Hørsholm – 1932 og 2007

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2007

I 2007 fyldte Ugebladet 75 år, så det er oplagt sammenligne Hørsholm år 1932 med Hørsholm 2007.

Hvordan var de hørsholmere, der i 1932 for første gang læste datidens Ugeblad? Hvordan tænkte de? Hvad optog dem?

Forskellene ja endog modsætningerne mellem de sociale klasser og mellem folk fra forskellige dele af området var tydeligere end i 2007.

Slagsmål efter fodboldkampe mellem Usserød Idrætsforening og Hørsholm Idræts Klub fortælles der om i de lokale anekdoter; men hvorfor?

Selvstændige småhandlende, småhåndværkere og deres familier udgjorde flertallet af dem, der boede i byen Hørsholm. Byen betyder i denne sammenhæng datidens bebyggelse langs den nuværende Gl. Hovedgade, syd og øst om Heiberggården og videre langs gågaden og den sydlige del af Usserød Kongevej, såvel som kvarteret øst for denne. Det var for det meste folk med små og mellemstore indkomster. De havde ofte fået fortalt historien om, at Hørsholm havde en fortid sammen med det en gang så prægtige kongeslot – Hirschholm – med den triste skæbne. Hørsholm Avis var den mest læste avis. Og den var konservativ. Skældte ud på både Venstre og Socialdemokratiet. Dog sås Nordsjællands Socialdemokrat på en del spisestueborde.

Usserød blev godt nok først en del af Hørsholm Kommune i 1938, men var allerede langt tidligere blevet en del af byen Hørsholm. Kvarteret var hovedsageligt beboet af arbejderfamilier med tilknytning til Den militære Klædefabrik, Hørsholm Klædefabrik, Usserød Mølle og Usserød Bryggeri. En del af dem boede i de store klædefabrikkers boliger. De tjente sådan rundt regnet det samme alle sammen, og her var Nordsjællands Socialdemokrat mere almindelig.

Rungsted var også noget for sig. Strandvejen var endnu præget af herskab og tjenestefolk. Store grosserervillaer med en stor stab af tjenestefolk – gartnere, kokkepiger, barnepiger og chauffører. Andre rungstedborgere var fiskerne, der nok ikke tjente meget, men havde stor prestige. Dertil kom de lavtlønnede tjenestemænd ved DSB. Så folk i Rungsted var meget forskelligartede.

Sven Türcks foto fra stranden i Rungsted ud for Rungsted Badehotel i 1936. Badelivet ved Øresund var en del af livet i Hørsholm også i 30’erne.

Villabyen i trekanten mellem Pennehave, Vallerød og Rungsted var kommunens nyeste kvarter. Vallerød og Pennehave var vokset sammen i 1930, medens der stadig var åbent land mellem Rungsted og Vallerød. Landliggerne prægede billedet her om sommeren – ligesom i Rungsted.

Politiske uenigheder og skel betød mere i 1932 end i 2007. Man skiftede ikke bare sådan lige parti, som vi ser det i dag. Vælgerne i den daværende Hørsholm Kommune stemte groft sagt enten på Socialdemokratiet eller på Det Konservative Folkeparti ved Folketingsvalget i 1932. Socialdemokratiet fik to stemmer flere end de konservative, måske godt hjulpet af den overmåde populære statsminister Th. Stauning. I fraværet af en Stauning som stemmesluger tabte Socialdemokratiet året efter kommunalvalget til ‘Borgerlig Fællesliste’, der fik syv mandater mod socialdemokraternes fire.

Hvad talte man om i Hørsholm i 1932? Det var året med den rekordstore arbejdsløshed på 32 %. Så det har præget stemningen ved mange middagsborde. Omvendt har man ved andre spiseborde kunnet overveje om man skulle købe en af de mange byggegrunde, der blev udbudt til salg i kommunen. Hitler var på vej i Tyskland, så han har også været på tapetet.

Stranden i Rungsted ud for Rungsted Badehotel, ikke i 1932, men i 1937. Fotografiet er et af Sylvest Jensens mange luftfotos.

Læs mere om