Erhverv

Fra bønder til landmænd

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Når man bevæger sig fra de omkringliggende villakvarterer ind i landsbyen Vallerød, fornemmer man tydelige forskelle. I villakvartererne er vejene lige og bygningerne jævnaldrende. I landsbyen er byens gade, Vallerødgade, snoet. Der er tydeligvis større aldersforskel mellem husene og sidst men ikke mindst gør gadekæret en Fra bønder til landmænd

Flækken Hørsholm

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Gl. Hovedgade får de fleste til at tænke på ‘gamle dage’. Og det er ikke uden grund. Nummer 3, 5, 7, 9 og 11 er således klassicistiske købstadsbygninger fra 1700 og 1800-tallet. De ses nedenfor på to malerier. Men hvad var Hørsholm for en slags samfund Flækken Hørsholm

Hørsholm – 1932 og 2007

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2007 I 2007 fyldte Ugebladet 75 år, så det er oplagt sammenligne Hørsholm år 1932 med Hørsholm 2007. Hvordan var de hørsholmere, der i 1932 for første gang læste datidens Ugeblad? Hvordan tænkte de? Hvad optog dem? Forskellene ja endog modsætningerne mellem de sociale klasser og mellem Hørsholm – 1932 og 2007

Industri i Hørsholm

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 De færreste forbinder Hørsholm med store, beskidte, larmende industriarbejdspladser. Det gælder især de yngre. Hvorimod de ældre hørsholmere godt ved, at der var en gang, hvor industri ikke var et fremmedord her i kommunen. Ja, hvor der lå en stor industri-arbejdsplads på Hovedgaden 51 – Hørsholm Industri i Hørsholm

Hørsholm: Gågaden 1969-2009

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Efter 1. juli 1969 kunne de gående bevæge sig rundt på kørebanen i gågaden uden at være bange for at blive kørt ned; men de gamle fortove med kantsten og kørebanen i midten var der jo stadig. Så var det egentlig en gågade man havde? Strøget Hørsholm: Gågaden 1969-2009

Arbejderboliger i Rungsted

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Ordet arbejderboliger får de fleste hørsholmere til at tænke på de boliger, som blev opført til arbejderne på Den Militære Klædefabrik og Hørsholm Klædefabrik i 18- og 1900-tallet i Usserød og Hørsholm; men Rungsted har også sine arbejderboliger. Kystbanen var blevet åbnet i 1897. Den krævede Arbejderboliger i Rungsted

Rungsted Ladegård

Rungsted Ladegård

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Hørsholm er blevet fattigere – på kilder til historisk viden og fantasi I starten af februar 2011 blev Rungsted Ladegårds avlsbygninger jævnet med jorden. Det var et sørgeligt syn af flere grunde. Bygningerne havde arkitekturhistorisk værdi. Arkitekten bag avlsbygningerne var Knud Borring, og de repræsenterede et Rungsted Ladegård

Fra støberi til park – Hørsholm Jernstøberi

Hørsholm Jernstøberi

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2007 Hvor Rådhusparken ligger i dag, lå der mellem år 1900 og 1966 et jernstøberi – Hørsholm Jernstøberi. Det startede som en enkeltmandsvirksomhed; men blev i 1920 et selvstændigt aktieselskab under koncernen Nordiske Metalvarefabrikker. Året forinden havde virksomheden fået en ny leder – nemlig ingeniør Peter Tang Fra støberi til park – Hørsholm Jernstøberi

Anglomac – en kvindearbejdsplads

Anglomac

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2019 Anglomac – en stor kvindearbejdsplads på grænsen mellem Rungsted og Vedbæk Kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet i 1960’erne. Sådan lyder en kliché; men kvindelige enlige forsørgere og kvinder fra lavindkomsthusstande havde længe inden da været i nærkontakt med arbejdsmarkedet – også i Hørsholm. Fabrikken Anglomac producerede Anglomac – en kvindearbejdsplads