Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022
Hen over sommeren 2022 er fremtiden blevet diskuteret for de imponerende store bygninger ved Folehavevej, som tidligere husede Danmarks Jagt- og Skovbrugsmuseum. Bygningerne var avlsbygningerne til det store gods, Hørsholm Gods, som kort er beskrevet i artiklen ‘Den gang det solgte museum var med til at skrive historie’ i Ugebladet 15.juni 2022.
Et element i kulturmiljøet omkring bygningerne påkalder sig dog en særlig opmærksomhed, især fordi det kaster lys over den sammenhæng, som bygningerne skal ses i.
På den lille plads, hvor Sdr. Jagtvej munder ud i Folehavevej lige over for Hørsholm Kirke, står en obelisk. Den blev rejst i 1766 af enkedronning Sophie Magdalene, der besad Hørsholm Gods 1730-1770. I et notat fra januar 1765 omtaler hun den som ‘Den grosse Stein’, og skriver, at den koster det svimlende beløb af 15.000 rigsdaler. Alene prisen viser, at hun mente det alvorligt med den store sten. I samme retning peger det, at enkedronningen beder chefen for Det Kongelige Bygningsvæsen om at tegne udsmykningen af den store sten. Han hed Nicolas-Henri Jardin.
Stolbergstøtten 2022. Foto: Torben Westerberg.
Allerede da obelisken var på tegnebrættet, havde hun mærket de velsignelsesrige følger af den reform af Hørsholm Gods, som var blevet gennemført i 1759-61 og som omtales rosende på den store sten. Det var kongerigets første landboreform. Det første skridt i reformen var salget af godsets store jordtilliggende. Det næste skridt bestod i en ændring af bøndernes forhold til godset. Bønderne ændrede status fra at være fæstere til at blive arvefæstere – ikke selvejere.
Foto af stik af Sophie Magdalene 1700-1770, dronning 1700-1746. Sophie Magdalene besad, som enkedronning, Hørsholm gods 1730-70. Foto: Leon Gyldmark 2015.
Reformen betød, at gårdene med deres jord kunne gå i arv, at bønderne med visse begrænsninger kunne udstykke deres jord, at de kunne sælge den mod betaling af et vist beløb til enkedronningen og at de kunne optage lån i deres ejendomme. Desuden blev de og deres tjenestefolk fri for at yde hoveri. Hoveri var arbejde, som bønderne og deres tjenestefolk ydede på godsets store marker. Til gengæld skulle de betale en stor afgift til dronningen. De var derimod stadig stavnsbundet og de skulle stadig betale de gamle afgifter til enkedronningen.
Idemanden bag reformen var grev Christian Günther Stolberg, en tysk adelsmand, der var blevet hidkaldt for at rette op på godsets dårlige økonomi.
Hvor de gunstige virkninger for bønderne lod vente på sig, var det anderledes med enkedronningen. Hun oplevede på kort tid en stor indtægtsfremgang for sit gods, så der var god grund til at rejse en stor sten for reformerne – og ikke mindst hjernen bag dem, Grev Stolberg; men desværre gik han hen og døde 22. juni 1765. Efter at ideen til stenen var blevet udkastet, men før den blev rejst. Han levede altså, da ideen til stenen kom til verden. Det var og er usædvanligt, at der skabes en mindesten for folk, der stadig er i live.
På den store sten roses i billeder og tekst reformen og dens idemand. Det nævnes, at bønderne befriedes af hoveri og fik deres gårde som ejendom; men ikke, at det kostede dem en stor årlig afgift og at ejendommen var begrænset. Og det er da også for meget at forlange af et mindesmærke, at det skal være nuanceret.
Stolbergstøtten er altså den enevældige enkedronnings hyldest til sin loyale embedsmand, grev Stolberg der på hendes bud kom med forslag, der kunne øge hendes indtægter; men den er også en slags politisk reklame for reform, og en bestemt type reform, af det flere hundrede år gamle fæstesystem. Den første landboreform i kongeriget Danmark. På den baggrund er det et interessant spørgsmål, hvorfor den gennem tiden også er blevet kaldt ‘Frihedsstøtten’, selv om betegnelsen ikke har rod i obeliskens tilblivelseshistorie. Det kan vi måske vende tilbage til i en senere artikel.
Foto af maleri af overhofmester, geheimeråd Christian Günther Stolberg 1714-1765.
Læs mere om
Tags: 1700-tallet, Bygninger, Landbosamfund