Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022
Hvad er historien bag bygningerne, og hvordan tegner deres fremtid?
De fleste Hørsholm borgere er på det rene med, at der på den lille ø, hvor Hørsholm Kirke troner i dag har ligget et slot – Hirschholm Slot, hvor affæren mellem Chr. 7.s dronning, Caroline Mathilde, og kongens livlæge udspillede sig. At de gule bygninger på Folehavevej, som nu er solgt, hørte til slottet er også almen kendt; men hvad var de enkelte bygninger og hvordan skal hele komplekset forstås?
Store Stald – Livstalden
Hvis vi starter turen rundt til de enkelte bygninger i nord, støder vi først på den lange bygning oppe på bakken. Den kaldes Store Stald eller Livstalden, fordi den husede den kongelige families livgarde. Den er bygget af to omgange. I 1732 stod første etape færdig beregnet til 40 heste; men i 1738 blev den gjort dobbelt så lang. Nu med plads til 100 heste
Store Lade
Den store gule bygning på hjørnet af Folehavevej og Sdr. Jagtved stod færdigopført i 1713. Den kaldes med rette for Store Lade, for det var her fæstebønderne afleverede det korn, de betalte i afgift, der med et gammelt ord kaldes landgilde. Og hermed er vi inde på det helt centrale, når vi skal forstå baggrunden for bygningerne og for den sags skyld for slottet. Slot og bygninger var en del af Hørsholm Gods.
Store Lade og den nuværende præstebolig, der oprindelig var kostald. Foto 2022.
Hørsholm Gods
På sit højdepunkt i 1700-tallet bestod Hørsholm Gods af over 20.000 tønder land (Hørsholm Kommune udgør i 2022 ca. 5.500 tønder land) og det omfattede fire kommuner, som eksisterede indtil kommunalreformen 2007. Nemlig Birkerød, Hørsholm, Blovstrød og Karlebo. Og her boede små 4000 mennesker.
De store landbrugsarealer blev dyrket i to forskellige systemer. For det første dyrkedes nogle store marker tæt på slottet og de gule bygninger – hovedgårdsjorden. Arbejdet blev udført som tvangsarbejde – kaldet hoveri – udført af de lokale bønder eller af deres tjenestefolk.
For det andet blev langt størstedelen dyrket af ca. 200 bønder og deres husstande spredt ud over det kæmpemæssige areal. De 200 bønder kaldtes fæstebønder. De var forpligtet til at yde tvangsarbejde som hoveri og til at aflevere en del af det korn, som de høstede på deres gårde; men deres forpligtelse over for herskabet på slottet gik langt videre end vi kender til i det moderne samfund. Der stod i deres kontrakter, kaldet fæstebreve, at de skulle være herskabet hørige og lydige. Det vil sige, at de skulle være underdanige og underordnet herskabet på slottet. De var undersåtter. Social lighed fandtes ikke i den verden.
De 200 bøndergårde
Disse 200 bønder boede med deres husstande, som bestod af hustru, børn og et par tjenestefolk på nogle store bondegårde, som i løbet af 1700-tallet blev mere og mere velstående. Heldigvis har vi i Hørsholm Kommune to eksempler på disse gårde. Det drejer sig dels om Tingstedgård i Sjælsmark og Mortenstrupgård på Mortenstrupvej 75. De er begge fredet.
Mortenstrupgård, 2004.
Hvis man ser på disse to imponerende gårde sammen med Store Lade har man et fysisk udtryk for Hørsholm Gods, der var en stor koncernlignende konstruktion, der fungerede i flere hundrede år.
Af de andre gule bygninger, som ikke er blevet handlet, er der her kun plads til kort at nævne bygningen, hvor Hørsholm Egns Museum i dag har sin udstilling – lige over for Stolberg-støtten. Denne bygning er tegnet af kronprins Christian, den senere Chr. 6.
Hørsholm Egns Museums Hovedbygning, 2022.
Den er bygget år 1723 og herfra administreredes det store godskompleks.
Fortiden og fremtiden
De nævnte gule bygninger og de to bondegårde, der alle er fredet, er de endnu eksisterende fysiske strukturer, som vidner om livet gennem flere hundrede år. Livet som det blev levet af konger, dronninger, embedsmænd, håndværkere, handlende, bønder og sågar almisselemmer.
Spørgsmålet er, om den nye ejer vil inddrage bygningernes fortid i deres fremtid og dermed være med til at skrive historie?