Store og små historier fra Museum Nordsjælland – følg med i museets arbejde og kom tæt på Nordsjællands historie.
Store planer for de mindste kulturforbrugere i Hørsholm
Februar 2025
Intet mindre end fire museer i Nordsjælland er gået sammen om at skabe helt nye museumstilbud til barslende forældre og ikke mindst deres babyer. Mandag mødtes de på Hørsholm Egns Museum for at begynde arbejdet.
Ideerne var mange og intentionerne store, da museumsdirektører fra Museum Nordsjælland, Willumsens Museum, Museum Helsingør og Industrimuseet Frederiks Værk mødtes. Sammen begyndte de på arbejdet for at skabe museumstilbud, der er ekstra relevante for forældre med små børn i det nordsjællandske.
‘Med Baby På Museum’, hedder projektet og det er Slots- og Kulturstyrelsen, der har bevilliget 1.8 millioner kroner til projektet. Penge, der kommer fra en nyoprettet pulje, der skal gøre statslige og statsanerkendte museer mere relevante for underrepræsenterede grupper gennem udvikling af nye metoder, formater og samarbejder. Penge der skal bruges både til bedre faciliter og relevante oplæg for barslende forældre og deres mindste.
– ‘Nu går vi for alvor i gang med at få skabt rammerne omkring det, der gerne skal munde ud i, at både Museum Nordsjælland – men også de andre tre museer – for alvor bliver en del af de nordsjællandske familiers hverdag. Med ’Baby På Museum’ får vi mulighed for at vise, hvordan kulturtilbud kan være relevante selv for de allermindste og på tværs af generationer og jeg glæder mig helt vildt til at komme rigtigt i gang,’ siger Julie Bouchet, der er Museumsdirektør Museum Nordsjælland.
Planen er, at de barslende forældre en gang om måneden kan deltage i et 3-timers arrangement på et af de medvirkende museer. Temaet vil være nøje udvalgt, så det passer til forældrenes hverdag og der vil være workshops eller fælles aktiviteter, hvor forældre og børn kan være med.
De fire museumsledere eller direktører foran Hørsholm Egnsmuseum. Fra venstre er det Sebastian Gyrst-Longsig Christensen Museumsleder, Museum Helsingør. Vibeke Descours Hansen, Museumschef på Industrimuseet Frederiksværk. Julie Bouchet, Museumsdirektør Museum Nordsjælland og Lisbeth Lund, der er Museumsdirektør på Willumsens Museum.
Klar til vinter
De fire museer dækker i alt syv kommuner og har meget forskellige profiler, hvilket i sidste ende betyder, at der forhåbentlig vil være arrangementer, der tiltaler både fædre og mødre med forskellige interesser.
– ‘Hørsholm Egns Museum er allerede et lyst og indbydende museum og der er faktisk tænkt en del på børnene med krea-rum og udklædning. Nu skal vi finde ud af, hvordan det og vores andre museer, skaber endnu bedre oplevelser for de endnu mindre børn,’ forklarer Julie Bouchet, der sammen med de andre museumsdirektører sidder i projektets styregruppe.
For at de nye tilbud og arrangementer bliver relevante for både forældre og de helt små nye kulturforbrugere, udvikles de i et samarbejde mellem museernes ansatte og sundhedsplejersker, søvnterapeuter, ernæringseksperter og forældrene selv. Allerede her i foråret begynder arbejdet med at tale med både kommende forældre, sundhedspersonale og andre med relevante erfaringer på området.
Håbet er, at de første arrangementer for de helt små museumsgæster og deres forældre kan afholdes allerede til vinter.
Kladdehæftet med tråde til en afdød slægtning
Januar 2025
Forleden kom Erik på 93 år ind på Hørsholmarkivet, med et kladdehæfte fra 1943 i hænderne…
Hæftet var fyldt med varemærker, som er en type af mærker, som fulgte med varerne, når de blev leveret til butikker i begyndelsen af århundredet og som mange samlede på. Også Erik. Hans kladdehæfte indeholdt hundredvis af varemærker fra forskellige butikker og produkter, som han havde samlet sammen fra de lokale butikker i Ordrup, mens Danmark var besat og dagene til tider var lidt lange for den dengang 12 årige Erik.
Men kladdehæftet havde et lille tvist: Det var ikke alene.
Eriks kladdehæfte fra 1942
Under en oprydning på sit loft fandt Erik nemlig et endnu ældre kladdehæfte med varemærker. De var samlet af hans farbror, 30 år tidligere, da farbroderen kun var 7 år gammel. Erik selv nåede aldrig at møde sin farbror, som blot 21 år gammel druknede ud for Amerikas kyst i et skibsforlis.
Dermed fik de to kladdehæfter og de mange gamle varemærker en dobbelt betydning for Erik, og vi er stolte af, at han nu overlader dem til os, så de kan blive en del af arkivet og historien.
Farbroderens hæfte.
Brønden gemte på ukendt kongeligt porcelæn
Januar 2025
Under udgravninger af en tidligere bygårds kælder og kampestensbrønd i Sct. Anna Gade i Helsingør fandt vores arkæologer resterne af kaffe- eller tekopper fra Den Kongelige Porcelainsfabrik med det kendte musselmalede mønster på. Enkelte skår stammede fra kopper, der er så gamle og sjældne, at de end ikke er at finde på CLAY Keramikmuseum i Middelfart, hvor samlingen af genstande fra fabrikkens historie i dag befinder sig.
Der blev fundet mange dyreknogler, glasskår, murbrokker og potteskår ved udgravningen af kampestensbrønden.
For det er måske nok blot små stykker porcelæn, men skårene åbner for en stor verden af historiske fortællinger om byens velstillede borgere, der allerede i slutningen af 1700-tallet anskaffede sig eksklusivt porcelæn til deres te- og kaffeselskaber. På den måde kaster de nyt lys over både Helsingørs historie og Den Kongelige Porcelainsfabriks tidlige produktion.
Du kan læse meget mere om fundene og se billeder fra udgravningerne i Museum Nordsjællands 2024 årbog: ‘Alletiders Nordsjælland’. Eller komme til foredrag i Kulturværftet på torsdag den 23. januar, hvor arkæolog Liv Appel fortælle om det særlige fund sammen med Museum Helsingør.
➤ Foredrag: Royal Copenhagen Porcelæn i Helsingør, torsdag d. 23. januar, Kulturvæftet Helsingør.
Vicedirektør søges
Januar 2025
Der sker så mange spændende ting på Museum Nordsjælland i år – ikke mindst på de indre linjer, hvor vi netop har slået en spændende stilling op som vicedirektør.
Vi håber, at den helt rigtige kandidat kan hjælpe os på vejen mod at skabe endnu flere tilbud til borgere og turister, styrke vores formidling og sikre en bæredygtig drift. Samtidig står museet i en brydningstid, hvor en ny museumsreform står til at træde i kraft.
Med andre ord: Vi søger en udviklingsorienteret vicedirektør, som kan styrke museet strategisk, operationelt og administrativt. Og som ligesom os motiveres af at arbejde inden for kultur og videnskab… Er det dig, eller en du kender?
➤ Stillingsopslag: Vicedirektør – Museum Nordsjælland.
Foredrag om Royal Copenhagen Porcelæn i Helsingør
Januar 2025
Elsker du Royal Copenhagens Musselmalede porcelæn og gode historier? Så glæd dig!
Museum Nordsjælland, Museum Helsingør og Kulturværftet kombinerer begge dele med et foredrag om det smukke stel, der i år kan fejre 250 års jubilæum og som har en særlig relation til Helsingør.
Arkæolog Liv Appel medbringer spændende musselmalet porcelænsskår, som er fundet under arkæologiske udgravninger i Helsingør sidste år – skår fra stel, som end ikke Royal Copenhagen længere har i deres historiske samlinger! Formidler Frederikke Thyme Heick dykker ned i historien bag det smukke stel og kaffekulturens indtog.
➤ Foredrag: Royal Copenhagen Porcelæn i Helsingør, torsdag d. 23. januar, Kulturvæftet Helsingør.
Hilsen fra Museum Nordsjællands arkæologer
Januar, 2025.
Arkæologer elsker deres job, det er ingen nok i tvivl om. Arkæologer arbejder i alt slags vejr, og under de værste og udfordrende forhold. Når det sner, er -3c og blæser 5 sekundmeter, og arkæologerne bare bliver ved med at arbejde, så er det kærligheden og pligtfølelsen over for faget, jobbet og fundene som driver dem frem.
Thomas redder en flot økse i pløjelaget, Skævinge. Ca. 3000 f.Kr.
For selvom arkæologer ikke er skattejægere, så bliver de faktisk også glade for at gøre dejlige fund, og de ’skatte’, som arkæologer kan blive glade for, de er meget sjældent af guld eller sølv. Det kan være alt fra brune pletter i jorden, noget rustent jern til en meget gammel lort… bogstaveligt talt!
Museum Nordsjælland har lavet denne kavalkade af arkæologer, med glæden strålende ud af øjnene og et smil fra øre til øre over et skønt fund, og en kollega samtidigt har været lynhurtig med mobilen og fanget blikket i øjet.
For er det øjeblik hvor arkæologerne, med en omskrivning af den engelske digter Lord Byrons ord: ‘ser en verden i et sandkorn, en himmel i den vilde blomst. Holder uendeligheden i deres hånd, og for en stund evigheden.’
Nyd billederne.
Andreas med den lille offerskål med knusestenen, Pårup, Gribskov. Ca. 1900 år gammel.
Caroline med miniaturelerkarret fra Pårup, Gribskov. Ca. 1900 år gammelt.
Christina med den lille flotte slebne økse fra NOVO, Hillerød. Ca. 5400 år gammel.
Christina og den bødede spand fra Markedspladsen, Hillerød. Ca. 400 år gammel.
Kim med ’bjørnepilen’ fra Pårup, Gribskov, en meget kraftig og stor tværpil. Ca. 5600 år gammel.
Mette og tørvegravene fra ældre jernalder, ved Gørløse. Ca. 200 f.Kr.-600 e.Kr.
Nilas og lerkarret til drikofringer fra Pårup, Gribskov. Ca. 1900 år gammelt.
Nina med Landsknecht-dolken, Markedspladsen, Hillerød. Ca. 400 år gammel.
Oliver med kanden fra Søborg, Gribskov. Ca. 800 år gammel.
Morten er ligeglad hvor han graver, og hvad han finder. Han elsker bare at være arkæolog.
Hesteskoen fra broen – med ønsker om et lykkebringende nytår
December 2024
Hesteskoen blev gemt – og glemt – i broen indtil arkæologerne dukkede op. Under udgravninger i Brødeskov i forbindelse med udvidelsen af Hillerød motorvejen fandt vores arkæologer noget helt særligt: En 500 år gammel hestesko gemt i en bro fra 1700-tallet!
Broen i Brødeskov.
Hesteskoen ser måske ikke ud af meget, men den er mere end bare gammel og rusten – den er formentlig blevet lagt der for at holde nisser, trolde og mørkets væsner væk. I gammel overtro mente man nemlig, at hestesko kunne beskytte mod det onde og bringe held. Hvis den vel og mærke var gammel, før den blev placeret. Derfor er hesteskoen ældre end broen.
Resterne af hesteskoen i rust.
Og nå, ja: Næste gang du ser en hestesko, husk at tjekke, hvilken vej den vender. Det kan være afgørende for, om lykken bliver eller forsvinder! Og det er jo rart at vide sådan på tærsklen til et nyt år, der gerne skal være fyldt med lykke.
Godt Nytår fra os alle på Museum Nordsjælland.
Glædelig jul fra Museum Nordsjælland
December 2024
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul fra og godt nytår. Tak til alle som læser med her på hjemmesiden, vores sociale medier og som besøger os på museer og til arrangementer.
En lille julehistorie at underholde med – måske får alle til at sætte lidt ekstra pris på pakkerne under træet her i 2024. Det handler om julegaver. For allerede i middelalderen fik børn julegaver – men de var langt fra som dem, nutidens små poder glædes ved:
– For det første var de ikke pakket ind.
– For det andet var det ofte små portioner af julebag – klejner, pebernødder og æbleskiver.
– Og for det tredje var der ikke juletræer at lægge dem under.
Legetøj begyndte børnene først at få i 1700-tallet, og det var forbeholdt det bedre borgerskab. Komfuret på billedet er et lille dukkekomfur af jern og er fremstillet på Hørsholm Jernstøberi ca. år 1900. En af støberiets arbejdere har lavet det til sin lille pige. Komfuret er givet som gave til museet.
Foto: Hørsholmarkivet.
I 1800-tallet ved vi, at der fandtes mange forskellige måder at uddele gaver på: Nogle steder blev de lagt på et bord. Andre under juletræet, der så småt gjorde sit indtog i Danmark fra 1808, og endelig var der steder, hvor gaverne hang på træet eller lå på træets grene.
Nedenstående foto er taget i 1934 i Martin Nielsens hjem, Hovedgaden 23 i Hørsholm. Martin Nielsen havde i stueetagen en stor manufakturhandel og fik derfor tilnavnet ‘Partivarermanden’. I den store lejlighed over forretningen er familien samlet omkring juletræet.
Foto: Hørsholmarkivet.
Martin Nielsen sidder, som den eneste, omgivet af børnebørnene Richard, Åse og Elsebeth. Til venstre står artisten Oli, der var en ven af huset, og ved siden af Martin Nielsens hustru, Bertha.
Yderst til højre står datteren Valborg, bag hende tjenestepigen, den ældste søn Adolph med hustruen, Magda og sønnen Kjeld. Alle er med, for billeder blev der ikke taget mange af dengang. Modsat i dag! Julegaverne ligger endnu under træet.
Glædelig Jul. Vi glæder os til besøg i 2025 – både her og på vores museer og til arrangementer.
1,8 millioner skal få baby på museum
December 2024
De kommende år vil børn i Nordsjælland i bogstavelig forstand få kulturen ind med modermælken. Slots- og Kulturstyrelsen har netop bevilliget 1,8 millioner kroner til et fælles projekt mellem fire nordsjællandske museer, der vil skabe gode og relevante museumsoplevelser til barslende forældre og deres børn.
‘Med Baby På Museum’, hedder projektet og det er et samarbejde mellem Museum Nordsjælland, Willumsens Museum, Museum Helsingør og Industrimuseet Frederiks Værk. Håbet er at skabe et tilbud for forældregrupper, der med det nye initiativ får endnu bedre mulighed for at trille barnevognene ind på de mange nordsjællandske museer allerede fra efteråret 2025.
– ‘Målet er at skabe et trygt, inspirerende og lærerigt rum, hvor forældre og deres spædbørn kan mødes, socialisere og samtidig stifte bekendtskab med museernes kulturarv. Samtidig håber vi, at det giver os en viden om lige netop den målgruppes museumskendskab, fortsatte kulturforbrug og trivsel,’ siger Julie Bouchet, der er museumsdirektør ved Museum Nordsjælland.
De barslende forældre kan en gang om måneden at deltage i et 3-timers arrangement på et af de medvirkende museer. Temaet vil være nøje udvalgt, så det passer til forældrenes hverdag og der vil være workshops eller fælles aktiviteter, hvor forældre og børn kan være med.
Samarbejde på tværs af syv kommuner
De fire museer har besøgssteder, der er spredt ud over syv kommuner og styregruppen bag projekt ‘Med Baby På Museum’ er de fire museumsdirektører. Derudover vil hvert museum have repræsentanter i en projektgruppe, der skal arbejde med de kommende arrangementer.
– ‘Ved at arbejde på tværs af kommuner kan vi inspirere hinanden med gode og dårlige erfaringer, så vi – også fremadrettet – bliver endnu bedre til at sikre gode museumsoplevelser for børnefamilier og bliver relevante for endnu flere,’ siger Lisbeth Lund, der er direktør på Willumsens Museum i Frederikssund Kommune.
Håbet er, at det vil skabe samhørighed med lokalområdet og samtidig give mødre- eller fædregrupper et sted at tage hen sammen og udvide deres horisont på babyernes præmisser.
Både noget for far og mor
Fordi hvert museum appellerer til forskellige målgrupper, håber museumsdirektørerne, at der vil være arrangementer med temaer, der både tiltaler fædre og mødre.
‘Projektet forener fire museer med fire meget forskellige profiler i udviklingen af nye formater. Industrimuseet Frederiks Værk har traditionelt haft godt fat i mændene og det bliver interessant at se om vi både kan byde ind med noget som forsat appellerer til dem og udvikle os mod målgrupper, vi i dag ikke har helt så godt fat i,’ siger Vibeke Descours Hansen, der er museumschef ved Industrimuseet Frederiks Værk.
For at de nye tilbud og arrangementer bliver relevante for både forældre og de helt små nye kulturforbrugere, udvikles de i et samarbejde mellem museernes ansatte og sundhedsplejersker, søvnterapeuter, ernæringseksperter og forældrene selv.
‘Gennem samarbejde med sundhedssektoren skaber vi rammer, der gør museerne relevante og nærværende for småbørnsforældre. Det er et spændende skridt mod at tilpasse vores formidling til nye behov og skabe meningsfulde oplevelser for målgruppen,’ forklarer Sebastian Gyrst-Longsig Christensen, der er Museumsleder ved Museum Helsingør.
Med midlerne fra Slots- og Kulturstyrelsen kan arbejdet påbegyndes allerede i foråret 2025 og første arrangementer udbydes i efteråret.
Fotos: Martin Kunzendorf
Juleskoletjeneste er en kæmpe succes
December 2024
Hvert år afholder Museum Nordsjælland juleskoletjeneste for skoleklasser fra hele Hillerød Kommune og billetterne bliver revet væk. Over 300 skoleelever besøger i år Hillerød Bymuseum og får en museumsoplevelse, der er nøje tilrettelagt efter børnenes alder og julens historie.
– ‘Ved I, hvad en tradition er?’
Spørgsmålet hænger ikke længe i luften på Hillerød Bymuseum, før en skov af små hænder ryger i vejret.
– ‘Det er noget, man gør hvert år,’ svarer en pige med Tinkanissehue og ser afventende på Anna Hartmann-Kjølhede, der afvikler dagens skoletjeneste. Anna nikker.
Børnene samles rundt om lanternerne og hører om fejringen af julen før kristendommen.
De godt 15 elever fra 0.G fra Gadevang Skole er ikke selv vidende om det, men deres besøg på Hillerød Bymuseum er faktisk også en tradition. En fast juletradition for rigtig mange folkeskoleklasser i Hillerød er nemlig at lægge vejen forbi museet til juleskoletjeneste: Et besøg der varer godt halvanden time og som tager børnene på rundtur gennem museets julepyntede udstillinger til en snak om julen i gamle dage, traditioner og i år også om lys.
Alene i december i år vil over 300 skoleelever træde ind gennem de gamle døre og tage aktivt del i lysfest, nissejagt og fællesskål med æblemost tilsat kanel.
– ‘Der er altid virkelig mange skoleklasser, der gerne vil besøge museet i december. Det er en måned, hvor der er plads til lidt ekstra hygge og de gode historier, og dem har vi mange af her på museet, så i år måtte vi melde udsolgt allerede i august, nogle år er det endda endnu tidligere,’ forklarer Charlotte Mortensen, der er Kulturformidler ved Museum Nordsjælland og ansvarlig for skoletjenesten på Hillerød Bymuseum.
Museet er egentlig lukket for offentligheden i december, men hver dag summer det alligevel af liv, når nye klasser møder op og er med til et særligt juleskoletjenesteforløb, der tager udgangspunkt i museets almindelige skoletjeneste: ‘En skoledag for 100 år siden’.
Lys, lyt og levende historie
De tændte lanterner sender et blødt lys ud på rundkredsen af 15 børneansigter, der dybt koncentrerede lytter til historien om de gamle drillenisser, der tyede til langt mere hårdhændede drillerier end dem børnene kender fra deres egne moderne hjem med nissedøre. De små næser dufter til thebladene fra juletheen og sender julestemningen ind gennem næseborene.
Anna fortæller om lys og nisser.
– ‘Vil I have en kort historie mere?’ spørger Anna Hartmann-Kjølhede ud i mørket. Svaret kommer prompte og som et julekor:
– ‘JAAAAHHH.’
Bag gruppen af børn breder et smil sig på Philip Thornborg Ketting Larsens ansigt. Han er børnehaveklasselærer på Gadevang Skole og har gjort det til en årligt tilbagevendende tradition at tage sine klasser med til juleskoletjeneste på Hillerød Bymuseum.
– ‘Jeg elsker de her besøg. Her lærer børnene om historien, men de gør det med hele kroppen, alle sanser. De får lov at røre, smage og forestille sig, hvordan livet var for længe siden. Det er jo det der er så fantastisk med museer og som lærer bliver jeg også inspireret til, hvordan jeg kan formidle og undervise,’ siger han.
Han var en af de hurtige, der sikrede sig plads på det populære forløb. I år begyndte forløbene allerede i november og alligevel er det ikke alle interesserede, der fik plads. Heller ikke selvom Museum Nordsjælland i år har åbnet for flere tider, så der nogle dage kommer flere klasser forbi.
Fribillet i julegave
Sammen med sine elever har Philip Thornborg Ketting Larsen taget bussen til museet – og alle kender turen. De har nemlig været til et almindelig skoletjenesteforløb i efteråret og børnehaveklassen færdes derfor hjemmevant på museet, da de tager turen til 1. sal, hvor Tidens Gade venter med historier om julesmåkager, juletræspynt og julegaver. Alt må der røres ved og duftes til.
– ‘Hvis vi lærer børnene, at det er sjovt at gå på museum, så er mit håb, at de vil tage den læring med sig resten af livet og blive ivrige museumsgæster – også som voksne,’ forklarer Charlotte Mortensen og noget tyder på det virker.
Der er også tid til at studere Bymuseets permanente udstillinger som for eksempel den lille model af Hillerød.
Flere af børnene har således også været til julestue på Hillerød Bymuseum med familien, da den blev afholdt sidste weekend i november, fortæller Philip Thornborg Ketting Larsen.
Nåede de ikke et besøg med familien i år – så er det muligt næste år. For som en lille julegave får hvert barn et julekort med en fribillet for en voksen til et af Museum Nordsjællands museer i den kommende sæson, når juleskoletjenesten er forbi. Billetterne bliver ivrigt studeret, inden de ryger ned i enhjørningeskoletaskerne og flyverdragterne kommer på.
– ‘Vi ses – og tak for i dag,’ råber børnene i kor, inden de stormer ud ad døren med Tinkanissehuerne fyldt med ny viden om julens historie og maverne fyldt med æblemost.
I jernalderen troede de (også!) på nisser
December 2024
I sommeren 2022 udgravede museet et 2000 år gammelt hus fra ældre jernalder. I husets fadebur fandt de et lille nedgravet miniaturelerkar, og ved døren til stalden fandt arkæologerne et forstenet søpindsvin. Det lille lerkar har formentlig indeholdt grød og var en gave til husets gode nisse. Søpindsvinet var for at holde ondsindede nisser fra at komme ind.
Det lille lerkar, som formentlig lokkede gode nisser til og har indeholdt grød.
I jernalderen hørte nisserne til blandt ‘vætterne’. En fællesbetegnelse for væsner som alfer, trolde, åmænd og puger, som alle færdedes blandt menneskene. En pug var det samme som vores nisse, navnet ændrede sig over årtusinderne først til NisPuk, og til sidst bare til Nisse.
I den gamle tro var nisser både farlige og gode. De kunne være en stor hjælp og sikre god høst og sunde husdyr, men hvis de blev vrede, kunne de dele hekseskud ud, give dyrene dårlig mave og fordærve maden. Blev de gale nok, så så kunne de endda slå dyrene ned!
Så når der i disse dage pludselig dukker en nissedør op på et fodpanel inde i din stue, og børnene begynder at stille grød frem ved den, så overvej lige om et søpindsvin også kunne være på sin plads. På den måde slipper drillenisserne måske ikke ind og farver havregrøden grøn, mælken blå eller og sender far på sofaen med ondt i ryggen!
Nisser kan også give arkæologer svære problemer. I 1861 lavede Jacob Kornerup denne tegning ved udgravningen af Kong Gorms Høj i Jelling ved Vejle, hvor nisserne åbenbart hjalp den gamle konge ved at grave smuthuller for arkæologerne fra Nationalmuseet. Tegning fra Nationalmuseets arkiv.
I Museum Nordsjællands nye årbog ‘Alletiders Nordsjælland – 2024’ har arkæolog Jeppe Boel Jepsen skrevet endnu mere om jernalderens nisser i artiklen ‘Troens Hus – Før der var nisser, var der puger og vætter – ældre romersk jernalders tro i dagligdagen.’
Årbogen kan købes for 175 kr. ved henvendelse til Museum Nordsjælland. Bogen forhandles også af lokale boghandlere. Mere information om køb af bøger.
Årbøger og æbleskiver
December 2024
Der blev ikke kun uddelt Årbøger og æbleskiver, men også masser af kram og anekdoter, da Gilleleje og Omegns Museumsforening brugte en weekend på at dele Museum Nordsjællands nye årbog ud til deres medlemmer.
Formanden Birgit Sørensen bag en bunke af årbøger, der svandt betydeligt i løbet af ugen.
Gennemsnitsalderen blandt de fremmødte var næsten lige så høj som stemningen, da Museumsforeningen åbnede dørene til uddeling af Museum Nordsjællands Årbog ‘Alletiders Nordsjælland – 2024’ til deres medlemmer. Årbøgerne udgives hvert år og er en samling artikler, der handler om vigtige arkæologiske fund eller ny forskning fra Museets ansatte.
For de tre museumsforeninger i Nordsjælland er årbøgerne en selvskreven julegave og alle medlemmer modtager et eksemplar. Men portoen er dyr og med 800 medlemmer, der skal have bogen tilsendt, løber det op. Derfor er det efterhånden blevet en fast tradition sidst i november, at Gilleleje og Omegns Museums Forening inviterer til julehygge med glögg og æbleskiver og ved den lejlighed deler årbøger ud til deres medlemmer. Således også i weekenden, hvor arrangementet var særdeles velbesøgt:
– ‘Det er altid virkelig hyggeligt og vi er så glade for, at så mange lagde vejen forbi og fik en bog og en æbleskiver, det betyder ikke kun noget for foreningens økonomi, men også for sammenholdet medlemmerne i mellem,’ fortæller Hafsteinn Sigurdsson, der kasserer i Gillelejue og Omegns Museumsforening.
Der var ikke plads til alle indenfor så flere måtte spise æbleskiver i de opstillede pavilloner.
I alt blev der delt 302 bøger ud til de mange fremmødte, men Hafsteinn Sigurdsson og resten af bestyrelsen mener, at flere end 400 mennesker dukkede op i de små hyggelige lokaler. Ikke kun for at få en årbog, men også for at få et glas glögg og en gratis æbleskive.
– ‘Det er en god måde at få sagt glædelig jul og lige få set hinanden i øjnene. Jeg tør godt love, at det gør vi igen næste år,’ smiler Hafsteinn Sigurdsson, der sammen med resten af bestyrelsen har regnet sig frem til, at de har uddelt i omegnen af 1100 æbleskiver og fået 8 nye medlemmer.
Foreningen holdt desuden åbent flere dage i uge 48, så dem, der ikke nåede at lægge vejen forbi i weekenden, fik mulighed for at hente et eksemplar. Dog uden at få tilbudt æbleskiver og gløgg!
Var der mennesker på menuen?
Kom til et tankevækkende (og måske lidt makabert) foredrag på Hillerød Bibliotek d. 5. december kl. 17-18, hvor arkæolog Pernille Pantmann tager os med på en rejse ind i kannibalismens historie.
Fra oldtidens knoglefund til apotekernes ‘mumia vera Ægyptica’: Et lægemiddel, der var lavet af egyptiske mumier!
Vi lover, der bliver masser at gyse, grine og gruble over – måske får julemanden også en rolle? 
➤ Foredrag: Var der mennesker på menuen?, torsdag d. 5. december, Hillerød Bibliotek.
Museum Nordsjællands årbog er på gaden
Hvert år udkommer Museum Nordsjælland med årbogen Alle tiders Nordsjælland, hvori museets historikere og arkæologer beskriver arbejdet med de fund eller den forskning, der har optaget dem i det forgangenende år. 2024 er således ingen udtagelse, selvom det blev år med forandring for de mange museer, der tilsammen udgør Museum Nordsjælland.
I 2024 har Museum Nordsjælland gjort en række interessante arkæologiske fund i det nordsjællandske landskab, blandt andet jernalderlandsbyer, en mystisk guldring og ikke mindst mosefund, der bidrager til at forstå vores landsdels unikke historie. Historikerne har delt deres viden om alt fra UNESCO verdensarvsområdet Parforcejagtlandskabet til potteskår og taffelmiddage.
Endelig er en ny museumsdirektør tiltrådt og med hende spirer nye ideer og initiativer frem. Hun har for første gang skrevet forordet til museets Årbog ‘Alle tiders Nordsjælland – 2024’, hvori hun deler sine tanker om bogens indhold og museets historie og samt fremtid. Bogen udkommer d. 26. november og er at finde i udvalgte boghandlere i hele Nordsjælland.
Årbogen kan købes for 175 kr. ved henvendelse til Museum Nordsjælland. Bogen forhandles også af lokale boghandlere. Mere information om køb af bøger. Ældre årbøger kan rekvireres for 150 kr. ved at kontakte Museet. Ved forsendelse tillægges porto.
Luthersk Missionsforenings Højskole står fortsat som en markant arkitektonisk perle i Hillerød. Læs mere i årbogen i artikel om Carl Lundqvist, som med sine karakteristiske bygninger har sat sit præg på byens udtryk.
Gammeldags julestue på Hillerød Bymuseum
Det dufter lidt af gamle dage – gløggen er varm, nisserne formentlig ældre end dine bedsteforældre og juleklippen ligger klar, når Hillerød Bymuseum åbner dørene for sidste gang i denne sæson med hyggelig julestue lørdag d. 23. og søndag d. 24. november.
Der er pyntet op med både nyt og gammel julepynt og kaffenissen holder kaffemøllen i gang i den gamle købmandsbutik i Tidens Gade. I udstillingen om Nordsten Maskinfabrik står juletræet klar til at imponere med hundredvis af smukke og avancerede julehjerter. De er flettet af en vaskeægte danmarksmester i julehjerter, og han er klar til at dele sine tips og tricks med de mange gæster.
– ‘Julestuen er altid et besøg værd og jeg glæder mig sådan til at hygge med alle vores gæster. Bymuseet er et helt særligt sted og når det sådan står udsmykket med julepynt og granguirlander er det ekstra særligt,’ fortæller kulturformidler Charlotte Mortensen. Sammen med de ansatte har hun pyntet museet op, så det er klar til at byde velkommen til de op imod 300 gæster, der plejer at lægge vejen forbi den røde murstensvilla i slotsparken.
Og der er noget at glæde sig til: Både lørdag og søndag er der rigeligt med juleaktiviteter for både børn og voksne. Der kan både klippes juleklip, og dekoreres julekugler og julekager. For de fingernemme er der også mulighed for at lave sin egen nisse i filt. Der er lanterne-værksted i det gamle fysikrum på 1. sal. Her kan gæsterne lave deres helt egen lanterne – eller låne en af bymuseets – og tage med på en af de planlagte lanterneture i slotshaven. Her deler museets ansatte historier om lyset, mens mørket og julefreden sænker sig.
Gløgg, søde sager – og julegaver
Bymuseets lille butik har åbent og sælger æbleskiver og gløgg, så der er noget til den søde juletand. I butikken sælges gammeldags juleklippeark og andre små fine ting og sager, der måske vil gøre sig godt under juletræet eller som mandelgave.
➤ Gammeldags julestue på Hillerød Bymuseum, lørdag d. 23. og søndag d. 24. november, Hillerød Bymuseum.
2000 år gammel træspade fundet i Skævinge
November 2024
Arkæologerne vidste godt, at den gamle træspade, der dukkede op ved udgravninger i Skævinge i september, var et helt særligt fund. Nu har universitetet i Uppsala bekræftet deres forhåbninger; spaden er over 2000 år gammel.
Området omkring Skævinge er et arkæologisk hotspot for Museum Nordsjælland, der har gjort flere fine fund i området. I begyndelsen af september kunne de tilføje endnu et til listen: En ganske velbevaret tørvespade i træ dukkede frem af mulden. Et lille stykke af den blev forsigtigt taget fra og sendt til Sverige, hvor forskere fra Uppsala Universitet via en Kulstof 14-metode kunne datere spaden tilbage til imellem 91 f.Kr og 109 e.Kr.
– ‘Det hører til sjældenhederne at finde et så velbevaret træredskab fra den tid, så det er virkelig fedt, at den dukkede op. Den er i ret fin stand, hvilket også betyder, at vi kan se de fine linjer på den og endda gøre os forestillinger om, hvordan den er lavet,’ forklarer arkæolog og udgravningsleder ved Museum Nordsjælland, Morten Henneberg Knudsen.
Den 2000 år gamle tørvespade. Spaden har været anvendt til at grave tørv fra mosen, der kan have været anvendt til for eksempel brændsel. På spadens blad ses stadig mærkerne fra økse og kniv som man har snittet spaden med.
Spaden er fundet i et område ved Dyremosegård, hvor arkæologerne allerede nu har fundet over 20 tørvegrave og den har muligvis været brugt til at grave netop sådanne. I flere af tørvegravene er der fundet dele af hesteben, der muligvis er placeret der som et led i en ofring.
Hvordan spaden er havnet i jorden, tør arkæologerne kun gisne om, for spaden i sig selv kan også være smidt som en offergave, den kan være blevet efterladt, fordi den gik i stykker eller slet og ret blot glemt af dens ejermand.
Skævinge by er de senere år blevet udvidet med nye boligkvarterer, hvorfor museet har fået mulighed for at gennemføre en række udgravninger med fund fra store dele af oldtiden. Der er foruden den 2000 år gamle spade og tørvegravene også fundet bopladser fra den ældre jernalder, dvs. mellem 500 f.Kr. og 200 e.Kr.
Arkæologerne fra Museum Nordsjælland fortsætter deres undersøgelser i området i 2025.
Arbejdet med bedre gæstefaciliteter og mere formidling af UNESCO verdensarv i de nordsjællandske skove er i gang
November 2024
UNESCO verdensarvsområdet Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland modtog sidste år en bevilling på 14,5 mio. kr. fra A.P. Møller Fonden og arbejdet med at gøre det unikke landskab i de nordsjællandske skove til en endnu mere fantastisk oplevelse for de mange besøgende er i fuld gang.
Hvert år besøger flere millioner gæster Parforcejagtlandskabet nord for København, og de vil i fremtiden få glæde af den flotte bevilling fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Helt konkret vil arbejdet koncentreres omkring syv hovedindgange til Parforcejagtlandskabet, hvoraf fire af dem opgraderes med bedre gæstefaciliteter og mere formidling. Det er de mest velegnede indgange, når man gerne vil på opdagelse i verdensarven.
De syv udvalgte indgange er i Gribskov ved Ottevejskorset; ved Hillerød i Store Dyrehave ved Overdrevsvej; i Jægersborg Dyrehave & Hegn ved Fortunen, Springforbi, Hjortekær, Skodsborg og Klampenborg. De fire førstnævnte indgange indrettes med ubemandede formidlingsbygninger, toiletter mm.
Nye velkomstindgang til de snorlige jagtveje
Når lokale og turister besøger Gribskov, Store Dyrehave ved Hillerød og Jægersborg Hegn & Dyrehave mødes de af 120 km snorlige jagtveje i et symmetrisk stjernedesign. De barokinspirerede jagtveje blev anlagt af den enevældige konge, Christian 5., fra 1670 til 1697 til at dyrke den helt særlige parforcejagt. Det var en spektakulær kongelig ceremoni, hvor jagtvejenes arkitektur gjorde det muligt at navigere effektivt rundt efter kronhjorten i det over 4.600 hektar store skovlandskab.
– Med bevillingen fra A.P. Møller Fonden får vi mulighed for at etablere velkomstindgange til verdensarven med formidling, toiletter og p-pladser, hvor det mangler. Jeg er sikker på, at mange vil blive glædeligt overraskede over den fascinerende historie om Parforcejagtlandskabet, som de om et stykke tid vil kunne møde ved de syv udvalgte indgange, fortæller Peter Ilsøe, direktør for Naturstyrelsen.
Bag organisationen af Parforcejagtlandskabet står fem Nordsjællandske kommuner: Hillerød, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Fredensborg og Gribskov samt Det Grønne Museum, Naturstyrelsen og Museum Nordsjælland, der er sitemanager institution for UNESCO verdensarvsområdet Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland.
– Opgraderingen af indgangene til verdensarven understøtter en bæredygtig tænkning. Organisationen bag UNESCO verdensarven ønsker ikke et stort centralt besøgscenter. Vi ønsker derimod, at danskere – både lokale og de, der kommer langvejs fra – samt de internationale gæster inviteres ud i landskabet mange steder til mange forskellige oplevelser af verdensarven, og samtidig ikke belaster naturen et sted, siger Julie Bouchet museumsdirektør for Museum Nordsjælland.
Arbejdet forventes at være færdig til indvielse i efteråret 2025.
På loftet sidder Nissen…
Kan du huske kaffenissen?
Siden midten af 1980’erne har kaffenissen været en fast del af juleudsmykningen på Hillerød Bymuseum. Men nisser kan som bekendt blive utroligt gamle… Og vi aner ikke, hvor gammel han er – måske du kan hjælpe?
Vi ved, at han før 1966 drejede på kaffemøllens hjul i vinduet ved Hillerød Kaffebrænderi hver dag i december. Dengang lå butikken i Slotsgade 18. Da Hans Lichts, der ejede butikken, døde i 1966 blev kaffenissen i en periode brugt af den, som overtog forretningen, men omkring 1980-81 blev nissen skænket til museet.
Siden midten af 1980’erne har han været en fast del af Hillerød Bymuseums juleudsmykning og en helt særlig lille ven af huset.
Men vi vil så gerne høre mere om ham. Kan du huske ham fra din barndom? Enten på Hillerød Bymuseum eller ved kaffebrænderiet, så del endelig din historie med os. Vi samler dem sammen til museets Gammeldags julestue på Hillerød Bymuseum.
Poul Henningsen kæmpede for kvinders rettigheder
November 2024
Vidste du, at Poul Henningsen – PH – var en aktiv fortaler for at sikre kvinders ret til abort?
Manden bag de ikoniske lamper var meget mere end en fantastisk designer. Med udgangspunkt i sin egen opvækst og moderens interesse for kvinders rettigheder, kæmpede han, på linje med andre i 1950’erne, blandt andet for fri abort. Han argumenterede for, at kvinderne, ‘i alle henseender i den sag’, var de fornemste eksperter på området og han støttede således de førende læger i sagen for retten til abort i sin samtid.
Du kan blive klogere på den komplekse mand, hans historie og hans opvækst, når Museumsinspektør Susan Johnsen på gæster Hørsholm Bibliotek med et spændende foredrag om den kendte dansker.
➤ Foredrag: PH – og frisættelsen af kvinderne, torsdag d. 14. november, Hørsholm Bibliotek.
PH ved skrivemaskinen i Usserød med hustruen Inger, 1960’erne. Foto: PH’s arvinger.
Nivå skeletterne og deres hemmeligheder
November 2024
I en jægerstenaldergrav lå resterne af en ca. 18-årig kvinde. Ved siden af hende var en mand på 20-25 år stedt til hvile. Den unge kvinde blev gravlagt som den første, og lidt senere fulgte manden efter, selvom der dårligt var plads til ham i graven.
Her 8000 år senere er der primært knogler tilbage af det unge par. Men mandens skelet afslører et fatalt lårbensbrud, der er vokset forkert sammen. Han har været halt, og har ikke længere kunnet jage i skoven. Var det den unge kvinde, der skaffede føden? Og måtte hendes halte mand følge hende i døden, da der ikke længere var nogen til at forsørge ham?
Den unge kvinde og den halte mand er blot to af mange interessante fund. For i Nivå er der fundet nogle af de mest spændende bopladser fra Danmarks jægerstenalder med velbevarede hyttetomter og grave med skeletter af kvinder, mænd og sågar børn.
For mellem 6000 og 8000 år siden slog jægere og fiskere sig ned ved Nivå, hvor en fjord skar sig ind i landet. Bopladser og ikke mindst en lang række menneske skelletter er hver især er med til at fortælle historien om fortidens Nivå.
Arkæolog Ole Lass Jensen gæster i november to biblioteker med sit foredrag om de mange interessante fund fra jægerstenalderen som Museum Nordsjælland har gjort ved Nivå. Ole Lass Jensen fortæller om livet ved fjorden og resultaterne af helt nye, naturvidenskabelige undersøgelser af de skeletter, arkæologer har fundet.
Det og meget mere bliver deltagerne klogere på til foredragene d. 19. november på Nivå Bibliotek og d. 20. november på Hørsholm Bibliotek.
➤ Foredrag: 8000 år gamle bopladser og grave ved Nivå, onsdag d. 20. november, Hørsholm Bibliotek.
➤ Foredrag: Jægerstenalderens Nivå, tirsdag d. 19. november, Nivå Bibliotek.
Da børnene knoklede på Nordsjællands fabrikker
I oktober 2024 har avisoverskrifter runget med skandalen om, at børn og unge er blevet misbrugt til at arbejde med livsfarlig asbest i Sønderjylland. Både fagforeningen 3F og myndighederne er gået ind i sagen, for det er naturligvis forbudt.
Men der var engang, hvor farligt børnearbejde var lovligt i Danmark. Hvor børn i tusindvis knoklede til lav løn på fabrikkerne. Også i Usserød, hvor 10-årige Oscar Kirstein startede i 1895.
Anders Dalsager, leder af Hørsholmarkivet, fortæller om børnearbejde i fortidens Usserød og Hørsholm i artiklen Da børnene knoklede på Nordsjællands fabrikker.
Børnearbejdere og voksne arbejdere på Den militære Klædefabrik i Usserød, ca. år 1900. Foto: Hørsholmarkivet.
Besøg på kirkegården
Oktober 2024
Allehelgensaften støder man flere steder i det nordsjællandske på hekse, genfærd og muligvis en enkelt spiderman eller to!
Halloween har gjort sit indtog i Danmark og derfor vil vi benytte lejligheden til at dele et indblik i en af de mere ‘uhyggelige’ dele af jobbet som museumsinspektør: Besøg på kirkegårde for at nærstudere gravsten. Formålet er at registrere stenene og de historier, de gemmer på, for eftertiden. Det foregår heldigvis som oftest i dagslys.
Så ja, det ser hyggeligt ud som vores dygtige medarbejdere står der på billedet på Nødebo Kirkegård, hvor menighedsrådet havde bedt Museum Nordsjælland om at vurdere og registrere de gamle gravsten. Men hver enkelt gravsten gemmer på en historie. Den, der er fremhævet i luppen, dækker over historien om en tysk mand, der skød sig selv og sin kæreste i 1908.
Så er det trods alt hyggeligere med udklædte børn og slik i spandevis.
Hip Hip Hurra, Frederik d. 2. Kanal fylder 452 år
Oktober 2024
Den 28. oktober 1572 udstedte Frederik d. 2. følgende ordre: ‘Til de højlærde i Kiøpnehafn. Da Kongen har befalet Lensmanden paa Frederichsborg Slot at lade grave en Grøft ved Frederichsborg Slot’.
Det oprindelige brev er ikke bevaret, men ordlyden er afskrevet i Kanecelliets Brevbøger.
Og ja, vi kan godt se det: Kanalen synes måske ikke af meget derude i landskabet, men den har haft stor betydning for slottet og Hillerød. Kanalen førte vand til fiskedammene og til den store slotsmølle, og begge dele var store indtægtskilder for kongen, og dermed for byen. Groft sagt kan man kalde Frederik d. 2. Kanal for Hillerøds livsåre.
Museum Nordsjælland har netop afsluttet den hidtil største undersøgelse og adskillige udgravninger i kanalen, og fået meget ny viden om kanalens historie og betydning.
I museets kommende årbog, ‘Alle Tiders Nordsjælland 2024’, kan du læse om arbejdet i Bjørn Westerbeeks, Esben Aarsleffs og Jeppe Boel Jepsens artikel ‘Vand til slotssøen’.
Vi er i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på årbogen og forventer, at den er trykt og færdig i løbet af november.
Tafler, guld, glimmer og rester fra de riges bord
Oktober 2024
Da enkedronning Sophie Magadalene på en helt almindelig torsdag i 1766 satte sig til bord ved middagstaflet på Hirschholm Slot, der var dronningens foretrukne sommerbolig, kunne hun skue ud over et overdådigt måltid: Oksebryst med spinat, poularder med portulac, kalvebryst med trøfler, herrefisk (opdrættede ferskvandsfisk som fx karper) asparges, tarteletter, 40 kogte krebs, salat med æg, koteletter af lam samt dådyrsteg.
Billedet af et taffelbord, rekonstrueret fra 1779. Fra bogen En Konges Taffel – Amalienborgmuseet.
Men det var også almindelig hverdag: Således blev der serveret to tafler dagligt; middagstaflet og aftentaflet.
Resterne fra de riges bord var en historie for sig selv, og blev brugt som en del af lønnen af de omkring 300 tjenestefolk. Jo højere rangeret, jo bedre rester.
Med udgangspunkt i adskillige nedskrevne kilder bringer historiker og forhenværende leder af Hørsholm Egns Museum, Lisbet Hein, det kongelige taffel på Hirschholm Slot i 1700-tallet ind på Hillerød bibliotek onsdag den 30. oktober.
Hør om tilberedningen og råvarerne, der blev hentet fra nær og fjern for at behage de kongelige. I samme måltid kunne der nemlig let blive serveret jordbær fra Frydenlund og sukker fra Vestindien og der blev nøje taget mål, hvor meget peber hver enkel kunne nyde i sin ret.
➤ Foredrag: Med Kongen til bords på Hirschholm Slot, onsdag d. 30. oktober, Hillerød Bibliotek.
Skitse af Christian 7., dronning Caroline Mathilde, Struensee og andre ved et måltid på Hirschholm Slot i 1771.
Struensee havde i den periode afskaffet de store formelle tafler ved hoffet. Statens Museum for Kunst.
Fugl og fisk på biblioteket
Oktober 2024
Skolelærer H. C. Terslin, Gilleleje Museums grundlægger, fremviser en måge fra sin samling for begejstrede skoleelever.
Vidste du, at den eftertragtede hvinand er vild med at lave reder i træerne i Nordsjællands skove, at Kattegats rødspætter engang blev meget større end i dag, eller at vilde gravænder før i tiden leverede masser af æg til beboerne på Læsø, som selv byggede reder til dem?
Museum Nordsjælland viser spændende eksempler fra vores store samling af udstoppede dyr i en lille udstilling i Kulturhavn Gilleleje. Se en række fugle og fisk, der i sig selv er spektakulære, men også har haft en betydning for jagt og fiskeri mv. i Norden gennem mange århundreder.
➤ Kulturhavn Gilleleje – særudstilling Fugl og fisk på biblioteket.
500 år gammel mystisk guldring fundet ved Hillerød
Oktober 2024
Det hører til de absolutte sjældenheder, at der graves guld op ved arkæologiske udgravninger i Danmark. Derfor er en fingerring af guld, der er fundet ved Hillerød Syd i år lidt af en sensation – også selvom den åbner for flere spørgsmål, end den giver svar.
I godt 500 år har en lille guldring på knap 10 gram ligget gemt i de øverste muldlag på en mark syd for Hillerød. I maj så den igen dagens lys, da Nina Heineth, der er arkæolog ved Museum Nordsjælland og hendes metaldetektor fandt frem til den.
‘Jeg kan ikke huske, at vi nogensinde har fundet så fin en guldring her på museet, så da den dukkede frem, vidste jeg godt, at det her var noget særligt. Det var en god dag,’ siger arkæolog Nina Heineth, der fandt ringen tilbage i maj.
Foto: Phillip Nørgaard.
Ringen er udsmykket med blade og blomster på siderne og forrest ses et motiv af Jesus på korset, omgivet af apostlen Johannes og Jomfru Maria. Dekorationerne, motivet og de to smykkesten, der engang er faldet af stenen og i dag mangler, er alt afgørende for, at ringen kan dateres til senmiddelalderen. Den har formentlig været båret af en meget rig person – måske en adelig eller gejstlig. Hvem præcist kan der kun gisnes om, men sikkert er det dog, at det er en person med relativt store fingre, for ringen er stor selv til en mand anno 2024!
Arkæologerne undersøger de middelalderlige anlæg, som indtil videre er dukket op under mulden på Smørkilde Bakke.
Fundet midt i ingenting
Ringen dukkede op af muldet tirsdag den 30. maj – kun anden dag på udgravningen af området ved Hillerød Syd. Museet har dog holdt fundet hemmeligt, indtil nu, hvor det område, hvor ringen blev fundet, er undersøgt, så eventuelle andre fund af arkæologisk eller historisk interesse blev sikret.
Ringen blev fundet lige uden for det, der engang var landsbyen Egespur, som blev nedlagt i 1558 på kongens ordre, og den lå ikke i nærheden af spor af veje eller bygninger. Så hvordan, den er havnet på marken, kan der kun gisnes om.
‘Vi ved, at landsbyen var forpaktet af adelige og den lå kun små 10 kilometer fra det, der engang var Æbelholt Kloster, hvor der kom gejstlige. Men om ringen har siddet på en person med tilknytning til landsbyen er umuligt at sige. Ligesom det må stå hen i det uvisse, hvordan og hvorfor den er landet i muldet. Men det gør ikke fundet mindre spændende.’ fortæller Nina Heineth.
Sikkert er det dog, at ringen med den kristne symbolik minder os om en tid, hvor danskerne var katolikker, og hvor religionen spillede en stor rolle i alle facetter af livet.
Museets arkæologer undersøger Frederiksborg Slots gamle vandforsyning
August 2024
I folkemunde kaldes kanalen nord for Gadevang i Hillerød for ‘Svenskegrøften’. Et navn der skyldes fortællingen om, at svenske krigsfanger oprensede kanalerne i 1700‐tallet. Kanalerne er dog formentlig endnu ældre, og menes at være etableret i 1570’erne under Frederik II, men det vides ikke med sikkerhed.
For nuværende formodes det, at kanalerne mellem Kollerød Sø og Slotssøen, samt mellem Store Gribsø og Slotssøen, blev gravet i 1572 og 1574. Formålet med kanalerne var at sikre en stabil vandforsyning til Slotssøen og Slotsmøllen ved Frederiksborg Slot, men der er stadig meget, man ikke ved.
Der er ikke tidligere blevet foretaget arkæologiske undersøgelser i den del af kanalerne, som forbinder Slotssøen med Store Gribsø, og der er derfor tvivl om, hvorvidt der virkelig er tale om Frederik II’s kanal på hele stykket. Vi har kun ganske lidt fakta om kanalerne, men museet bliver forhåbentligt klogere gennem vores undersøgelser.