Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021
Mange vil nok undre sig, når de hører, at Hørsholm Bibliotek fylder 150 år i 2021. For kan det være rigtigt, at det lokale kommunebibliotek er så gammelt? I det følgende findes svaret. Det er: Både og. Det kommunale bibliotek er ganske rigtigt ikke så gammelt; men allerede i 1871 skabtes det, der kan kaldes bibliotekets forgænger.
Forgængerne
Forgængerne for de moderne folkebiblioteker havde mange forskellige navne. Det, som de havde til fælles, var ønsket om at motivere såkaldt almindelige mennesker til at læse for dermed at bidrage til deres dannelse, eller oplysning, som man ville sige i datiden. Undertiden sigtede de mere snævert mod at udbrede viden om bestemte emner. Således havde mange af de såkaldte sognebogsamlinger til formål at udbrede viden om nye fremskridt i agerbruget. Det gjaldt således Birkerød Sogns læseforening, der stiftedes 10. januar 1857. Endnu tidligere, nemlig i 1843, havde sogneforstanderskabet i Søllerød, datidens kommunalbestyrelse, oprettet Søllerød Sognebibliotek.
Ideen smittede ikke umiddelbart Hørsholm-indbyggerne. I hvert fald fik Hørsholm først i 1871, hvad der kaldtes et ‘Folkebibliotek for Hørsholm og Omegn’, og initiativtageren var her sognepræsten Chr. Gad. Måske var baggrunden her sognets dystre situation?
C. S. Gad. Medlem af sognerådet 1868-1871.
En økonomisk katastrofe. Sådan må Hørsholm bys næringsdrivende have følt det, da militæret i 1868 drog fra Hørsholm til Næstved. Menige, underofficerer og officerer må have skæppet godt i kassen hos håndværkere, handlende og hos de beboere, hvor nogle af dem havde indlogeret sig. Og mon ikke værtshusholderne f.eks. på Postholdergården har nydt godt af den militære tilstedeværelse?
Udviklingen i Hørsholm sogns befolkningstal synes da også at have bekræftet de værste anelser. Det faldt med små 25 % fra 1860 til 1870
En politisk katastrofe. Sådan må mange hørsholmere have følt det, da byen i forbindelse med den nye købstadslov, som trådte i kraft 1. januar 1869, frivilligt gav afkald på retten til at kalde sig købstad. Sandsynligvis, fordi købstadsstatus betød øgede udgifter for kommunen. Godt nok havde byen været købstad langt mere af navn end af gavn – men alligevel. Nu var man kun en almindelig landkommune med et sogneråd og en sognerådsformand.
En trøst i det økonomiske mørke må det dog have været, at egnens bønder og proprietærer stadig nød godt af høje kornpriser og langsomt men sikkert var i færd med at udskifte korn med malkekøer, svin og kartoffelavl, som gav de produkter, der kunne sælges på det voksende københavnske marked. Det gav dem en købekraft, som delvis kom de lokale handlende til gode.
Men der var da heldigvis også andre lyspunkter.
Hørsholm Folkebogsamling
Hirschholm Distrikts Ugeblad hed datidens lokale avis, indtil 1. april 1871. Da ændrede den nye redaktør, Theodor B. Andersen, navnet til Hørsholm Avis, og den udkom tre gange om ugen. Senere blev det til hver dag.
I sommeren 1871 (28. juni) udsendtes en opfordring om at yde gaver i form af penge og bøger til et ‘Folkebibliotek for Hørsholm og Omegn’ og i Hørsholm Avis 1. november 1871 kunne sognepræst Chr. Gad meddele, at biblioteket nu havde ca. 600 gode bøger af skønlitterært, religiøst, historisk og landøkonomisk indhold, som kunne lånes fra udlånet i præsteboligen, hver onsdag og lørdag eftermiddag. Det var dog ikke gratis. Det årlige kontingent svarede til en ufaglært arbejders løn for 7-8 timers arbejde.
Ifølge en fortegnelse over bibliotekets bogbestand fra 1871bestod den af 317 skønlitterære værker, 205 bøger med indhold, som karakteriseres som historisk, politisk og rejsebeskrivelser, 28 bøger har religiøst indhold og endelig er der 60 værker, som omhandler nationaløkonomi, landbrug og industri.
Vores viden om bibliotekets, Hørsholm Folkebogsamlings, historie de næste mange år kan ligge på et meget lille sted. Vi ved, at det havde vekslende adresser: præstens bolig, købmand Krøll over for hotellet, Usserød Skole på Usserød Kongevej, Hasfeldts boghandel i Hovedgaden og Hørsholm Skole, der stod færdigbygget i 1897. På det tidspunkt havde biblioteket 17 lånere, udlånte 185 bind om året og bogbestanden var på 650 bind. Om økonomien ved vi, at sognerådet ydede 50 kr. om året.
Noget tyder på, at biblioteket førte en hensygnende tilværelse i starten af 1900-tallet. Det ændredes noget i 1918. Etatsrådinde Holten donerede 2000 kr. til oprettelse af en læsestue. For disse penge lod Hørsholm Menighedshus indrette en læsestue i en ældre ejendom i Hovedgaden, der blev kaldt ‘Elsebo’, og hertil flyttedes bibliotekets bogsamling. Læsestuen åbnedes i maj 1918. Læsestue og bogsamling flyttedes i 1923 til det nyopførte menighedshus på Kohave Allé (Rungstedvej 23). Nu bestod bogsamlingen af 2000 bind, der blev katalogiseret efter moderne principper.
Hørsholm kommunebibliotek
I 1924 dannedes ‘Biblioteksforeningen’ med det formål at støtte biblioteket. Denne forening fik nu sammen med sognerådet (datidens kommunalbestyrelse) indflydelse på bibliotekets ledelse, hvad der selvfølgelig hang sammen med, at foreningen og kommunen nu var store bidragydere. Biblioteksloven fra 1919 bragte for alvor staten på banen i finansieringen af lokale biblioteker og i 1930’erne var bidragene fra stat og kommune næsten lige store og androg 3-4 gange så meget som bidraget fra Biblioteksforeningen.
I de københavnske omegnskommuner skete der meget i mellemkrigstiden. I Lyngby blev biblioteket i 1926 kommunalt, og i 1930 indviedes et ny stort bibliotek. I 1935 oprettede Birkerød sogneråd også et kommunalt bibliotek, hvorimod det kommunale bibliotek i Søllerød gik helt tilbage til 1905. I 1939 besluttede man her at bygge et nyt stort bibliotek; men det blev udskudt på grund af krigen.
På den baggrund var det ikke overraskende, at biblioteksvæsenet i Hørsholm blev helt kommunaliseret.
I 1939 eksisterede der to biblioteker i Hørsholm. For det første Hørsholm Folkebogsamling. For det andet det kommunale bibliotek i Usserød, som Hørsholm havde overtaget, da Usserød blev indlemmet i Hørsholm i 1938. Disse to biblioteker blev 1. april 1940 slået sammen til ‘Hørsholm Kommunebibliotek’. Lære- og børnebogssamlingerne blev også en del af det kommunale biblioteksvæsen.
Kommunaliseringen betød en stærk forbedring af bibliotekets forhold, hvad der sammen med et øget statstilskud gav budgettet et betragteligt løft. Da kommunen samtidig bekostede en udvidelse af bibliotekets lokaler, som stilledes gratis til rådighed på adressen Folehavevej 1, bedre kendt som Ting- og Arresthuset, havde biblioteket fået et helt nyt og mere solidt fundament.
Det store spring fremad – i 1950’erne.
Vi fejrede Hørsholm Biblioteks 140 års jubilæum i 2011; men biblioteket som vi kender det, opstod først i 1950’erne her i Hørsholm.
I 1950 vedtog rigsdagen en ny bibliotekslov, hvori ordet folkebibliotek brugtes i stedet for den ældre lovs udtryk ‘statsunderstøttede’ biblioteker. Kommunerne fik pligt til at oprette offentlige, gratis biblioteker, inden der var gået 10 år. Desuden ændredes statens tilskudssystem, så de helt små biblioteker på landet ikke længere favoriseredes. Sådan var de formelle rammer ved indgangen til 1950’erne.
De fysiske rammer – biblioteksbygningerne – haltede bagefter mange steder; men den økonomiske og politiske situation gav kun små muligheder for forbedringer på det område. Bolignøden oven på Anden Verdenskrig gjorde, at politikerne prioriterede boligbyggeriet frem for andet byggeri. Derfor gik det trægt med biblioteksbyggeriet – dog ikke i Hørsholm.
I Aarhus og København fik man nye biblioteksbygninger, der dog også blev anvendt til andre formål. I Struer (1952) og Skjern (1953) fik bibliotekerne egne bygninger, og i 1955 lempedes de statslige restriktioner for byggeri.
Det er baggrunden for den aftale, som Hørsholm Kommune lavede med DAB (Dansk almennyttigt Boligbyggeri). Den gik ud på, at DAB skulle bygge og drive en biblioteksbygning, som skulle lejes ud til Hørsholm Kommune – et arrangement, der gav grundlag for et større statstilskud, end hvis kommunen selv havde stået som bygherre.
Hørsholm Biblioteks nye bygning på Rungstedvej 37 indviedes 19. november 1956 og vakte berettiget opsigt. Arkitekterne var Jørgen Juul Møller og Holger Næstved. Bygningen brød med hidtidige traditioner for indretning af biblioteker. Mange funktioner var således samlet i et rum. I bibliotekets store rum i stueetagen fandtes således: udlån, avislæsesal, læsesal for børn, samt endelig skranken med kartoteker og hjemlån midt i det hele.
Meningen var, at de forskellige funktioner kun skulle være adskilt ved hjælp af inventaret – skranker, reoler og læsepladser, således at der var forbindelse mellem de forskellige afdelinger, og således at rammerne kunne ændres uden for meget besvær. Fleksibilitet var kodeordet, og man mente, at biblioteket kunne klare de næste 20 års forventede befolkningsvækst på 100 % uden bygningsmæssige indgreb – blot ved forøgelse af reolpladsen.
En samtidig iagttager rammer sandsynligvis hovedet på sømmet, når han omtaler bibliotekets besøgende som ‘kunder’ og sammenligner dets indretning med moderne butiksudformning. Han siger:
‘Her sælges kultur. Ligesom man i handelskredse i dag går ind for at udvide vareudstillingen i butikslokalet og til gengæld indskrænke lagerpladsen, idet man ønsker at give kunden mulighed for selv at skabe sig et overblik over forretningens righoldige tilbud, således gør der sig indenfor bibliotekskredse røster gældende, der ønsker bøgerne frem på hylderne i det offentlig tilgængelige udlånslokale, i stedet for at lade dem støve til i magasinet.’
Indvielsen af den nye biblioteksbygning skete med stil. Blandt gæsterne var den verdenskendte forfatter, Karen Blixen (1885-1962), der boede i Rungsted. Hun ses her med bibliotekets leder, Mine Islev, i baggrunden. Foto: Det kongelig Bibliotek.
Nu er biblioteksbygningen jo kun en ydre, men vigtig, ramme, så hvordan gik det med at udfylde den?
Hørsholm Biblioteks bogbestand steg fra 16.191 i regnskabsåret 1953/54 til 33.469 i 1957/58 Det vil sige, at bogbestanden fordobledes. Udlånet steg i samme periode med 75 %. Og disse tal skal holdes op mod en befolkningsvækst fra 8.750 i 1950 til 12.401 i 1960, altså en vækst på kun 42 %. Uden at tærske langhalm på disse tal, kan man sige, at Hørsholm Biblioteksvæsen i perioden oplevede et løft, der muliggjorde en bedre betjening af borgerne, således at Hørsholm Bibliotek tålte sammenligning med andre lignende væsener – f.eks. Birkerøds biblioteksvæsen.
Biblioteksbygning og bøger er en nødvendig forudsætning for et moderne bibliotek, men for at det hele skal løbe rundt kræves personale, ikke mindste bibliotekarer.
Vibeke Funch (1899-2001) var konservativt medlem af sognerådet, fra 1952 kommunalbestyrelsen, fra 1938 til 1958. Hun var formand for kulturudvalget i den afgørende periode i 1950’erne.
I den lokale avis for 30. november 1946 ses overskriften ‘Kvindelig Bibliotekar ved Hørsholm Kommunebibliotek’. Den kvindelige bibliotekar, der skulle efterfølge Poul Munch, var Mine Islev, der ud over eksamen fra Statens Biblioteksskole havde erfaring fra uddannelse og arbejde i USA og fra biblioteksvæsenet i København og Århus bag sig.
Hun skulle ikke blive den sidste kvindelige bibliotekar i Hørsholm. I starten af 1950’erne havde Mine Islev således fået hjælp af assisterende bibliotekar Anne Nørgaard Hansen og assisterende udlånsvikar Olga Janssen.
Ved udgangen af tiåret var antallet af ansatte steget. Der var nu 4 5/7 bibliotekarstillinger og 3 4/7 stillinger som assistenter og bogopsættere.
Ved slutningen af 1950’erne havde Hørsholm Kommune fået et moderne bibliotek hvad angår bygning, bogbestand og faglig betjening, og antallet af lånere (4.440) og udlån (151.993) i forhold til befolkningstallet på 11.192 tyder på, at det var blevet almindeligt at benytte sig af det kommunale bibliotek.
Fra Rungstedvej til Hørsholm Midtpunkt
Hørsholm Biblioteksvæsen ekspanderede fortsat gennem de næste 20-30 år, hvad angår bogbestand og udlån.
Nogen havde forestillet sig, at det fremsynede byggeri på Rungstedvej skulle rumme Hørsholm Bibliotek de næste 20 år, selv med den forudsete befolkningsvækst. Det kom ikke til at holde stik. Man måtte, længe inden de 20 år var gået, i gang med at planlægge en udvidelse; men planerne blev opgivet, og Hørsholm Kommune indgik i oktober 1972 et lejemål med Hørsholm Midtpunkt I/S om leje af de nødvendige lokaler i Hørsholm Midtpunkt.
I de nye lokaler rådede man over næsten tre gange så mange kvadratmeter, som tidligere. Desuden fik man en foyer, der kunne bruges til udstillinger, koncerter og lignende aktiviteter. Og sidst, men ikke mindst blev der plads til et egentligt musikbibliotek med en pladesamling på 4000 plader til at begynde med. Ligesom der fandtes ‘aflytningsfaciliteter’, som en avis skrev i 1972, såvel som et særligt lytterum for de yngre musiklånere.
Med det formål at reducere kommunens udgifter til biblioteksvæsenet ved at øge statens tilskud opdelte man i 1953 væsenet i to afdelinger: Hørsholm Kommunebibliotek og Hørsholm Børne- og Skolebiblioteker. I 1965 blev de to afdelinger igen slået sammen til ‘Hørsholm Kommunebibliotek’. Derudover havde man gennem mange år, indtil 2005, en filial på Sjælsmark Kaserne, som blev finansieret af Forsvarets Velfærdstjeneste, samt en filial på Usserød Sygehus.
Politisk uenighed om biblioteket
Samtidig med at biblioteket rykkede til Hørsholm Midtpunkt, åbnedes en filial af en anden type, end de ovennævnte. Hvor de ovennævnte filialer var knyttet til offentlige institutioner til gavn for ansatte, værnepligtige soldater eller indlagte patienter, som var mere eller mindre stavnsbundne, var den nye filial begrundet i andre forhold.
Den nye filial lå i det efter hørsholmske forhold store boligkompleks Ådalsparken, der stod færdigt i 1969. Filialen kunne vel ses som et forsøg at betjene et udkantsområde i Hørsholm og måske som et bogtilbud til borgere, der var mindre læsevante end gennemsnitsindbyggeren i Hørsholm Kommune.
Det er baggrunden for reaktionerne, i foråret 1980, på forslaget om, at filialbiblioteket skulle spares væk. Modstanderne af besparelsen argumenterede med, at området i kommunens nordøstlige hjørne ville blive forsømt og komme til at miste arbejdspladser og indtægter, og at besparelsen var asocial. Tilhængerne med borgmester Ove Sundberg i spidsen omtalte filialen som ‘luksuspræget service’ og mente, at besparelserne, som nedlæggelsen af filialen var en lille del af, var nødvendige justeringer, som blot fulgte en henstilling fra regeringen. Besparelserne var nødvendige for på længere sigt at kunne fastholde og videreudvikle velfærdssamfundet.
Mandag 19. maj 1980, da forslaget om nedlæggelsen af Ådalsparkens biblioteksfilial blev behandlet i kommunalbestyrelsen, oplevede Hørsholm noget så sjældent som en demonstration, idet 100 demonstrerende borgere, hovedsagelig beboere fra Ådalsparken, gik gennem byen til rådhuset. Blandt de mange tilhørere i rådhussalen var der enkelte, der gav højlydt udtryk for deres harme; men lige lidt hjalp det. For besparelsen stemte de konservative, Fremskridtspartiet og Venstre. Imod stemte Socialdemokratiet og Borgerlisten.
Demonstranter uden for rådhuset. Lokalavisen nr. 21 onsdag 21. maj 1980.
Det foreløbig sidste kapitel i bibliotekets bygningshistorie startedes i marts 1988, da det nye bibliotek indviedes i den store markante bygning, der også rummer koncertsalen Trommen midt i Hørsholm. Her var det Hørsholm Kommune, der var bygherre, og arkitekten var Knud Munk.
Mod en ny type bibliotek?
Udviklingen inden for biblioteksverdenen gennem de sidste 20-30 år er foregået i spændingsfeltet mellem på den ene side idealet om, at alle skal have lige adgang til information, som en grundlæggende forudsætning for et demokratisk samfund og på den anden side den voldsomme udvikling i informationsteknologien.
Personale 1984.
Lokalt kom problemet først til udtryk i en sag om brugerbetaling ved Hørsholm Bibliotek, hvor man begyndte med at opkræve betaling for lån af musik. De parter, der havde ophavsrettighederne til musikken, lagde imidlertid sag an mod Hørsholm, der tabte ved Højesteret i 1993. Dommen kunne kun tolkes sådan, at med den daværende lovgivning kunne der ikke indføres brugerbetaling på musikbiblioteket.
På landsplan illustreres problemet godt af den nye bibliotekslov fra år 2000, og ikke mindst af dens gennemførelse. Her forpligtedes bibliotekerne til at stille mange andre informationsbærende medier til rådighed end bøger. Bibliotekerne skulle tilbyde borgerne bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer, såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier. Og det skulle ske vederlagsfrit – i hvert fald for kerneydelsernes vedkommende.
Da man nogle år efter vedtagelsen af loven undersøgte om loven var gennemført, og hvilke konsekvenser den havde haft, fik man til hovedkonklusion, at loven var gennemført. Da bibliotekerne imidlertid ikke havde fået tilført flere midler, med undtagelse af pengene fra de såkaldte bøder, havde konsekvenserne været: øget selvbetjening, lukning af filialer, bibliotekssammenlægninger, en reduktion i bogindkøbet på 17 %.
I 1995 brugte Hørsholm kommune 124 kr. pr. indbygger på anskaffelse af biblioteksbøger og andet udlånsmateriale. Kun Albertlund brugte flere; men for at få råd til at tilbyde gratis internetadgang og cd-rommer var der siden 1986 skåret 8,5 stillinger væk. Så man kan sige, at Hørsholm Bibliotek oplevede det samme som biblioteksvæsenet på landsplan, blot på første klasse.
Finanskrisen i 2008 førte igen til kommunale nedskæringer på biblioteksvæsenets budget for 2010. Det betød senere åbningstid, færre kurser og færre ansatte, hvad der førte til, at ansatte i et læserbrev dybt beklagede nedskæringerne og påpegede modsætningen mellem nedskæringerne og den bibliotekspolitik, der lige var blevet vedtaget.
I det nye årtusind sås et fænomen, der ville have været fuldstændig uforståeligt for pastor Gad og de andre, der startede et ‘Folkebibliotek for Hørsholm og Omegn’ i 1871. Biblioteket lavede brugerundersøgelser eller tilfredshedsunderøgelser, hvor man spurgte, hvad brugerne ville have. Undersøgelsen i 2006 viste, at brugerne ville have flere bøger og flere bibliotekarer; men de kunne ikke få flere bibliotekarer, kun flere bøger.
Noget, der fylder meget i de lokale borgeres billede af biblioteket, må være de mange, rigtig mange, arrangementer, udstillinger, foredrag af kendte forfattere, af specialister på emner, der er oppe i tiden, lektie café, forsøg på at stimulere såvel små som lidt større børns læselyst, læsekredse.
I 2006 var antallet af lånere, fysiske besøg og udlån højere i Hørsholm end i andre sammenlignelige kommuner. Og på trods af nedskæringerne fra 2010 har Hørsholm et godt bibliotek. I sammenligning med andre biblioteker er personalet meget effektivt, og selv om åbningstiden blev indskrænket i 2010, faldt antallet af besøgende kun med 2 %. Som noget særegent i forhold til landstendenserne har man i Hørsholm et næsten uændret udlån af fysiske materialer – bøger, tidsskrifter, cd’er og dvd’er.
I 2008 vedtog Hørsholm Bibliotek en bibliotekspolitik. Under det første punkt heri hedder det: ‘Alle skal have lige mulighed for adgang til viden, samvær, litteratur, oplevelser og livslang læring. Velfærdssamfundet stiller dette til rådighed via biblioteket og bibliotekets ekspertise.’
I det dokument, hvor politikken er udformet opregnes også en række udfordringer: behov for nyindretning af biblioteket og for teknologisk modernisering for at være up-to-date med brugernes behov, konkurrencen om brugernes opmærksomhed og behov for en tydeligere placering i lokalsamfundet.
En udfordring nævnes ikke. Det skyldes måske, at det forudsættes, at den håndteres i et andet forum – kommunalbestyrelsen. Udfordringen er den økonomiske udfordring, der ligger i på den ene side at praktisere den lige adgang til viden osv., og på den anden side at være up-to-date med brugernes behov og forventninger med hensyn til IT.
Læs mere om
Tags: Bibliotek, Kulturpolitik