‘Alle tiders Nordsjælland’
Museum Nordsjællands populære årbog ‘Alle Tiders Nordsjælland’ byder på nye kulturhistoriske oplevelser. Med udgangspunkt i lokale fund, steder eller begivenheder udfolder forfatterne 10 fortællinger, der bringer læserne vidt omkring i tid og rum.
Årbogen er på 144 sider og er rigt illustreret. Den kan købes for 175 kr. ved henvendelse til Museum Nordsjælland. Bogen forhandles også af lokale boghandlere. Mere information om køb af bøger.
Ældre årbøger kan rekvireres for 150 kr. ved at kontakte Museet. Ved forsendelse tillægges porto.
Bag stenen – polarforskeren Lauge Koch
Med udgangspunkt i polarforskeren Lauge Kochs gravsten på Hørsholm Kirkegård tager årbogens indledende artikel, ‘Bag stenen’, læseren med til Nord- og Østgrønland, som Koch i første halvdel af 1900-tallet udforskede og kortlagde med det overordnede formål at Grønland forblev på danske hænder. Lauge Koch, der hørte til den yngste generation af de store ‘gamle’ polarforskere som Robert Peary, Fridtjof Nansen og Knud Rasmussen, købte i 1929 en villa i Rungsted, hvor han opholdt sig mellem grønlandsekspeditionerne, en tid, som artiklen også beskriver.
Rester fra de riges bord – udgravninger på Markedspladsen i Hillerød
I de senere år har museet haft lejlighed til at udføre et par arkæologiske undersøgelser i Hillerød by, og det har resulteret i helt ny viden om det lokale liv i 1500-, 1600- og 1700-tallet. I 2021 blev der udført en storstilet udgravning på Markedspladsen i det centrale Hillerød, ikke langt fra Frederiksborg Slot. Stedet blev brugt som affaldsplads, og det er guf for arkæologer, for efterladenskaberne giver et godt indblik i hverdagslivet, sådan som man kan læse i artiklen ‘Rester fra de riges bord – udgravninger på Markedspladsen i Hillerød’. Som titlen antyder, betød nærheden til Frederiksborg Slot, at der også blev fundet ganske mange sager, der afspejler et rigt miljø: et signet med våbenskjold, en sværdklinge, en fornem våbendolk, orientalsk porcelæn, böhmisk glas og fine sko.
Fadet fra Verona – italiensk fajance fra Helsingør
Artiklen ‘Fadet fra Verona – italiensk fajance fra Helsingør’ tager også udgangspunkt i et arkæologisk fund, denne gang fra Helsingør. Her har udgravninger af den forsvundne renæssancebebyggelse på Sanden nord for Helsingør Havn i årene 2009-2011 blandt meget andet frembragt en stor mængde keramik og fajance. Helsingør var en driftig søfartsby, så meget af keramikken stammer langvejs fra. Arkæologiske fund af keramik og fajance gøres næsten altid som små skår, med det er lykkes for artiklens forfatter at opspore et komplet bevaret renæssancefad fra Helsingør, et fad, der er fremstillet i Verona i det nordlige Italien i 1547, og som der er fundet tilsvarende skår af i de arkæologiske udgravninger.
Fabelagtige fibulaer. Griffen – dyret mellem himmel og jord
For nogle år siden blev der gjort et usædvanligt arkæologisk fund på en mark ved Hillerød – et dragtspænde, også kaldet en fibula, fra omkring år 1100, der er udformet som det bevingede fabeldyr, griffen. Det fantastiske spænde, der også pryder årbogens forside, var ikke lige en genstandstype, man kunne fremsøge i funddatabaserne fra de danske museer. Ikke fordi, den ikke var fundet før, skulle det vise sig, men fordi griffibulaerne blev betegnet som noget andet – ofte en bevinget hest. Det har forfatterne til artiklen ‘Fabelagtige fibulaer. Griffen – dyret mellem himmel og jord’ rådet bod på, for de har opstøvet foreløbig 18 lignende dragtspænder, som opbevares på danske museer. Artiklen fører læseren med rundt i det eventyrlige univers af griffer, der har været brugt som symboler langt tilbage oldtiden, også i den kristne tro.
De første bønder i Nordsjælland
I artiklen ‘De første bønder i Nordsjælland’ forbliver vi i den arkæologiske verden. Med udgangspunkt i udgravningen af en næsten 6000 år gammel stenalderboplads i det vestlige Hillerød ser forfatterne på tilsvarende fund fra andre steder i Nordsjælland med henblik på at tidsfæste og karakterisere det allertidligste agerbrug på egnen. Skiftet fra en tilværelse som jæger-samlere til et nyt liv som bønder er måske den største omvæltning i menneskets historie, og derfor er det et emne, der har optaget generationer af arkæologer. Præcis hvornår og hvordan det foregik, var regionalt betinget. Artiklen peger på, at bondekulturen først nåede Nordsjælland 150-200 år senere end mange andre steder i det nuværende Danmark.
Fyrene på Nakkehoved
Den 1. april 2022 var det 250 år siden, at de to åbne kulfyr på Nakkehoved blev tændt første gang. Fyrene, og det tilknyttede Fyrhistorisk Museum, er i dag fredede og en del af Museum Nordsjælland. Jubilæet blev fejret med et storstilet arrangement på dagen, og det er også anledningen til årbogens fortælling ‘Fyrene på Nakkehoved’. I år 1800 blev de to fyr ombygget, og det fik stor betydning for udviklingen af det danske fyrvæsen.
På opdagelse i landsbyerne Lynge og Uggeløse
I museets årbøger er der ofte fokuseret på en kulturhistorisk beskrivelse af en egn eller en bydel. Det er ingen undtagelse i år, hvor artiklen ‘På opdagelse i landsbyerne Lynge og Uggeløse’ fortæller om de to nordsjællandske nabolandsbyers oprindelse. Forfatteren undersøger blandt andet, hvorfor landsbyerne blev placeret netop her, og i hvor høj grad landsbyernes oprindelige strukturer stadig er bevaret.
Udsyn og Indsigt. Et kongeligt jagtlandskab i verdensklasse
Museum Nordsjælland er site manager institution for UNESCO verdensarvsarealet ‘Parforcejagtlandskabet i Nordsjælland’, og det er museets opgave at bevare, formidle og udvikle verdensarven. I 2022 var et af formidlingsprojekterne en udendørs udstilling af 26 smukke billeder af det kongelige jagtlandskab fotograferet fra himlen med drone og på forskellige årstider. Udstillingen blev vist i Store Dyrehave ved Hillerød hen over sommeren og i Jægersborg Dyrehave i efteråret. En del af billederne fra udstillingen præsenteres i årbogens sidste artikel ‘Udsyn og Indsigt. Et kongeligt jagtlandskab i verdensklasse’.
