1700-tallet

Alderdomshjem før i tiden

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022. For tiden diskuteres i Hørsholm om der skal bygges et nyt privat plejehjem (Ugebladet 5. oktober 2022). I den anledning er det oplagt at kaste et blik på ældreplejen før i tiden. En stor grå masse. Sådan kan man sige, at myndighederne i 17- og 1800-tallet

Stenen fik et nyt navn – et vellykket stykke spin?

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022 I artiklen ‘Enkedronningens store sten’ beskriver jeg, hvorledes obelisken på Stolberg-pladsen kom op at stå i 1766, fordi den enevældige enkedronning ønskede at takke sin loyale embedsmand grev Stolberg for hans indsats for gennemførelsen af de reformer, der øgede hendes indtægter betragteligt. Og fordi hun ønskede

Enkedronningens store sten

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022 Hen over sommeren 2022 er fremtiden blevet diskuteret for de imponerende store bygninger ved Folehavevej, som tidligere husede Danmarks Jagt- og Skovbrugsmuseum. Bygningerne var avlsbygningerne til det store gods, Hørsholm Gods, som kort er beskrevet i artiklen ‘Den gang det solgte museum var med til at

Caroline Mathilde-stien

Af fhv. museumsinspektør Lisbet Hein Den 15-årige prinsesse Caroline Mathilde kom fra England til Danmark i 1766 for at blive gift med Christian 7. og dermed blive Danmarks dronning. Som bryllupsgave fik hun overdraget ejendommen Frydenlund ved Trørød, men hun begyndte først at interessere sig for stedet, da hoffet flyttede til Hirschholm Slot i sommeren

Bondens hest i 1700- og 1800-tallet i Hørsholm

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022 Bondens hest var meget mindre end vore dages hest. På affotograferingen af C.W. Eckersbergs akvarel fra 1809 kan man få et indtryk af hestenes størrelse i forhold til bonden med det lange hår i forgrunden. Hesten var alligevel højt værdsat af bønderne. Det fremgår af, at

Hvor lå Hørsholm galgebakke?

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021 Retsplejen i 1700-tallet adskilte sig på mange måder fra vore dages. Den mest iøjnefaldende forskel var, at fysisk afstraffelse den gang indtog en meget mere fremtrædende plads end i vore dage. De fysiske straffe blev iscenesat på de såkaldte galgebakker eller stejlepladser rundt omkring i landet.

Bonden, amtsforvalteren og herskabet

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020 De var kommet tidligt om morgenen lørdag den 23. juli 1757 til hans, Peder Michelsens, gård i Brønsholm. Tidligt for at kunne nå det hele. De skulle jo registrere og vurdere hver en ting, helt ned til de tre huer i dødsboet. Det var konen, Elisabeth

Slavekaptajnen og Fuglsanghus

Kaptajn Jørgen Andreas Hiorth.

Af Ida Rosenstand Klahn, afdelingschef, Nyere Tids afdeling Omkring begyndelsen af 1780’erne købte slaveskibskaptajnen Jørgen Andreas Hiorth slotsgartner Pflüggers hus i Hørsholm. Slotsgartnerens hus lå dengang på en grund lige ud til den daværende Kongevej, der førte mod Usserød. I dag hedder gaden Kammerrådensvej, og huset eksisterer stadig, men er blevet flyttet til Gl. Hovedgade

Hirschholm Park på Barakstien!

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2019 På adressen Barakstien 4 skyder der i øjeblikket (juni 2017) et nybyggeri op. Ejeren har givet byggeriet det pompøse navn ‘Hirschholm Park’. I den forbindelse er det oplagt at forklare, hvorfor Barakstien hedder Barakstien. Barakstien går fra Rungstedvej mod syd lige over for Dronningehus, langs med

Bondemad i 1700-tallet

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2014 Nordisk Mad, dansk produceret. Den slags reklameslogans myldrer det med. De slår på autencitet og på, at fødevarerne er produceret tæt på forbrugeren. Tæt på ikke bare geografisk, også kulturelt. Dansk og nordisk er godt. Bondens mad i 1700-tallet levede rigeligt op til disse idealer. Alene