Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022
‘… og kommunen er nødsaget til at byde sine store Skatteydere noget’
I slutningen af 1800-tallet var Hørsholm en landkommune med en lille søvnig bymæssig bebyggelse omkring den sydlige del af den nuværende gågade og Gl. Hovedgade. Ja, det gik ovenikøbet ned ad bakke med befolkningstallet i perioden fra 1860-1890.
I 1897 åbnede Kysbanen. Det blev startskuddet til en længere periode med vækst i befolkningstallet. Optimismen bredte sig i den lille overklasse, og troen på og viljen til at investere i fremtiden blev omsat i praksis på forskellige områder.
Kommunen styredes af et sogneråd, der siden bygningen af Hørsholm Skole havde holdt sine møder på skolen; men det skulle være slut, besluttede sognerådet, der ville have mere værdige og pompøse rammer at mødes i. Sognerådet fik derfor den allerede kendte arkitekt B. S. Ingemann til at tegne et rådhus med kontorer til kommunens administration. Bygningen skulle tillige rumme posthus, lokaler til Hørsholm Skole, butikker og lejligheder. Resultatet blev den kendte rød bygning, der blev indviet i maj 1918.
Foto af sognerådet 1917-21. Fotoet er taget på Hørsholm Skole, hvor rådet holdt møde inden det nye rådhus blev taget i brug.
Allerede inden da var projektet blevet kritiseret på en noget nedladende måde i Dansk Arkitektforenings Tidsskrift i 1917; men her er det interessante ikke bygningens arkitektoniske kvaliteter eller det modsatte. Det er derimod, at bygningen bruger stilelementer, der er hentet fra arkitekturhistorien – renæssance og barok. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at en lille landkommune som Hørsholm byggede et rådhus, der i den grad osede af noget større, og var en købstad værdig.
Ved indvielsen holdt sognerådsformand Paul Scheel en tale som antydede, hvad formålet var:
‘Det er ualmindeligt, at en Kommune af Hørsholm Sogns Størrelse bygger sin egen Administrationsbygning. Naar det var lykkedes, skyldtes det ikke mindst den Imødekommenhed, der var vist fra Postvæsenets Side. Hørsholm har store Muligheder, og derfor maa man ikke dæmme op for Udviklingen, men det betaler sig at gøre noget, og kommunen er nødsaget til at byde sine store Skatteydere noget.’
Toneangivende kredse ønskede altså, at kommunen kom til at fremstå med større pomp og pragt end andre lignende landkommuner, at den fremstod som en købstad, og for at nå dette mål brugte arkitekten altså historien. At målgruppen for dette reklamefremstød var store skatteydere, klinger velbekendt i vore dages øre.
Foto af sognerådet 1917-21. Fotoet taget i mødesalen på det nye rådhus. Sognerådet holder møde i den nye mødesal indtil 2007.
Vil du se flere fotos af den røde bygning kan du finde nogle af Hørsholm Lokalarkivs fotos på arkiv.dk.
Rådhuset ses til venstre. Fotografiet er taget mellem 1918 og 1932, før Landmandsbanken opførte en filial over for rådhuset.
Læs mere om
Tags: Befolkning, Bygninger, Det Konservative Folkeparti, Infrastruktur, Politik, Socialdemokratiet