Så er der godt nyt for alle med interesse for kulturhistorie – Museum Nordsjællands populære årbog Alle tiders Nordsjælland er på gaden. Med en buket af 11 artikler kommer årbogen vidt omkring i emner og tid – men med det til fælles, at artiklerne kredser om den lokale nordsjællandske historie. Et andet gennemgående træk er, at mange af artiklerne præsenterer nye opdagelser og nye forskningsresultater. Læs for eksempel om nordsjællandske moselig, landsbyernes gadekær eller om dengang Ludvig Holberg blev anholdt på Strandvejen.
Årbogen er på 152 sider og er rigt illustreret. Den kan købes for 175 kr. ved henvendelse til Museum Nordsjælland. Bogen forhandles også af lokale boghandlere. Mere information om køb af bøger.
Ældre årbøger kan rekvireres for 150 kr. ved at kontakte Museet. Ved forsendelse tillægges porto.
Arkæologiske fund
I årbogen kan du blandt andet rejse 11.000 år tilbage i tiden, hvorfra museets arkæologer har udgravet nogle helt enestående fund. I forbindelse med anlæggelsen af en omfartsvej mellem Græsted og Gilleleje foretog museet i 2021 og 2022 omfattende undersøgelser langs bredden af den tørlagte Søborg Sø. Søgelyset var især rettet mod en stenalderboplads, hvor udgravningerne afslørede et par velbevarede platforme eller broer af træplanker, som beboerne havde bygget i søens rørskov. Platformene blev brugt som arbejdssteder, men det var også herfra jægerne ofrede dele af deres byttedyr – elge. Vi skal helt til Nordøstengland for at se tilsvarende fund.
Senere i oldtiden ofrede man også mennesker – dem, vi kender som moselig. De fleste af os forbinder nok moselig med jyske fund som for eksempel Tollundmanden og Grauballemanden. Nordsjælland har også sine moselig – faktisk er der fundet mere end 50! Til forskel for de jyske moselig er de sjællandske blot ikke bevaret som hud og hår, men derimod som knogler – en forskel, der skyldes mosernes forskellige kemi. I årbogen kan man stifte bekendtskab med et af de sjællandske fund, Ulvemosemennesket, der blev fundet ved Rungsted Golfbane under tørvegravning i 1940´erne. En kulstof 14-datering har vist, at moseliget stammer helt tilbage fra den sene bondestenalder, omkring 2000 f.Kr.
Mange kender Egtvedpigen, som for over hundrede år siden blev fundet i en egekiste fra bronzealderen. Den unge kvinde, der var klædt i uldtøj og snoreskørt, havde blandt andet fået en fin barkspand med sig i graven. Spanden, der rummede rester af en honningsødet, gæret drik. Sådan en barkspand er der ikke siden hen fundet mage til – altså før 2021, hvor arkæologer fra Museum Nordsjælland udgravede en velbevaret spand af birkebark på en bronzealderboplads ved Troldebakkerne nær Helsinge. Det nye fund, som årbogen beretter om, er udelukkende bevaret, fordi spanden blev tabt, eller lagt, i en brønd, hvor de fugtige jordlag har hindret forrådnelse.
Ludvig Holberg
Med artiklen Holberg på Strandvejen er vi nået frem til 1728, hvor Ludvig Holberg skriver om en episode fra sin ungdom, hvor han blev tilbageholdt af en soldat ved Øresundskysten og bragt til forhør på Rungsted Kro. Holbergs historie har undret eftertiden, men artiklens forfatterne kan nu påvise, at begivenheden hang sammen med Store Nordiske Krig, hvor man på kysten var meget agtpågivende over mistænkelige personer, der kunne være svenske spioner.
De gamle gadekær
Artiklen Ved landsbyens gadekær sætter landsbyens mest centrale område, gadekæret, under lup. Her besøges nogle af de gamle gadekær i landsbyerne omkring Hillerød – hvordan er de blevet til, hvilken funktion har de haft, og hvordan er deres tilstand i dag? Og hvordan tegner gadekærenes fremtid sig, set fra en kulturhistorisk vinkel og som bevaringsværdig natur?
Skydevåben fra museets samlinger
I årbogen er der også noget for den våbeninteresserede. Museum Nordsjælland har en fin samling af håndskydevåben, hovedsageligt geværer og rifler, der stammer fra 1700-tallet frem til 1940’erne. Artiklen Skatte fra Museum Nordsjællands våbensamling præsenterer udvalgte skydevåben fra samlingen, som belyser håndskydevåbnenes generelle udvikling.
Dronefotoet, der pryder årbogens forside, illustrerer den gennemtænkte sammenhæng i det nordsjællandske parforcejagtlandskab. Symmetrien og sigtelinjerne i kongeslottenes barokhaver peger ud i omgivelserne og forbinder på den måde haverne og jagtlandskaberne. Det ses blandt andet ved Frederiksborg Slot og, som her, ved Fredensborg Slot, hvor sigtelinjen fortsætter over Esrum Sø til parforcejagtvejen, der udspringer ved Dronningens Bøge.
Foto: Peter Leschly.