Læs online: Lergravenes natur- og kulturhistorie
Bliv klogere på lergravenes historie og gå selv på opdagelse i området. Det fysiske hæfte kan hentes gratis på Fredensborgs biblioteker, men det kan også læses online som bladre-pdf.
Download pdf: Lergravene i Nivå
Hæftet ‘Lergravene i Nivå’, fortæller på 56 billedrige sider om lergravenes natur- og kulturhistorie. Hæftet består af små artikler, der tager udgangspunkt i de spor af lergravenes historie, der stadig kan ses: lerets historie, forhistorien, teglværkerne og deres spor i landskabet, lergravenes naturhistorie og kystbanen.
Hæftet er blevet til i et samarbejde mellem en række kultur- og naturhistoriske institutioner og foreninger i Fredensborg: Fredensborg Arkiverne, Nivaagaard Teglværks Ringovn, Fredensborg-Humlebæk Lokalhistoriske Forening, Foreningen Lergravene Nivå, Danmarks Naturfredningsforening Fredensborg, Karlebo Lokalhistoriske Forening og Museum Nordsjælland.
Hæftets smukke billedside skyldes blandt andet fotografen Phillip Nørgaard. Fredensborg Kommunes Kulturudvalg har gjort det økonomisk muligt at realisere hæftet.
Lergravene i Nivå
De dybe søer på begge sider for Gammel Strandvej i Nivå er tidligere lergrave, som rummer en natur- og kulturhistorie, der går helt tilbage til slutningen af den sidste istid for 16-17.000 år siden. Smeltevandet fra isen skabte det finkornede såkaldte Nivå-ler, der blev forudsætningen for den omfattende teglværksindustri, der langt senere skød op i området. I ældre stenalder for 6000-8000 år siden, steg havniveauet og Nivå-dalen blev oversvømmet. Jægerstenalderens mennesker boede langs de fjorde, der skar sig ind i landet, og sporene fra både deres og senere bopladser er stadig bevaret i området.
Foto: Phillip Nørgaard 2020
Det, som for alvor har sat sit præg på Nivåegnens udseende, er teglværksindustrien, der blev indledt i begyndelsen af 1700-tallet. Den var næringsvej for befolkningen og årsag til anlæggelsen af Nivå Station i slutningen af 1800-tallet. Lergravene var i brug indtil omkring 1920, hvorefter man flyttede lergravningen over på den modsatte side af Gammel Strandvej. De forladte lergrave efterlod et nøgent landskab, som medførte en naturlig indvandring af planter og dyr. I dag er det et rekreativt område, hvor der bliver leget, motioneret, fisket og gået ture.
Foto: Phillip Nørgaard 2020