Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
Da Kongens Artilleriregiment forlod Sjælsmark Kaserne, markerede det afslutningen på en epoke på over 250 år. Allerede i 1730’erne rykkede Livgarden til hest ind i de gule staldbygninger ved Folehavevej, som tidligere rummede Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum. Fra 1785 til 1844 var Hørsholm hjemsted for husarer. I perioden 1856 til 1866 var det gardehusarregimentet, der havde garnison her og 1866-67 var det en eskadron dragoner, der kastede militær glans over byen.
Husarerne og dragonerne i 1800-tallet boede ikke ude på landet – i Sjælsmark. Mange af dem boede i to ‘barakker’ som lå, der hvor Barakstien ligger i dag. De boede altså klos op ad Hørsholm sogns bymæssige bebyggelse. Og deres indflydelse på byens liv i bred forstand har været stor.
Johan Henric Bärens var bager og kroholder, Christian Jochum Mejer var bager, Johan Henric Haase var købmand og gæstgiver. Disse tre var de største private næringsdrivende i ‘flækken’ Hørsholm i 1801. At det netop var bagere og kroholdere, der toppede det private erhvervslivs kransekage, var ikke uden sammenhæng med den militære tilstedeværelse.
Mange af soldaterne havde nemlig kone og børn boende hos sig. Dertil kom, at officererne med ritmester Engelsted i spidsen selvfølgelig havde tjenestefolk i deres brød. Alt i alt udgjorde soldaterne, deres familier og tjenestefolk godt 20% af byens befolkning 1801. Og i 1834 var der små 100 personer i disse militære husstande. Hørsholm talte da godt 400 mennesker. Så de militære husstande har sat deres præg på gadebilledet og på byens liv – ikke mindst dets næringsliv. Det skyldtes ikke kun deres køb af varer og tjenesteydelser; men også at de hvervede soldater tog arbejde i byen. Så dragonernes forflyttelse i 1867 har været en katastrofe for mange næringsdrivende – sognets befolkningstal faldt med næsten 25% fra 1860 til 1870!
Gardehusarer samlet ved Stolbergstøtten. Foto: 1918.
En militær genfødsel var, hvad Hørsholm oplevede 1915-1920, da en eskadron husarer havde garnison i byen. De blev indlogeret dels hos private og dels på Vejlehus, hvor der bag bygningen var indrettet et køkken. Hestene blev opstaldet i Livstalden på Folehavevej.
Husar og køkkenpersonale ved Vejlehus – Rungstedvej 4. Soldaterne var blandt andet indkvarteret på Vejlehus under Første Verdenskrig. Foto 1916.
Grunden til Kongens Artilleriregiment blev lagt allerede i 1684, men det flyttede først til Sjælsmark i 1953, under navnet Kronens Artilleriregiment. Artilleristernes tilstedeværelse fik imidlertid langt mindre indflydelse på livet i Hørsholm end husarernes i 17- og 1800-tallet. Det var der mange grunde til. Kasernen lå langt uden for byen og soldaterne var unge mænd, der i modsætning til husarerne ikke medbragte en husstand. Endelig tog de ikke arbejde i Hørsholm – i modsætning til husarerne.
Officer af husarregimentet ca. 1811 i såkaldt løbekjole. Foto fra Karsten Skjold Petersen: Husarer i Roskilde. Roskilde 2003.
Læs mere om
Tags: Folehavevej, Militær, Sjælsmark