Besøg Hirschholm Festival søndag d. 4. september kl. 11 -17 i Hørsholm Slotshave. Festival og aktiviteter er gratis.
Hirschholm er navnet på det pragtfulde slot, der lå i Hørsholm Slotshave i 1700-tallet. Kom og hør, hvad der skete den skandaløse sommer 1771 og hvorfor slottet ikke er her mere.
Følg med på Hirschholm Festival Facebook side for seneste nyt om program og arrangementer.
Hørsholm Egns Museum rykker ud i Hørsholm Slotshave og vækker Hirschholm Slot til live med masser af underholdende aktiviteter, sjove historiske lege, koncerter, konkurrencer og debatter for hele familien.
Museets kaffebod er åben hele dagen.
Formand for Hørsholm Kommune Sports-, sundheds- og kulturudvalg, Caroline Victoria Christensen, byder velkommen.
Koncert for hele familien. Operasanger Stig Fogh Andersen åbner festivalen med koncert med stykker af hofkomponist Giuseppe Sarti
➤ Mød vaskekonen, hoftjeneren og den skøre konge
➤ Prøv ringridning i trillebør eller til ’hest’
➤ Klæd dig ud i 1700-talsgarderoben
➤ Ram porcelænet i Christian 7.s smadrebod
➤ Mal dit eget våbenskjold
➤ Kom først i mål i sækkevæddeløb
➤ Se historisk fægtning og prøv fægtningens ædle kunst
➤ Få tjek på trumpetfanfarer og trommehvirvler
➤ Få styr på trinene i balletskolen
➤ Gådejagt i slotshaven
Det er i år 250 år siden Struensee blev henrettet. Men var han skyldig eller uskyldig? Find beviser for og imod rundt omkring på festivalpladsen og i slotshaven. Opsøg vaskekonen og hoftjeneren på Hirschholm Slot, som har gemt hemmelige beviser rundt omkring i Slotshaven.
Gådejagten kan hentes ved museets pavillion hele dagen. Deltag i lodtrækning om et gavekort til kulturoplevelse i Trommen.
➤ Ringridning på ringridningsbanen
Da dronning Sophie Magdalene havde bygget Hirschholm Slot i 1744 kastede hun sig over indretning af slotshaven. På Haveøen mod syd, fik hun anlagt et amfiteater en labyrint, baner til kuglespil, fuglespil, og en ringridningsbane, hvor hoffet og deres fine gæster kunne forlyste sig. På ringridningsbanen (kaldt en ‘karrusel’) kunne hoffet og andre fornemme gæster vise sig frem til hest i alt deres pragt, iklædt rideudstyr i silke, guld og ædelstene.
➤ Sækkevæddeløb på sækkevæddeløbsbanen
Da Christian 7., dronning Caroline Mathilde og Struensee 50 år senere ’tog på landet’, holdt de af at lade de lokale bønder underholde sig med at ’springe rundt i sække’ og ’stikke til ringen’ og andre løjer.
➤ ’De uønskede’ – hvem skal have monumenter?
Giv din stemme til kende – og tag en snak med billedkunstner Morten Modin om hans værk ‘De Uønskede’, der netop nu er udstillet på Hørsholm Egns Museum. Hvem skal hyldes og hvilke mennesker skal fremhæves eller fjernes for eftertiden?
Find Morten Modin og hans farverige buster af Caroline Mathilde i ’De Uønskedes’ pavillon.
➤ Historiske fægteopvisning & prøv fægtningens ædle kunst
Fægtning var en uomgængelig del af kongens opdragelse i 1700-tallet. Christian 7. havde en fransk fægtemester. De historiske fægtere fra Historical European Martial Arts – Copenhagen har studeret de store fægtemestres manualer og genskabt de historiske fægteteknikker. Kom og se dem optræde og vise eksempler på historisk fægtning. Afprøv dine evner for fægtning. I samarbejde med HEMA og Rudersdal Fægteklub.
➤ Musikskolens tromme- og fanfare værksted
Når der var taffel på slottet, genlød riddersalen af pauker og trommer. Kom og vær med i Hørsholm Musikskoles tromme- og fanfareværksted. Måske kommer Christian 7. også forbi og er med i løjerne!
Turene tager ca. 40 min og er gratis.
➤ Hørsholm Slotshave under jorden – arkæologiske udgravninger i Slotshaven ved Museum Nordsjællands direktør Ole Lass Jensen. Mødested: P-pladsen bag Hørsholm Kirke.
➤ Den dramatiske sommer på Hirschholm Slot 1771 ved Malene Rossau. Mødested: Museets pavillion i Slotshaven.
➤ Struensees reformer – særrundvisning på Hørsholm Egns Museum udstillinger ved museumsvært Jette Risager. Mødested: Indgangen til Hørsholm Engs Museum.
I dag opfatter de fleste oplysningsmanden J. F. Struensee som en helt, drevet af ideologi og kærlighed til dronningen. Men var han i virkeligheden en tyran og en groomer? Det drøfter tv-aktuelle professor emeritus, forfatter og retshistoriker Ditlev Tamm med den prisbelønnede tegneserietegner Karoline Stjernfelt. Stjernfelt står bag værket ‘I morgen bliver bedre’ om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7 og er aktuel med udstilling på Hørsholm Egns Museum. Publikum kan stille spørgsmål. Moderater Cecilie Nielsen.
På teatret var balletten var enormt populær på teatrene i 1700-tallet. Elever fra Balletkompagniet Hørsholm giver forestilling i den store salonpavillon. I samarbejde med Balletkompagniet.
Ditlev Tamm er kendt fra TV-udsendelsen ‘Professor på Høje Hæle’ og er forfatter til bogen, ‘Skabt som mand og kvinde’
Det er en saftig historie om adelsmanden François-Timoléon de Choisy, der levede det vilde liv forklædt som kvinde i 1600-tallets Frankrig.
I tegneserien ‘I morgen bliver bedre’ fortæller Karoline Stjernfelt historien om dronningen, der tog kongens læge som elsker. Mindre kendt er det nok, at dronningen ofte insisterede på at gå i herretøj! Hvordan var opfattelsen af køn, normerne for påklædning, og hvilke tråde, kan man trække til nutidens tendenser til flydende køn og opløsningen af kønsopdelt tøjmode. Moderater Cecilie Nielsen.
Det unge forlystelsessyge regentpar, Christian 7. og Caroline Mathilde, holdt meget af at danse og ballet var populært på Christian 7.s elskede hofteater. Vær med når Balletkompagniet Hørsholm holder balletskole for alle interesserede i balletpavillonen.
➤ ’De uønskede’ – hvem skal have monumenter?
Giv din stemme til kende – og tag en snak med billedkunstner Morten Modin om hans værk ‘De Uønskede’, der netop nu er udstillet på Hørsholm Egns Museum. Hvem skal hyldes og hvilke mennesker skal fremhæves eller fjernes for eftertiden?
Find Morten Modin og hans farverige buster af Caroline Mathilde i ’De Uønskedes’ pavillon.
➤ Historiske fægteopvisning & prøv fægtningens ædle kunst
Fægtning var en uomgængelig del af kongens opdragelse i 1700-tallet. Christian 7. havde en fransk fægtemester. De historiske fægtere fra Historical European Martial Arts – Copenhagen har studeret de store fægtemestres manualer og genskabt de historiske fægteteknikker. Kom og se dem optræde og vise eksempler på historisk fægtning. Afprøv dine evner for fægtning. I samarbejde med HEMA og Rudersdal Fægteklub.
➤ Musikskolens tromme- og fanfare værksted
Når der var taffel på slottet, genlød riddersalen af pauker og trommer. Kom og vær med i Hørsholm Musikskoles tromme- og fanfareværksted. Måske kommer Christian 7. også forbi og er med i løjerne!
Turene tager ca. 40 min og er gratis.
➤ Hørsholm Slotshave under jorden – arkæologiske udgravninger i Slotshaven ved Museum Nordsjællands direktør Ole Lass Jensen. Mødested: P-pladsen bag Hørsholm Kirke.
➤ Den dramatiske sommer på Hirschholm Slot 1771 ved Malene Rossau. Mødested: Museets pavillion i Slotshaven.
➤ Struensees reformer – særrundvisning på Hørsholm Egns Museum udstillinger ved museumsvært Jette Risager. Mødested: Indgangen til Hørsholm Engs Museum.
Måske får vi igen i år en venskabelig duel – ikke på ord, men med kårde! Opdateres..
Champagneuniverset har sat en flaske Hirschholm Champagne på højkant til den, der vinder i sækkevæddeløb for voksne. Tilmelding kan ske ved Champagne Universets bod.
Der kan stadig ske mindre ændringer og tilføjelser i programmet.
Der vil være boder med forskellige tilbud om lækkerier fra lokale leverandører: Champagneuniverset, Max von Haps , Kajens Fisk & Vildt. Desuden vil Hørsholm Egns Museumsbod med kaffe, øl, vand, snacks, m.m. være åben hele dagen.
Vi skaber stemningsfulde omgivelser med brugte møbler og ting, der venligst er udlånt af Røde Kors Genbrug i Hørsholm. Ting og møbler kan købes/reserveres ved arrangementet.
Hirschholm Festivalen er arrangeret af Museum Nordsjælland/Hørsholm Egns Museum. Arrangementet er støttet af Hørsholm Kommune og Statens Kunstfond.
Kom bagom festival og se udpluk af de mange aktiviteter.