Hørsholm Bymidte i 1960’erne og 70’erne

Af fhv. museumsinspektør Lisbet Hein

Eksplosiv vækst i Hørsholm

Igennem 1960’erne og 70’erne voksede befolkningstallet i Hørsholm eksplosivt. Ved periodens start boede der omkring 6.000 i kommunen – i slutningen omkring det tredobbelte.

Der var vækst i alle kommunerne nord for København, men ikke mindst Hørsholm var en attraktiv tilflytterkommune. Gode trafikforbindelser, grønne områder, stort udbud af byggegrunde, lav skatteprocent og velfungerende institutioner – alt sammen forhold, der virkede tiltrækkende på potentielle nye borgere. Men væksten havde også en bagside. De åbne marker omkring bymidten forsvandt, og trafikpresset nødvendiggjorde flere vejomlægninger og aflastningsveje. Der blev skabt nogle ar i Bymidten, som stadig kan ses.

Hørsholms nye gågade, sommeren 1969.

Handelen i Hørsholm

For den lokale handel betød befolkningsvæksten store muligheder – men samtidig mærkede man knivskarp konkurrence fra Hovedstadens stormagasiner og forretninger. Og omkring 1970 meldte Lyngby sig på banen med det planlagte Storcenter, som man kunne nå fra Hørsholm på et kvarters tid.

Usserød Kongevej 1 – 5. Disse bygninger måtte vige i 1972 for at gøre plads til parkeringsplads og sydfløjen af Hørsholm Midtpunkt.

Hørsholm Bymidte forvandles

I 1963 var Usserød Kongevej blevet ført øst om den gamle hovedgade, først og fremmest af hensyn til trafikken, men man håbede, at det ville give butikkerne i Hovedgaden bedre vilkår. I 1969 blev Hovedgaden gjort til gågade, og med beplantning, flisebelægning og på andre måder samarbejdede kommunen og handelen på at skabe et moderne og attraktiv handelsstrøg i bymidten. Der var dog stadig en provinsby-præg over bymidten, indtil en gruppe investorer så potentialet i at få opført et moderne butikscenter Hørsholm. Det blev det nuværende Hørsholm Midtpunkt.

Marts 1972: Hørsholm Midtpunkt skyder op.

Hørsholm Midtpunkt

Gamle beboelses- og erhvervsejendomme i Usserød Kongevejs sydlige ende blev revet ned for at gøre plads til centret og til parkeringspladser til kunderne. Projektet var ikke så stort som konkurrenten i Lyngby, man satsede på et mere overskueligt indkøbscenter, med et mere let og luftigt præg. Oprindeligt var det planen, at centret ikke skulle overdækkes, men fungere som et åbent byrum. Inden færdiggørelsen i 1972 blev planen dog ændret og Midtpunkt fik et glastag, der skærmede butikker og kunder mod vejrliget. Hørsholm Midtpunkt sugede fra starten mange af byens eksisterende forretninger til sig – foruden adskillige nye. Centret blev hurtigt populært, ikke mindst fordi det ikke bare rummede detailforretninger, men også apotek, posthus og bibliotek.

Det indre af Hørsholm Midtpunkt efter åbningen sidst i 1972.

Klædefabrikgrunden

Lige syd for det nye Hørsholm Midtpunkt lå endnu i 1972 den store Hørsholm Klædefabrik. Fabrikken var under afvikling, og i 1976 lukkede den endeligt. En stor del af produktionsbygningerne blev revet ned, og først i 1988 blev dette ‘hul’ i bymidten lukket med opførelsen af Codanhus, Trommen og Hørsholm Bibliotek.

Pladsen syd for Hørsholm Midtpunkt sidst i 1970’erne. Tv. ses hegnet ind til klædefabrikkens grund.

Codanhus under opførelse 1988 (bagved opførtes Trommen og biblioteket.)

Læs mere om