Prøv Favrholm Tidsrejse – gå på opdagelse i fortid, nutid og fremtid. Find figurene i området, scan QR koden – og hør en fortælling. En stenaldermand og en jernalderkvinde fortæller om livet i Favrholm i oldtiden. Hillerøds borgmester, Kirsten Jensen, fortæller om nutiden. Familien Holm, som bor i Favrholm, fortæller om fremtiden.
Ved Hillerød Bibliotek kan du også møde Christian 3, som med sin historie inspirerer til at tage ud i Favrholm.
Favrholm Tidsrejse
Favrholm Tidsrejse er skabt i samarbejde imellem Museum Nordsjælland og Hillerød kommune. De små historier er skrevet af museet og kommunen og dramatiseret af teatergruppen Mastodonterne. Figurerne er tegnet af Ingeborg Nielsen fra Hillerød Bibliotek.
Den Grønne Kile
Den Grønne Kile ligger mellem erhvervsparcellerne og Generationernes Kvarter – fra Roskildevej i vest til det nye hospital i øst.
Landskabskilen er designet til at kunne tage imod store mængder regnvand fra de omkringliggende områder. Området et anlagt med stier, bakker, netværk af åer, søer og vådområder, samt hjemmehørende træer og blomster. Den Grønne Kile er således både skybrudssikring og byder på bynatur oplevelser.