Erhverv

Hvad skal pladsen hedde?

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021 Hørsholm Klædefabrik lå ud til pladsen i næsten 100 år Der er gang i en livlig diskussion af, hvad pladsen ud for det nu lukkede apotek skal hedde. Det kan man se i Hørsholm Ugeblad fra marts. Ud til pladsen med adresserne Hovedgaden 49, 51 og

Hørsholm 1940: En kommune – fire lokalsamfund

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021 Diskussionen af de forskellige lokalplaner for Rungsted gør det oplagt at erindre om de skillelinjer, som tidligere fandtes i Hørsholm Kommune. Rungsted Efter Kystbanens åbning i 1897 udstykkedes og solgtes store arealer i Rungsted. De blev i stor udstrækning bebygget inden 1905. Og i de fleste

Der bor en bager på Bolbrovej

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021 Artiklen i Ugebladet 8. februar 2021 om den nye bager på Bolbrovej 64A sætter gang i lokalhistorikeren. For har der ikke tidligere være bagere eller brødudsalg på de kanter? Henning Hasselbohm kom fra Sverige. Han var på vej til Schweiz, men blev standset af Første Verdenskrig.

Kampen om jorden – eller om Hørsholms identitet

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021 Kampen om de få ledige arealer spidser til – i Hørsholm såvel som i hele det storkøbenhavnske område. Det vidner de heftige diskussioner af diverse lokalplaner om. Planerne om at opføre et privat plejehjem på hjørnet af Kokkedalsvej og Ved Klædebo (se Ugebladet 16. og 23.

Fra bønder til landmænd

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Når man bevæger sig fra de omkringliggende villakvarterer ind i landsbyen Vallerød, fornemmer man tydelige forskelle. I villakvartererne er vejene lige og bygningerne jævnaldrende. I landsbyen er byens gade, Vallerødgade, snoet. Der er tydeligvis større aldersforskel mellem husene og sidst men ikke mindst gør gadekæret en

Flækken Hørsholm

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Gl. Hovedgade får de fleste til at tænke på ‘gamle dage’. Og det er ikke uden grund. Nummer 3, 5, 7, 9 og 11 er således klassicistiske købstadsbygninger fra 1700 og 1800-tallet. De ses nedenfor på to malerier. Men hvad var Hørsholm for en slags samfund

Hørsholm – 1932 og 2007

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2007 I 2007 fyldte Ugebladet 75 år, så det er oplagt sammenligne Hørsholm år 1932 med Hørsholm 2007. Hvordan var de hørsholmere, der i 1932 for første gang læste datidens Ugeblad? Hvordan tænkte de? Hvad optog dem? Forskellene ja endog modsætningerne mellem de sociale klasser og mellem

Industri i Hørsholm

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 De færreste forbinder Hørsholm med store, beskidte, larmende industriarbejdspladser. Det gælder især de yngre. Hvorimod de ældre hørsholmere godt ved, at der var en gang, hvor industri ikke var et fremmedord her i kommunen. Ja, hvor der lå en stor industri-arbejdsplads på Hovedgaden 51 – Hørsholm

Hørsholm: Gågaden 1969-2009

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Efter 1. juli 1969 kunne de gående bevæge sig rundt på kørebanen i gågaden uden at være bange for at blive kørt ned; men de gamle fortove med kantsten og kørebanen i midten var der jo stadig. Så var det egentlig en gågade man havde? Strøget

Arbejderboliger i Rungsted

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Ordet arbejderboliger får de fleste hørsholmere til at tænke på de boliger, som blev opført til arbejderne på Den Militære Klædefabrik og Hørsholm Klædefabrik i 18- og 1900-tallet i Usserød og Hørsholm; men Rungsted har også sine arbejderboliger. Kystbanen var blevet åbnet i 1897. Den krævede