Alle tiders Nordsjælland
2017-udgaven af Museum Nordsjællands årbog, ”Alle tiders Nordsjælland” fører med sine 15 artikler læseren rundt i de fleste af Nordsjællands egne. Der er tale om en broget buket nordsjællandsk kulturhistorie med fortællinger, der rækker fra en fjern fortid i stenalderen og frem til i dag.
Information om køb findes på Køb bøger siden. Du kan læse eller downloade alle årbogens artikler nederst på siden.
Kongelig jagt
Årbogen åbner med en artikel om Christian 5.s parforcejagt, og det er der en særlig grund til. I 2015 blev Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland optaget på UNESCOs liste over verdenskulturarv, hvor også Kronborg, Roskilde Domkirke, Møns Klint og Vadehavet figurerer. Den eksklusive liste omfatter på verdensplan ca. 1000 lokaliteter med bygninger, monumenter og naturområder, UNESCO har udpeget som værende en del af verdens kulturelle arv.
Arkæologiske fund
Årbogen rummer flere artikler med arkæologi som tema og med omtaler af en række nye og meget væsentlige fund. Det gælder f.eks. undersøgelsen af Favrholm Ladegårdsmølle ved Hillerød, der går tilbage til 1500-tallet. I 2016 kom de velbevarede rester af vandmøllen på Slots- og Kulturstyrelsens top 10-liste over årets vigtigste arkæologiske fund. Det våde element har i det hele taget spillet en vigtig rolle i forbindelse med de senere års arkæologiske udgravninger. På flere lokaliteter har undersøgelserne omfattet tørvemoser, der har ligget i tilknytning til jernaldergårde, og som man kan læse har det givet nye indblik i, hvordan moserne dengang blev brugt både til tørvegravning og som rituelle områder.
Portrætartikler
Flere af årbogens artikler beskæftiger sig med personalhistorie. På baggrund af brevvekslingen mellem Frederik 7. og den borgerligt fødte Louise Christine Rasmussen – den senere grevinde Danner – kastes der nyt lys over kongens liv og tanker, når han var på arkæologiske udgravninger i Nordsjælland under treårskrigen.
Artiklen ”Prospektmaleren der blev salpeterinspektør” beretter om Johan Jacob Bruun, der i 1763 blev ansat som inspektør ved Det Kongelige Frederiksborgske Salpeterværk i Hillerød. Bruun havde et kunstnerisk talent og malede en lang række detaljerige prospekter af bygninger og bymiljøer, som i dag er en af de vigtigste visuelle kilder til 1700-tallets Nordsjælland og Danmark.
I 2017 var det hundrede år siden, at Danmark solgte De Vestindiske Øer. Øerne spillede også en rolle for handelsmænd i Nordsjælland, blandt andet Jørgen Andreas Hiorth, der i 1780´erne slog sig ned i Hørsholm. Artiklen ”Slavekaptajnen i Hørsholm” fortæller om Hiorth, der var slaveskibskaptajn og dermed en af dem, der tjente en formue på at fragte slaver fra Afrika til Dansk Vestindien.
To af portrætartiklerne bringer os frem til 1900-tallet. Jens Ludvig Larsen fra Græsted var en farverig mand, der under navnet ”Larsen-Græsted” blev en kendt foredragsholder, humorist og oplæser i radioens barndom i 1920´erne og 30´erne. Larsen-Græsteds omtrent samtidige, Johan Behrens, var også en farverig person – næsten i bogstavelig forstand. Behrens, der fra starten af århundredet og frem til 1960´ene ofte opholdt sig i Gilleleje, var maler med forkærlighed for farvemættede billeder, der ofte havde kysten og havnene som motiver. Artiklen om Behrens præsenterer også mange af hans billeder. Motivet, der pryder årbogens forside, er et udsnit af Behrens maleri fra 1959, ”Fiskerbåde i havneindløbet”.
Folkeskolen i Hørsholm
Folkeskolen er ofte til debat, ikke mindst i disse år. Vor tids folkeskole er et resultat af en lang historisk proces, hvor også lokale forhold og beslutninger havde stor indflydelse. I artiklen ”Folkeskolen på vej i Hørsholm i 1920´erne” beskrives det, hvordan byens skolevæsen begyndte at udvikle sig hen mod folkeskolen, som vi kender den i dag.
Årbogen slutter af med en samling af fem korte artikler, der handler om havnene i Fredensborg Kommune, både dem på Øresundskysten og dem ved Esrum Sø. Vi følger havnenes udvikling fra de blev anlagt – nogle af dem som krigshavne i 1700- og 1800-tallet – og frem til i dag, hvor de først og fremmest er lystbådehavne.
Årbogens indhold:
Artiklerne kan læses ved at klikke på titlen.
‘Christian 5.´s nordsjællandske jagtlandskab‘ af Anders Kring Mortensen
‘Tørv og gård i ældre jernalder‘ af Louise Lund Johansen
‘Larsen-Græsted – fra tjenestedreng til landskendt oplæser og humorist‘ af Erling Tønder Andersen
‘Bønder i en brydningstid. Bebyggelsesudvikling i Nordøstsjællands jernalder‘ af Ole Lass Jensen og Jakob Schlein Andersen
‘Slavekaptajnen i Hørsholm‘ af Ida Rosenstand Klahn
‘Kongelig arkæologi, krig og kærlighed – tre nordsjællandske voldsteder 1849-1851‘ af Liv Appel
‘Johan Behrens – en farverig maler‘ af Søren Frandsen
‘Folkeskolen på vej i Hørsholm i 1920’erne‘ af Hans Jørgen Winther Jensen
‘Favrholm Ladegårdsmølle – en 1500-tals vandmølle ser dagens lys‘ af Zenon Topcagic
‘Kongens fiskehoveri‘ af Erik Jarrum
‘Arresø – fra fjord til sø‘ af Pernille Pantmann, Esben Aarsleff og Ole Bennike
‘Prospektmaleren der blev salpeterinspektør‘ af Kristoffer Schmidt
‘Ild og vand – kult i bronzealderens Lillerød‘ af Pernille Pantmann
‘To huse fra ældre bronzealder ved Julemærkehjemmet i Ølsted‘ af Thomas Jørgensen
‘Havnene i Fredensborg Kommune‘ af Jørgen G. Berthelsen, Bent Skov Larsen, Niels-Jørgen Pedersen, Flemming Jappsen og Poul Christensen
