Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
En kommunalpolitisk trend
Efter kommunalreformen i 1970 begyndte de nye kommuner at arbejde mere systematisk med kulturpolitik. Kommunerne, herunder Hørsholm, fik således et kulturudvalg, og i 80’erne blev der skruet endnu mere op for ambitionerne på kulturområdet. Det kom bl.a. til udtryk ved, at der blev opført en halv snes kulturhuse i Danmark. Der var tale om en trend, som Hørsholm blev en del af, da Trommen blev indviet i 1988, men det var usædvanligt, at så lille en kommune som Hørsholm (med små 22.000 indbyggere i 1984) kastede sig ud i så stort et projekt.
Kran, der arbejder under byggeriet af Hørsholm Bibliotek og Trommen i 1987. Foto: Robert Dalgaard.
Hørsholm var dog ikke den eneste lille kommune, der byggede eget kulturhus. Det gjaldt også to socialdemokratiske vestegnskommuner. I 1984 åbnedes Albertslundhuset med en koncertsal og teatersal med plads til 1200 mennesker. Senere ændredes navnet til MusikTeatret Albertslund, men hele tiden har folkene omkring kulturhuset haft en ambition om at gøre stedet til Vestegnens kulturhus. I 1989 åbnede Rødovre Kommune også et kulturhus – Viften. At det var et projekt, man prioriterede højt, fremgik alene af, at arkitektfirmaet bag bygningen var Dissing og Weitling, der videreførte den berømte danske arkitekt Arne Jacobsens tegnestue.
Velpolstret økonomi
En ikke uvæsentlig del af baggrunden for Trommen var kommunens særdeles velpolstrede økonomi. En anden væsentlig del af baggrundstæppet var brede økonomiske forlig i Hørsholm kommunalbestyrelse – en slags borgfred. Forligsviljen kom bl.a. til udtryk i ‘julepakken’. Julepakken var en omfattende politisk aftale indgået 19. december 1983.
Hovedelementerne heri var dels, at en række kommunalt ejede arealer blev solgt og bebygget, dels at biblioteket skulle flyttes fra lejede lokaler i Hørsholm Midtpunkt til kommunalt ejede lokaler over for apoteket i Midtpunkt. Endelig skulle Den militære Klædefabrik søges erhvervet til rådhus og til brug for kulturelle formål. Borgerlistens medlemmer kunne dog ikke tilslutte sig denne del af aftalen.
Det var muligvis, da planen om køb af Klædefabrikken blev opgivet, at ideen om at skabe rammer for kulturelle aktiviteter i forbindelse med det nye biblioteksbyggeri opstod. Det var i hvert fald på baggrund af en bred politisk enighed, at kommunalbestyrelsen og den kommunale administration fra begyndelsen af 1985 begyndte at arbejde med planerne for såvel et nyt bibliotek som for det, der i marts 1985 i Undervisnings- og kulturudvalget bliver kaldt et kulturhus til koncerter, teater og udstillinger.
Det blev til Trommen med plads til 420 siddende tilskuere, et kulturhus, der på internettet lanceres som ‘Nordsjællands Kulturhus’, ligesom kulturhuset i Albertslund, med sine 1200 pladser, kaldes ‘Vestegnens kulturelle fyrtårn’.
De omtalte kulturhuse blev, ligesom andre lignende institutioner, bygget og drevet af kommunerne, og selvom de kulturelle idealer har spillet deres rolle i den forbindelse, er Trommen og de andre huse også blevet til for at tiltrække attraktive borgere i en bred forstand af ordet.
Sådan ser manden på gaden i Hørsholm Trommen i det daglige. Foto: Helge Pedersen 2006.
Simon Spies som han tog sig ud i B.T i 1981. Han var født 1. september 1921 og døde 16.april 1984. Grunden til at bringe et foto af Simon Spies i forbindelse med en omtale af byggeriet af Trommen er, at den store skat han gennem årene betalte til Hørsholm Kommune, var med til at finansiere det nye kulturhus.
Simon Spies, B.T 1981. Foto: Britt Lindemann. B. Rej.
Læs mere om
Tags: Kulturpolitik, Politik