I museets første strategiplan for 2015-2018 blev der udpeget forskningsprojekter inden for perioderne ældre stenalder, yngre bronzealder/ældre jernalder og middelalder/renæssance. Idisse år brugte museet mange kræfter på at gennemføre fusionen, og forskningstiden kunne derfor ikke prioriteres i det ønskede omfang. Museet formåede dog at overholde de formelle krav fra Slots- og Kulturstyrelsen, således er der publiceret flere videnskabelige artikler inden for de udpegede perioder. Dertil kommer oprettelsen af et egenfinansieret ph.d.-projekt om vådområderne som ressource i ældre jernalder, der blev afsluttet i 2019 og forsvaret primo 2020.
Erfaringerne fra forrige strategiperiode viser, at det er en stor udfordring for den arkæologiske afdeling at kunne planlægge og tildele den ønskede forskningstid, når der samtidig skal gennemføres en lang række udgravninger, som kun sjældent kan planlægges mere end et par måneder i forvejen. For at imødegå denne udfordring arbejder den arkæologiske afdeling mere intenst med den kortsigtede planlægning, for derigennem at kunne frigive kræfter til de kortere forskningsprojekter. De længere projekter udføres, så vidt muligt, hen over vintermånederne, således at også de kan indpasses og planlægges i forhold til udgravningerne.
I strategiperioden fastholdes forskningsprojekter inden for hovedperioderne ældre stenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder samt middelalder og renæssance. Dermed kan flere af projekterne fra forrige planperiode videreføres og udvikles. Ph.d.-projektet, som museet igangsatte i 2015, afsluttes som nævnt i 2019. Afhandlingen vil enten blive udgivet som en monografi eller som flere artikler, og der vil blive arbejdet videre med flere af de retninger, som er blevet udstukket i afhandlingen.
Museets arkæologiske forskning frem til 2022 fokuserer på tre hovedtemaer:
▪ Nordøstsjællands stenalderfjorde. Forskningstemaet skal belyse stenaldermenneskenes skiftende livsvilkår, dagligliv og riter i forbindelse med bosættelserne ved stenalderfjordene langs Nordøstsjællands kyster. Den kronologiske ramme er senmesolitikum, dvs. Kongemose- og Ertebøllekultur (ca. 6400-4000 f.Kr.).
▪ Yngre bronzealder og ældre jernalder – bopladser, vådområder, håndværk og ressourceudnyttelse. Forskningstemaet fokuser på at analysere spørgsmål omkring ressourceudnyttelse, regionalitet og kontinuitet. To kulturelle og landskabsmæssige sfærer er i centrum: bopladsernes strukturelle og dynamiske udvikling på den ene side og vådområderne som ressourceområde og sakralt landskabselement på den anden.
▪ Middelalder og renæssance – byen og borgen. Med udgangspunkt i borgene Søborg og Krogen (det senere Kronborg) og købstæderne Søborg og Helsingør koncentrerer forskningstemaet sig om sammenhængene mellem by og borg set ud fra et arkæologisk materiale.
Projekter vedrørende yngre bronzealder og ældre jernalder videreføres som museets væsentligste arkæologiske forskningsområde, hvad angår tildelingen af årsværk. Dette skyldes, at de fleste af museets udgravninger relaterer sig til disse perioder. Forskningsprojekterne vil perspektivere og opkvalificere undersøgelserne og danne grundlag for faglige prioriteringer.
Det er museets ambition:
▪ at forskningen opkvalificeres gennem samarbejder med universiteter og andre museer, både nationalt og internationalt.
▪ at forskningen præsenteres på seminarer, workshops og konferencer, gerne afholdt i museets egne rammer, hvorved museet sætter et nordsjællandsk præg på den generelle diskurs inden for arkæologien.
▪ at der publiceres mindst: 1-2 monografi(er), 5 fagfællebedømte artikler i internationale tidsskrifter og 7 fagfællebedømte artikler i nationale tidsskrifter.
▪ at der i løbet af 10-15 år er publiceret artikler og monografier i så stort et omfang, at man udefra kan få et solidt og opdateret indblik i Nordsjællands forhistorie.
▪ at forskningsresultaterne er en af grundstenene i museets formidling i populærvidenskabelige artikler, foredrag og udstillinger.
Fremdriften og afviklingen af de forskellige projekter udmøntes på årlig basis i handleplanerne. Overordnet sigtes der mod mulig publicering af ph. d. afhandlingen som monografi i starten af perioden, og monografien over udgravningerne i Salpetermosen i slutningen af perioden. Artiklerne forventes publiceret løbende med ca. tre om året.
Nordsjællands stenalderfjorde
Forskningstemaet skal belyse stenaldermenneskenes skiftende livsvilkår, dagligliv og riter i forbindelse med bosættelserne ved stenalderfjordene langs Nordøstsjællands kyster. Den kronologiske ramme er senmesolitikum, dvs. Kongemose- og Ertebøllekultur (ca. 6400-4000 f.Kr.). Projektet baserer sig på bearbejdning af eksisterende datamateriale suppleret af et begrænset, målrettet feltarbejde. Projektet er et tværvidenskabeligt samarbejde mellem først og fremmest arkæologi, kvartærzoologi og human antropologi.
Museets ansvarsområde rummer flere fossile stenalderfjorde, som har leveret arkæologiske fund af international klasse, det gælder først og fremmest stenalderfjordene ved Vedbæk og Nivå. De to fjorde, og flere andre nordøstsjællandske stenalderfjorde, rummer stadig et umisteligt arkæologisk kildemateriale i form af velbevarede bopladser og grave. På den baggrund er det naturligt, at museet tydeligt markerer sig i det danske og internationale mesolitiske forskningsmiljø.
Nivåfjorden
Udgravninger af bopladsen Nivå 10, som blev udført i årene 1995-2006, afdækkede bl.a. fire hyttetomter, der må anses for at være blandt de bedst bevarede og bedst dokumenterede fra Europas senmesolitikum. Omkring hytterne er der fundet 12 samtidige grave med skeletrester af 15 individer. Kombinationen af hytter og grave giver en sjælden mulighed for at studere relationer mellem det daglige og det rituelle liv i jægerstenalderen.
Projekt: Bearbejdning og publicering af bopladsen Nivå 10 Bearbejdningen af fundmaterialet fra bopladsen fortsættes og afsluttes i planperioden mhp. efterfølgende publicering som monografi.
Projekt: Komparative analyser af sydskandinaviske kystbopladser med udgangspunkt i stenalderfjordene ved Nivå og Vedbæk I 2019-2020 gennemføres et forprojekt, der skal lede op til udarbejdelse af en ph.d.-afhandling om sydskandinaviske kystbopladser. Afhandlingen forventes udarbejdet i perioden 2021-2024 under forudsætning af ekstern medfinansiering.
Præboreale fund fra Søborg Sø
Arkæologiske fund fra præboreal tid (9.300-7.900 f.Kr.) er yderst sjældne, især lokaliteter med bevaret organisk materiale. Derfor er undersøgelser af sådanne lokaliteter højt prioriteret i Slots- og Kulturstyrelsens arkæologiske strategier. Udgravningerne i 2017 og 2018 ved Fredbogård, på kanten af den tørlagte Søborg Sø, har tilvejebragt et stort og vigtigt materiale af flintredskaber og især dyreknogler. Knoglematerialet analyseres på Statens Naturhistoriske Museum i løbet af 2019 med økonomisk støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen.
Der er gennem det velbevarede materiale mulighed for at få indblik i flere aspekter af den tidlige jægerstenalders økonomi og rituelle sfære. Ud over et rigt udsmidslag, som ifølge zoologer ser ud til at kunne påvise flere mindre arters første sikre tilstedeværelse i et arkæologisk materiale i Danmark, er der sandsynligvis tale om mindst to sakrale deponeringer af henholdsvis elg og urokser. Spor efter den rituelle sfære er yderst sjældne, hvorfor en bearbejdning og publicering af lokaliteten er vigtig.
Projekt: Publicering af de præboreale fund fra Fredbogård Efter endt analysearbejde er det planen at publicere lokaliteten. Lokaliteten skal sammenlignes med andre præboreale knoglefund, hvorfor det er aftalt, at publiceringen sker i samarbejde med Nationalmuseet i et internationalt eller førende nationalt forskningstidsskrift.
Yngre bronzealder og ældre jernalder – bopladser, vådområder, håndværk og ressourceudnyttelse
Forskningen i perioden videreføres fra forrige strategiperiode, så der er kontinuitet i den igangværende forskning. Projekterne skal beskrive og analysere bopladserne i yngre bronzealder og ældre jernalder/tidlig yngre jernalder med fokus på at afklare spørgsmål omkring ressourceudnyttelse, regionalitet og kontinuitet. Projekterne er i høj grad båret af det tværvidenskabelige samarbejde mellem Museum Nordsjælland, NOK Natur Og Kultur, Statens Naturhistoriske Museer, Moesgård Museums Naturvidenskabelige afdeling og Nationalmuseets afdelings for Miljø og Materialestudier.
Forskningsstrategien har brede rammer, men ved at udstikke særlige fokusområder som regulære projekter, kan den naturligt bringes i anvendelse på en lang række af Museum Nordsjællands kommende udgravninger. Projekterne er således tænkt som katalysatorer for det daglige udgravningsarbejde, hvor de kan bruges som referenceramme både i forbindelse med prioriteringer i felten samt til at styrke de faglige argumentationer over for Slots- og Kulturstyrelsen, i forbindelse med budgetlægning for udgravninger.
Bopladser i Nordsjælland – analyser og perspektiver I de nationale strategier for jernalderforskningen pointeres de forholdsvis sparsomme analyser og publiceringer af sjællandske jernalderbebyggelser. Også i nyere forskning på området (Kastholm 2016) bemærkes det proportionalt skæve forhold mellem museernes udgravningsaktivitet og det publicerede output. Da museet har undersøgt en lang række lokaliteter med et stort potentiale, vil vi forsøge at gøre noget ved denne mangel på publicerede lokaliteter og analyser af samme. Baggrunden bliver et fokus på basale elementer på bopladserne, såsom enkelte anlægsgrupper eller topografiske placeringer, der kan fungere som løftestang for de mere overordnede analyser og konklusioner.
I planperioden vil forskningen fokusere på følgende elementer:
Projekt: Bebyggelsestraditioner belyst gennem 14C-daterede hustomter I planperioden vil museet behandle både ældre lokaliteter, som er blevet digitaliseret i samarbejde med Københavns Universitet, samt en række nyere lokaliteter med omfattende materiale fra 14C-daterede huse. Dette skal munde ud i en regulær kronologi for husene i bronze- og jernalder, som stadig savnes i Nordsjælland. Desuden vil disse dateringer kunne besvare spørgsmålet om, hvorvidt der har været en flerstrenget regional bebyggelsesudvikling op gennem jernalderen, hvilket der synes at være indikationer på.
Projekt: Funktionsanlæg I tilknytning til husene ses der ofte funktionsanlæg i form af kældre, ovne og brønde samt en større mængde ikke definerede anlæg, der har haft en anden funktion, end blot at være lertagningsgruber. I flere eksempler tales der f.eks. om mulige garvegruber eller bygristningsgruber. Hvad enten funktionsanlæggene falder ind under de kendte kategorier eller er helt ny erkendte typer, så er det en overset gruppe af anlæg, der kan hjælpe til med at afklare, hvilke funktioner der er foregået på den givne boplads. Projektet skal publicere en række af de ny-erkendte funktionsgruber fra bl.a. Salpetermosen.
Projekt: Bopladsernes topografiske placeringer og implikationen heraf I materialet ses store forskelle i de topografiske placeringer af bopladser fra hhv. bronze- og jernalder. Umiddelbart findes bronzealderens bosættelser højt i landskabet, hvorimod man i den ældre jernalder bosætter sig alle steder i landskabet – både på forhøjningerne og nær moseområderne. Forskelligheden skyldes måske en udvikling af subsistensøkonomien, hvor man i bronzealderen synes at være meget fokuseret på agerbrug, er man i ældre jernalder gået over til en blanding af agerbrug og dyrehold; måske med et større fokus på dyrehold på særlige bopladser. Projektet sigter mod at analysere forskellene mellem placeringerne af bopladserne gennem tiden og at finde en forklaring på forskellene.
Vådområderne i centrum
Ph.d.-afhandling omkring vådområderne blev afsluttet i starten af i planperioden. Afhandlingen skal nu omarbejdes enten til en monografi eller flere separate artikler.
I forlængelse af afhandlingen er det desuden blevet klart, at vådområderne rummer et stort potentiale for at belyse flere aspekter:
Projekt: Moselig I Nordsjælland er der fundet en større samling moselig (skeletter). Generelt er moseskeletter et meget underbelyst emne, således også de nordsjællandske. Baseret på tværvidenskabeligt samarbejde er det målet at få skabt et grundigt studie af fænomenet, der vil kunne bidrage til hele diskussionen om moselig i forhistorien.
‘De Glemte – oldtidens mennesker og menneskedele udenfor gravkontekst i Nordsjælland’
Projekt: Kontinuitets perspektiver (Longue durée perspektiver) I flere tilfælde er der konstateret lang kontinuitet i de sakrale handlinger i vådområderne. Hvordan det skal forstås, og hvor udbredt fænomenet er, indeholder mange perspektiver i forhold til at forstå interaktionen imellem de sakrale og profane handlingsmønstre. Samtidig er der ved flere lejligheder konstateret sammenfaldende træk ved sakrale handlinger mellem perioder som neolitikum og jernalder. Spørgsmålet er, om de er sammenfaldende, om det også omfatter den mellemliggende periode, og om det endda går både længere tilbage og frem tid. 23
Projekt: Subsistensøkonomi De gode bevaringsforhold i vådområder giver mulighed for et større faunamateriale end de tørre dele af bopladserne typisk kan præsentere. Faunamaterialet kan bidrage til tværfaglige studier af en lang række forhold vedr. betydningen af dyr i subsistensøkonomien, herunder sammensætningen af dyrehold, slagtetid- og mønstre, offerskik samt ressourceudnyttelsen af dyr.
Projekt: Ressourceudnyttelse Vådområder har været en del af ressourceområderne og har bl.a. bidraget med myremalm, og i de senere år har det vist sig, at også tørv har været en ressource. Spørgsmålet er, hvad man har anvendt tørven til? Brændselsværdien er allerede blevet analyseret, og meget tyder på, at den er ganske god. Askeindholdet i flere anlæg er ligeledes blevet analyseret, og her er konklusionen, at man med rimelig sikkerhed har anvendt tørv som brændsel, måske i specialiserede funktioner. Projektet skal analysere brugen af tørv i oldtiden, med henblik at forstå denne ressource og dens betydning i datiden.
Projekt: Stormanden på kanten af mosen eller ‘bare’ en stor boplads med gode bevaringsforhold?
Forud for opførelse af et Supersygehus i Salpetermosen i Hillerød Syd er der udgravet et større kompleks med huse, fundrige kulturlag, tørvegrave og ofringer med fund fra især romersk jernalder. Komplekset formodes, på baggrund af meget fine fund i kulturlagene, at have været en lokal stormands bolig. Det samlede fundbillede er helt unikt i Nordsjælland og vil blive publiceret i en monografi i forbindelse med åbningen af Supersygehuset i 2021 eller 2022.
Metalhåndtering i bronzealder og jernalder
Fund med relation til metalhåndtering er fremkommet på udgravninger i hele regionen. Dermed udgør metalhåndtering et oplagt tema til bearbejdning af såvel enkeltlokaliteter, grupper af lokaliteter eller fundgrupper ud fra forskningsstrategiens fokus på regionalitet og kontinuitet. Behovet for, og de forskningsmæssige muligheder i, at belyse forskelle og ligheder indenfor regionen, gælder for både bronze- og jernalderen.
Projekt: Bronzehåndtering For bronzestøbningens vedkommende peger ny forskning på, at Nordsjælland har huset nogle af Danmarks vigtigste støbeværksteder, hvad angår kvaliteten af metalarbejdet. Museet mangler dog stadig en detaljeret analyse af metalhåndteringens udbredelse og mulige skiftende karakter inden for vores ansvarsområde. Projektet skal kortlægge pladserne med spor efter bronzestøbning med henblik på at vurdere deres betydning i forhold til andre samtidige pladser.
Projekt: Jernhåndtering Hvad angår jernhåndtering har gamle såvel som nye udgravninger vist, at denne del af subsistensøkonomien fandtes i større og mindre omfang og på forskellige bopladstyper i hele ansvarsområdet. Karakteren og variationsbredden er endnu uafklaret, og der kommer hele tiden nye fund til. Ved at fokusere på forskelle og ligheder mellem pladserne er det målet at belyse metalhåndteringens karakter og eventuelle lokale særpræg. En analyse af de nordsjællandske fund kan med fordel sættes i relation til tilstødende regioner i både Danmark og Sverige.
Middelalder og renæssance – byen og borgen
Forskningsprojektet vil koncentrere sig om sammenhængene mellem by og borg set ud fra et arkæologisk materiale. Indenfor museets arkæologiske ansvarsområde ligger de to købstæder Søborg og Helsingør i tilknytning til de middelalderlige borganlæg Søborg Slot og Krogen – det senere Kronborg Slot. Det er tydeligt, at borgenes og byernes udvikling har været snævert forbundet. Således gav kongen i 1426 borgerne i Helsingør besked på at flytte ud i nærheden af Krogen, og i Søborg falder købstadens grundlæggelse og ophør sammen med borgens storhedstid og fald.
Projekt: Søborg Slot og Købstad De statslige planer om naturgenopretning af Søborg Sø i 2024 betyder, at der vil komme øget fokus på området i planperioden. I kulturhistorisk sammenhæng udmærker området sig ved at omfatte Søborg Slotsruin, der i middelalderen var en af Danmarks vigtigste rigsborge. I ly af borgen lå en købstad, der var opkaldt efter borgen. Købstaden er i dag erstattet af en landsby, men den store kirke fra 1200-tallet vidner stadig om købstadstadens engang så store menighed.
Fra 1978 til 1989 gennemførtes storstilede udgravninger på både Søborg Slotsruin og i den tidligere købstad i regi af det nationale forskningsprojekt, ‘Projekt middelalderbyen’. Materialet fra disse undersøgelser er stort set ubearbejdet, og det er et oplagt tidspunkt at gøre status over denne viden. Samtidig aktualiserer planerne om naturgenopretning, med etablering af et vandspejl i mindst en meters højde, behovet for nye arkæologiske og naturvidenskabelige undersøgelser før vandet dækker søbunden. Derfor vil Museum Nordsjælland i samarbejde med Nationalmuseet, Slots- og Kulturstyrelsen og Naturstyrelsen søge fondsmidler til en række mindre undersøgelser ved Søborg.
I planperioden sigtes mod at gøre status over de hidtidige arkæologiske undersøgelser ved Søborg Slotsruin og købstad samt at supplere disse ved en række nye mindre undersøgelser. Herved søges en perspektivering af borgen og byen i forhold til nyere kulturhistorisk forskning.
Projekt: Krogen/Kronborg og Helsingør Museum Nordsjælland har i sidste planperiode (2014-2018) deltaget i det KFU-finansierede forskningsprojekt ‘Urban Diaspora’ i samarbejde med Århus Universitet og andre danske og svenske museer. I den forbindelse har det arkæologiske materiale fra udgravningerne på Sanden i Helsingør, der fandt sted i årene 2009-2011, været genstand for nye undersøgelser. Bydelen på Sanden blev ødelagt under den svenske belejring af Kronborg 1658-60, og det arkæologiske materiale fra udgravningerne viser, hvordan kampen om borgen påvirkede denne del af købstaden.
I samarbejde med Museerne Helsingør gennemførtes i 2018 et indledende forskningsprojekt med henblik på en kortlægning af ejendommene på Sanden, der kan sammenholdes med det arkæologiske materiale fra undersøgelserne fra Sanden. I planperioden vil der desuden blive arbejdet på en opfølger til dette projekt, der også skal omfatte samarbejde med Nationalmuseets Afdeling for middelalder og renæssance og Kronborg. Det nye projekt skal sætte fokus på sammenhængen mellem byen og borgen, mens svenskerne sad på Kronborg 1658-1660.
Andre, mindre forskningsprojekter
Projekt: Udviklingen i 4. årtusinde f.Kr. i Nordsjælland
Projektet skal skabe et overblik over det store bopladsmateriale fra tiden mellem 3900 og 2800 f.Kr., som museet har udgravet gennem de seneste 30 år. Blandt perspektiverne er især en større samlende syntesedannelser over ud- og afviklingen af tragtbægerkulturens bopladser. Således synes der at ske en bopladsekspansion ved overgangen mellem TNI og TNII, (ca. 3.500 f.Kr). Antallet af bopladser er fortsat højt i MNI, (3.300-3.100 f.Kr.), hvorefter bopladserne synes at forsvinde. Først i MNV (2.900-2.800 f.Kr.) ses der igen bopladser i Nordsjælland, og da kun som få og spredte kendte fund.
Projekt: Kirkegården ved Wesselsminde i Nærum
Forskningsprojektet skal kombinere de arkæologiske kilder til kirkegården fra 1000- og 1100 årene ved Wesselsminde med de naturvidenskabelige analyser, for derigennem at belyse centrale problemstillinger omkring intern organisering af de tidlige kristne grave, dateringer af gravene og afgrænsning af kirkegården. Dertil kommer de antropologiske aspekter, hvoraf køn, alder og sundhedstilstand kan sige meget om datidens samfund, når materialet er så stort, som tilfældet er her. Projektet stiler mod at sætte kirkegården i relief i forhold til den arkæologiske og historiske viden om de lokale og regionale forhold i 1000- og 1100-tallet.