillede af datidens lokale ølbrygning i form af forkullede, spirede korn.

Besættelsestiden

Et af årbogens temaer er besættelsestiden. Artiklen ‘Jollen fra Villingebæk’ fortæller om båden, som museet sidste år modtog som gave. Jollen spillede en vigtig rolle i den dramatiske historie om redningen af de danske jøder i oktober 1943. Fra stranden ved Villingebæk brugte man jollen til at bringe jøder, man havde holdt skjult i det stedlige pensionat, ud til den ventende kutter ‘Falken’, som derefter sejlede dem i sikkerhed i Höganäs.

Artiklen ‘Liget i skoven’ handler om en mordgåde fra krigens tid. Gåden er ‘Afdeling Q’ værdig, for den blev aldrig opklaret. Før nu, hvor forfatteren belyser og delvist opklarer sagen!
Liget blev fundet i Gribskov, og denne, Danmarks største gamle skov, gemmer i det hele taget på mange historiske spor og fortidsminder. Et af skovens mindre kendte fortidsminder er emnet for artiklen ‘Borgen ved Buresø’. Der er sandsynligvis tale om en tilflugtsborg fra jernalderen eller middelalderen. Et sagn forbinder borgen med prins Buris, der levede i 1100-tallet.

Udviklingen i Nordsjællands byer

Tre af årbogens artikler fortæller – med vidt forskellige udgangspunkter og i forskellige perioder – om udviklingen i tre af Nordsjællands byer eller bydele: Hillerød, Ullerød og Hørsholm.
Det er en kirkeklokke, der er omdrejningspunktet for fortællingen om Hillerød. I artiklen kan man følge klokkens vej gennem byen, fra dengang den hang i Hillerøds første bykirke på Torvet. Kirken, der var bygget i bindingsværk, blæste omkuld i 1624, kun tre år efter, at den var opført. Sidenhen havde klokken forskellige placeringer, indtil den så sent som i 1988 igen blev kirkeklokke i Hillerød Kirke i Østergade.

En anden af byhistorierne handler om ‘Hørsholms store spring fremad’ og tager udgangspunkt i Foreningen Hørsholms stiftelse i 1891. Foreningens første mærkesag var ”jernbanesagen”, som førte frem til Kystbanens åbning i 1897. Jernbaneforbindelsen skabte nye muligheder for Hørsholm. Foreningen, der senere blev til Hørsholm Kommunal- og grundejerforening, markedsførte Hørsholm med vægt på byens ”glorværdige fortid” – dengang Hirschholm Slot var kongehusets sommerresidens. Strategien lykkedes. I 1920 var befolkningstallet næsten fordoblet, og megen landbrugsjord var udstykket til villaer.

‘En dannelsesrejse 1785’

Artiklen ‘En dannelsesrejse 1785’ binder Nordsjælland sammen geografisk. Den handler om den 10-årige Christian Detlev greve Reventlows fodrejse fra Sorgenfri over Hørsholm, Helsingør og Frederiksværk til Jægerspris. Undervejs besøgte Christian og hans to ledsagere mølleindustrier og fabrikker, slotte og mindesmærker. Ved at følge i rejseselskabets fodspor kommer vi ikke bare tæt på en række datidige nordsjællandske lokaliteter, men, via den unge grevesøns dagbogsnotater, også tæt på tidens idealer for god dannelse og livsindstilling.

Årbogens artikler:

  1. “En kirkeklokke fra 1621” – af Kristoffer Schmidt
  2. “Strandfoged i Tisvildeleje i en menneskealder” – af Hans Cornelius
  3. “Mellem jord og ild. Fund af brandgrave fra en overgangstid” – af Tim Grønnegaard
  4. “En nordsjællandsk dannelsesrejse 1785” – af Jesper Munk Andersen
  5. “Liget i skoven” – af Asger Berg
  6. “De glemte våben. Våbenfund fra vikingetid og middelalder i Søborg Sø” – af Kjartan Langsted
  7. “En uventet sidegevinst. Jagt og ritualer ved Søborg Sø for 10.500 år siden” – af Claudio Casati
  8. “Ullerøds historie – fra sagnfortælling til folkeoplysning” – af Susan Johnsen
  9. “Jollen fra Villingebæk” – af Søren Frandsen
  10. “Ølbrygning. Fund fra en brandtomt fra yngre jernalder” – af Thomas Jørgensen
  11. “Hørsholms store spring fremad. Foreningen Hørsholm (Hørsholm Grundejerforening) 1891-1913” – af Lisbet Hein
  12. “Borgen ved Buresø – en velbevaret hemmelighed i Gribskov” – af Liv Appel og Carsten Carstensen
  13. “Til natten såvel som til dagen. En fin samling nattrøjer fra 1800-tallet” – af Susan Johnsen