Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022.
For tiden diskuteres i Hørsholm om der skal bygges et nyt privat plejehjem (Ugebladet 5. oktober 2022). I den anledning er det oplagt at kaste et blik på ældreplejen før i tiden.
En stor grå masse. Sådan kan man sige, at myndighederne i 17- og 1800-tallet opfattede de fattige, de syge og de gamle. Vel at mærke de gamle og syge, som var så uheldige også at være fattige. Hvad angik de heldige, som nok var syge og/eller gamle, men ikke fattige, var sagen en helt anden. De blev som regel passet og plejet i hjemmet for egen regning.
De fattige gamle og de fattige syge blev stuvet sammen med folk, der bare var fattige, i diverse anstalter kaldet fattiggårde eller lignende. I 1880-erne toppede antallet af fattiggårde med 300 på landsplan. I det gamle Hørsholm Amt havde man således ‘Fattig- og Arbejdsanstalt for Hørsholm Distrikt’ – også kaldet Brønsholmsdal.
Brønsholmsdals hovedbygning i 1936.
Anstalten var oprettet i 1865 af de fire kommuner i distriktet: Hørsholm, Karlebo, Bloustrød og Birkerød. Den brogede skare, der befolkede anstalten, omfattede gamle og svagelige, invalider og krøblinge, sindssyge og åndssvage, løsgængere og betlere, straffede og arbejdsmodvillige samt forældreløse og vanartede børn.
Socialreformen fra 1933’s betydning for oprettelsen af alderdomshjem
Allerede i 1907 havde de fire kommuner indrettet en del af Brønsholmsdals bygninger udelukkende til de gamle – til alderdomshjem. Langsomt over mange år afvikledes fattiganstalten på stedet til fordel for funktionen som alderdomshjem. Først omkring 1935 sløjfede man de sidste rester af fattigafdelingen og tog begge anstaltens to bygninger i brug som alderdomshjem for de involverede kommuner. De gamle var endelig blevet adskilt fra de andre ovennævnte grupper med sociale, medicinske eller psykologiske problemer.
Det nye alderdomshjems facade mod Gutfeldtsvej februar 1955.
Baggrunden herfor var, at socialreformen fra 1933 forpligtede alle egne af landet til at skaffe boliger/hjem til aldersrentenydere, der ikke kunne klare sig i eget hjem. Loven åbnede mulighed for, at mindre kommuner gik sammen om at etablere og drive alderdomshjem for den omtalte gruppe. Denne mulighed benyttede de fire kommuner sammen med Farum, Lillerød og Lynge-Uggeløse.
Staten giver igen stødet til fornyelse på ældreområdet
I 1951 ændredes reglerne for støtte til byggeri, så der nu også kunne gives statslån til byggeri af alderdomshjem. Det var baggrunden for en stor vækst i antallet af nybyggede alderdomshjem i perioden 1950-54. Hørsholm kom med i denne bølge, og kunne derfor indvie sit nye alderdomshjem 28. februar 1955.
Det nye alderdomshjems opholdsstue 1955.
Det var en institution politikerne var så stolte af, at den omtaltes i en lille folder med titlen ‘Der er godt at bo i Hørsholm Kommune’ fra 1958. Folderen blev udgivet af Det konservative Folkeparti op til kommunalvalget marts 1958.
Forside af folder udgivet af Det konservative Folkeparti op til kommunalvalget 4. marts 1958.
Læs mere om
Tags: 1700-tallet, 1800-tallet, Befolkning, Det Konservative Folkeparti, Sundhedsvæsen