Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
De var kommet tidligt om morgenen lørdag den 23. juli 1757 til hans, Peder Michelsens, gård i Brønsholm. Tidligt for at kunne nå det hele. De skulle jo registrere og vurdere hver en ting, helt ned til de tre huer i dødsboet. Det var konen, Elisabeth Jørgensdatter, der var død. Tre mænd kom de ind gennem porten. Forrest kom Badstuber, ja han kendte jo kun Badstuber fra underskriften i skattekvitteringsbogen. Gotlob til fornavn. Han var ansat af amtsforvalteren som fuldmægtig og kom i stedet for ham. Amtsforvalteren havde han kun set flygtigt, når han var på amtstuen; men han vidste da, at han hed Christian Ulstrup.
I hælene på Badstuber traskede to mænd, som han kendte på forhånd. Det var sognefoged Frederik Jensen fra Breelte og Jørgen Nielsen fra Vejenbrød. Begge bønder af den solide slags.
Det blev en tung dag for Peder Michelsen, og mørk på trods af den strålende sol, der stod højt på himlen. Den blev også lang, for de skulle notere alle Elisabeths efterladenskaber ned. Og de skulle sætte pris på dem.
Det var Badstuber, der førte ordet. Han var der var i stedet for amtsforvalter Ulstrup, som på en måde sad på amtstuen i stedet for – ja, var det i stedet amtmanden eller i stedet for enkedronningen? Peder Michelsen var ikke sikker. Han havde aldrig set nogen af de to, selvom der i hans fæstebrev stod, at han skulle være det høje herskab – og det var da vel enkedronningen – ‘hørig og lydig’. Fæstebrevet var i øvrigt underskrevet af den tidligere amtsforvalter.
Når Peder Michelsen tænkte sig om, havde en amtsforvalter meget at tage sig til. Ja, han havde så meget at tage sig til, at han måtte sende sin fuldmægtig helt her til Brønsholm for at registrere og vurdere Elisabeths dødsbo; men siden skulle han gøre aktiver og passiver op – på en sådan måde at herskabet og gården blev holdt skadesløse. Endelig skulle han dele overskuddet mellem Peder Michelsen og hans sønner Hans, Michel og Niels – hvis der var et overskud. Det var et vigtigt og stort arbejde; men Ulstrup havde også andet at se til.
For nok var det Badstuber, der skrev i skattekvitteringsbogen; men mon ikke det var Ulstrup, der stod bag det der med skattebetalingen? På herskabets vegne selvfølgelig. Og det var også herskabet, der havde brug for mænd som soldater; men det var Ulstrup, man skulle henvende sig til, hvis man ville fritages for militærtjeneste. Og så var det op til Gud, eller var det amtmanden, at beslutte? Og at være soldat var ingen spøg. Peder Michelsen havde fået fortalt, at mange karle var døde i krigen mod svenskerne. Den tanke gjorde, at Peder Michelsen syntes der kom til at hvile noget uheldssvangert over Badstuber, selvom han jo kun var der på vegne af amtsforvalteren, som optrådte på vegne af – nej det var til at blive helt svimmel af.
Hørsholm Egns Museums bygninger 2005. Det var her amtsforvalteren havde til huse. Foto: Helge Pedersen.
Om det var på grund af den triste situation eller hvad, vidste Peder Michelsen ikke; men det var først nu han kom i tanke om, at der også var noget forsonende over Badstuber, som repræsenterede Ulstrup, som repræsenterede herskabet. For syv år siden var Peder Michelsen blevet ramt af skæbnen – eller rettere af misvækst og kvægsyge, og hele familien havde været syg. Da havde Ulstrup skrevet et brev til amtmanden. Deri havde han anbefalet hjælp til Peder Michelsen. Og rygtet gik også, at Ulstrup havde protesteret mod det strenge hoveri. Det fik Peder Michelsen til at se med mildere øjne på Badstuber, som kom i stedet for Ulstrup, der optrådte på vegne af enkedronningen.
Kort over Nordøstsjælland, der viser den administrative inddeling 1682/83, derunder Hørsholm Amt (Fra Atlas over Danmarks administrative inddeling).
Læs mere om
Tags: 1700-tallet, Befolkning, Landbosamfund, Landbrug