Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
Efter 1. juli 1969 kunne de gående bevæge sig rundt på kørebanen i gågaden uden at være bange for at blive kørt ned; men de gamle fortove med kantsten og kørebanen i midten var der jo stadig. Så var det egentlig en gågade man havde?
Strøget i København var blevet gågade på forsøgsbasis i 1962 og permanent i 1964 og Randers havde fået sin gågade i 1963, mens svenskerne som sædvanlig havde lagt sig i spidsen med at anlægge en gågade i Helsingborg i 1961. Så der var nogle steder her i landet og i Sverige hvor man kunne hente inspiration til indretning af en gågade.
Hovedgaden 1. juli 1969 den dag, der blev lukket for trafikken. Foto: Helge Pedersen.
Hvorfra den konkrete inspiration kom, ved jeg ikke, men man gik i hvert fald i gang med at ændre gaden og reglerne for færden på området. Hvad det sidste angår vakte det en del kritik, at man i sommeren 1973 udstedte et forbud mod at trække med såvel cykler som knallerter – det var ikke set her i landet tidligere. Dette initiativ skal ses i lyset af i de store forandringer, der skete med gågaden på det tidspunkt.
Gågaden fik nemlig ny belægning. Det var et stort og bekosteligt projekt, der var færdigt i god tid inden borgmester Sven Jørgensen kunne indvie den nye gågade 17. August 1973. Cirka et år efter, at Hørsholm Midtpunkt stod færdig.
Da Hørsholm Klædefabrik blev revet ned i slutningen af 1970’erne, fik man ud for gadens lille torv mod nordvest lige lovlig meget frisk luft, og som der stod i avisen, var det selvfølgelig tanken, at et eller andet skulle opføres på grunden. Dette et eller andet blev Hørsholm Bibliotek og Trommen, der indviedes i 1988.
Tæppeforretningen fremviser sine tæpper på gågaden. Gågaden gav forretningerne nye muligheder. Foto u.å.
I gågadens levetid har der været mange diskussioner af dens udformning. Således skrev forfatteren Peter Seeberg i august 1987, at Hovedgaden var landets grimmeste og han omtalte den som ‘et californisk rædselsstrøg helt modsat den skønhed, digterne opsøgte i forrige århundrede’.
Formanden for teknik- og miljøudvalget Arno Jensen medgav, at Hovedgaden ikke var til at være stolt af, og at udviklingen smuttede fra Hørsholm Kommune tyve år tidligere; men mente, at man var i færd med at rette op på miseren.
Senere har man diskuteret, hvor mange banker, der bør være i gågaden. I 2009 stod diskussionen om tidspunktet for renoveringen af gågaden. Baggrunden for diskussionen var den alvorlige, at de handlende i gågaden frygtede for deres fremtid, hvis renoveringen blev sat i gang inden finanskrisen var løjet af.
Gågaden gav også nye muligheder for kulturelle arrangementer. Foto u.å. af Claus Richard Jensen.
Læs mere om
Tags: Den militære Klædefabrik, Erhverv, Hovedgaden, Infrastruktur