Infrastruktur

Frennehus og Per Federspiel

Af lokalhistoriker Lisbet Hein Hørsholm Kommune overtog for nogle år siden den tidligere politistation i Hørsholm. Stationen består af en ældre villa ved navn Frennehus, samt en stor moderne tilbygning. Ejendommen udgør et af de få områder i det centrale Hørsholm, hvor kommunen har mulighed for at planlægge byudvikling i de kommende år. Fra midten

‘Den lange Rejse’ – skulpturen ved Dronningedammen

Af lokalhistoriker Lisbet Hein For nogle år siden blev Gågaden i Hørsholm renoveret, den fik ny belægning, belysning, bænke – og også ny kunstnerisk udsmykning. Noget af det gamle måtte vige pladsen, blandt andet den store stenskulptur ‘Den lange Rejse’, der stod på pladsen ud for den tidligere apoteksbygning. Håndværkerforeningen i Hørsholm var noget utilfreds

Hørsholms grønne portal

Af lokalhistoriker Lisbet Hein Hørsholm Kommune har ambitioner om, at Usserød Kongevej fra Rungstedvej til Hørsholm Midtpunkt skal være ‘Hørsholms grønne portal’. Men lige den vejstrækning har i årtier voldt kommunen problemer – faktisk helt fra 1963, hvor den blev anlagt: ‘Omfartvejen’ anlægges i 1962 – 63 Lige siden 1700-tallet, hvor købstaden Hørsholm blev grundlagt,

Caroline Mathilde-stien

Af fhv. museumsinspektør Lisbet Hein Den 15-årige prinsesse Caroline Mathilde kom fra England til Danmark i 1766 for at blive gift med Christian 7. og dermed blive Danmarks dronning. Som bryllupsgave fik hun overdraget ejendommen Frydenlund ved Trørød, men hun begyndte først at interessere sig for stedet, da hoffet flyttede til Hirschholm Slot i sommeren

Hørsholm Bymidte i 1960’erne og 70’erne

Af fhv. museumsinspektør Lisbet Hein Eksplosiv vækst i Hørsholm Igennem 1960’erne og 70’erne voksede befolkningstallet i Hørsholm eksplosivt. Ved periodens start boede der omkring 6.000 i kommunen – i slutningen omkring det tredobbelte. Der var vækst i alle kommunerne nord for København, men ikke mindst Hørsholm var en attraktiv tilflytterkommune. Gode trafikforbindelser, grønne områder, stort

Hørsholm Rådhus

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022 ‘… og kommunen er nødsaget til at byde sine store Skatteydere noget’ I slutningen af 1800-tallet var Hørsholm en landkommune med en lille søvnig bymæssig bebyggelse omkring den sydlige del af den nuværende gågade og Gl. Hovedgade. Ja, det gik ovenikøbet ned ad bakke med befolkningstallet

Rungsted Havn i 1956

Af fhv. museumsinspektør Lisbet Hein I 1923 fik Rungsted sin første havn. Havnen var bygget som en såkaldt ‘ø-havn’: På grund af den ringe vanddybde blev selve havnen anlagt et godt stykke fra kysten, forbundet med land ved en lang tilkørselsbro. Havnens konstruktion kan tydeligt ses på dette luftfoto fra 1956. Rungsted fik sin havn senere

Beredskabsbunker til tiden

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022 Da verdenshistorien overhalede lokalhistorien Den kolde krig er betegnelsen for en periode i verdenshistorien fra ca. 1945 til ca. 1990, hvor truslen om den totale ødelæggelse af al menneskelig civilisation var nærværende. Baggrunden var en konfrontation mellem to store politiske og militære blokke. På den ene

Rungsteds Lyksaligheder

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022 Bevaringsværdige bygninger og miljøer i Rungsted ‘Rungsteds Lyksaligheder’ er titlen på et digt, skrevet af en af dansk litteraturs store navne – Johannes Ewald 1743-81. Det er en højstemt lovprisning af skaberværket inspireret af hans ophold i Rungsted 1773-75. Helt så højtravende er borgmester Morten Slotved

Københavns nærhed

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 Irriterende ventetid på perronen, busser, der ikke passer sammen med hinanden eller med Kystbanen. Muskelspændingsfremkaldende køkørsel på motorvejen. Det er en jævnligt tilbagevendende oplevelse for de mere end 2/3 af Hørsholms erhvervsaktive indbyggere, der pendler ud af kommunen for at arbejde. Ligesom det er for den