Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
2. bølgen var den værste! Den tredje knap så slem
1918-20 hærgede verdenshistoriens mest dødelige pandemi. 50 millioner døde. Den ramte også Danmark, hvor den kostede mellem 15.000 og 18.000 mennesker livet. Influenzaen blev døbt den spanske syge. På engelsk brugtes udtrykket the spanish lady – den spanske dame.
Gardehusarer samlet på pladsen foran den store lade i Hørsholm 1918. Under Første Verdenskrig var den såkaldte sikringsstyrke indkaldt, herunder en eskadron gardehusarer i Hørsholm. Epidemiens første bølge ramte de militære forlægninger særlig hårdt.
I det søvnige Hørsholm kunne indbyggerne med gru følge, hvordan sygdommen nærmede sig. I Hørsholm Avis kunne man 12. juli 1918 læse, hvordan den spanske dame gik i land i Taarbæk—fire soldater indkvarteret på Taarbæk Hotel måtte indlægges på sygehuset i København. Angrebet af influenzaen. 23. juli stod der i avisen, at der dagen før var blevet indlagt 100 soldater og, at patienterne vedblev med at komme om aftenen, således at hospitalet på Sølvgades kaserne snart var fyldt.
Husar på Vejlehus blandt personale, o. 1916.
1. august meddelte avisen, at stadslægen i København havde opgjort, at der ugen før var blevet blev konstateret 8514 nye tilfælde. En kolossal vækst. 3. august kunne man melde om et lokalt dødsfald. Tragedien havde ramt en fiskerfamilie i Rungsted, hvor datter var afgået ved døden ‘af Influenza i Forbindelse med Lungebetændelse.’ Skolernes sommerferie blev forlænget, og epidemien klingede af. Den første bølge!
I oktober startede 2. bølgen. Den skulle blive langt værre. Den varede til april 1919 og ramte 650.000 danskere. 22. oktobers udgave af Hørsholm Avis er uhyggelig læsning i 2020. Hvordan datidens Hørsholm-borger har følt, kan vi kun gisne om.
‘De københavnske Hospitaler kan nu ikke modtage flere Influenzapatienter. Hospitalerne er overfyldte. Hospitalet paa Sundholm er taget i brug, men kan ikke fuldt udnyttes, da man ikke har tilstrækkelig Plejemandskab.‘ Da lægerne ikke kan stille noget op, kan plejen lige så godt foregå i hjemmet, som det hedder senere i avisen.
Stampen. ca. 1915 Stampen husede oprindelig Den militære Klædefabriks valkeri; men blev senere indrettet til forsamlingssal for arbejderne. I dag anvendes bygningen af Hørsholm Kommune til SFO.
I ugen 20-26. oktober konstateres i Hørsholm og Omegn 125 tilfælde mod 48 ugen i forvejen, så presset på det lokale sygehus – Usserød Sygehus stiger!! Så det må have været en lettelse at læse avisen 12. november 1918. Der var blevet oprettet et hjælpelazaret på ‘Stampen’. Foreløbig var der 10 opredte senge; men der var plads til flere. Søstrene Hækkerup stod for plejen. Lazarettet skulle fungere som en afdeling under Usserød Sygehus for mænd, så epidemiafdelingen på selve sygehuset blev aflastet.
Læge Aage Møller, Usserød Sygehus ca. 1915. Han tog initiativet til det omtalte lazaret. Til venstre ses Hans Jørgensen, senere pedel på Hørsholm Skole.
Som nævnt blev 2. bølgen den mest dødelige; men der kom en 3. bølge fra januar til april 1920. Det er imidlertid ikke stedet her at gå i detaljer med forløbet her; men alle er velkomne til at studere Hørsholm Avis på Hørsholm Lokalarkiv, når sundhedskrisen er ovre.
Det er værd at bemærke, at den spanske dames hærgen ikke fyldte så meget i avisen, som man skulle tro med nutidens mediedækning af Corona in mente. En væsentlig årsag er, at Første Verdenskrigs slut- og efterspil foregik samtidig.
Læs mere om
Tags: Den militære Klædefabrik, Hørsholm Avis, Soldater, Sundhedsvæsen, Usserød