Hirschholm Park på Barakstien!

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2019

På adressen Barakstien 4 skyder der i øjeblikket (juni 2017) et nybyggeri op. Ejeren har givet byggeriet det pompøse navn ‘Hirschholm Park’.

I den forbindelse er det oplagt at forklare, hvorfor Barakstien hedder Barakstien.

Barakstien går fra Rungstedvej mod syd lige over for Dronningehus, langs med den store iøjnefaldende villa på Rungstedvej 2. Mange har nok undret sig over navnet Barakstien. Ordet barak får de fleste til at tænke på noget midlertidigt lemfældigt byggeri. Og det er ikke ligefrem det ord, der falder en ind, når man tænker på husene omkring Rungstedvej. Slår man ordet op i Ordbog over det danske sprog, får man den forklaring, at det betegner en mindre bygning oftest af træ, og at det almindeligvis bruges om bygninger til soldater!

Og ja, navnet er et minde om den tid, hvor Hørsholm var en soldaterby. På et kort fra 1817 over ‘Hirschholm By og Hovedgaardes Jorde’ ses tydeligt to smalle bygninger på stedet. Den ene temmelig lang. Ja, den er tegnet lige så lang som den store lade på hjørnet af Folehavevej og Sdr. Jagtvej. Den anden kortere. Det er sandsynligvis disse to soldaterbarakker, der har givet stien navn.

Sagen er nemlig den, at Hørsholm var hjemsted for en husareskadron fra 1784 til 1844, dog med en afbrydelse under Napoleonskrigene. 1856-1866 var det gardehusarer og 1866-68 dragoner, der udgjorde den militære tilstedeværelse her i Hørsholm.

Tilstedeværelsen af disse soldater havde til tider en enorm betydning. Omkring år 1800 var således omkring 20 % af byens indbyggere soldater, soldaternes familier eller deres tjenestefolk. Når dertil kommer, at nogle af soldaterne var indkvarteret privat, og at nogle undertiden måtte tage arbejde i byen, siger det sig selv, at de indtog en stor plads i byens liv i bredeste forstand – økonomisk, socialt og kulturelt.

Navnet Barakstien kan altså ses som et lille fattigt minde over en vigtig epoke i Hørsholms lokalhistorie, og navnet kan jo så passende bruges til, at fortælle lokalhistorie. Omvendt giver navnet ‘Hirschholm Park’ ingen mening på dette sted i forhold til den lokale historie.

Officer af Husarregimentet ca. 1810 i såkaldt løbekjole. Sådan en fyr har man kunnet møde i Hovedgaden i Hørsholm fro 200 år siden.