Jens Jensen sat på gaden i Sjælsmark i 1759

Sat på gaden, er det moderne udtryk, der falder en ind, når man første gang hører om begivenhederne i landsbyen Sjælsmark i 1759: Bonden på en af gårdene – han hed Jens Jensen – havde gennem mange år været bagud med betalingen af sine afgifter til det kongelige herskab, enkedronning Sophie Magdalene, der besad Hirschholm Gods.

Desuden havde han forsømt driften af gården. Derfor fradømtes han nu gården og skulle forlade den sammen med familien, hvad der var meget sjældent. I datidens sprog sagde man, at han havde forsiddet gården.

En anden bonde, Peder Jensen, skulle nu overtage og drive gården; men først skulle bygningerne flyttes og nyopføres på et mere egnet sted af andre bønder fra egnen og for godsets penge.

Den gård, som blev resultatet, eksisterer den dag i dag. Den ligger i Sjælsmark og har adressen Landsbyen 6.

Sjælsmark

Luftfoto af Sjælsmark landsby 1937. Gården Tingstedgård ses til venstre. Originalen findes på Det kongelige Bibliotek.

Frederik. 4. lod i perioden 1722-27 cirka 240 skoler opføre rundt omkring i Danmark. De såkaldte rytterskoler. Landsbyen nr. 9, for enden af den gamle landsbygade, var oprindelig sådan rytterskole. Den er i sin kerne fra 1724.

Det er dog ikke bare enkelte bygninger i landsbyen, der er gamle. Det er også hele ‘byplanen’ – beliggenheden af husene i byen. De nuværende huse ligger stort set som deres forgængere har ligget helt tilbage til 15-1600-tallet, selv om de er af nyere dato. Det er usædvanligt.

Sjælsmark

Foto fra Tingstedgårds gårdsplads taget af H. Zangenberg ca. 1930.

I slutningen af 1700-tallet skete der nemlig store ændringer med de danske bondegårde. Hvor den enkelte gård tidligere havde haft sine jordlodder liggende spredt på mange forskellige steder, fik gårdene nu samlet deres jord på et – undertiden et par steder. Derfor blev mange gårde flyttet ud fra de landsbyer, hvor de hidtil havde ligget samlet inde i landsbyen. Men i nogle landsbyer med få gårde foretrak bønderne at blive boende inde i landsbyens trygge fællesskab. Således her i Sjælsmark.

Den rivende teknologiske og økonomiske udvikling,som dansk landbrug har gennemløbet siden 1945, har ændret bygningerne radikalt, men ikke i Sjælsmark, for som følge af opførelsen af Sjælsmark Kaserne, blev en stor del af landbrugsjorden eksproprieret i 1951, og kun et par ældre landmænd fortsatte med at dyrke deres jord syd for Sjælsmarksvej. Derfor opførtes der kun få nye bygninger og Landsbyen har kunnet bevare sit præg af gammel landsby.

Sjælsmark

Foto af ‘gaden’ i Sjælsmark set fra nord taget af Helge Pedersen i 1981.