Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv
Idræt, eller sport om man vil, fylder meget i Hørsholm Kommunes kulturpolitik. Baggrunden er vel, at relativt mange af kommunens indbyggere er medlemmer af de lokale idrætsforeninger. Omvendt så skaber kommunens investeringer i idrætten grundlag for, at foreningerne kan tiltrække medlemmer. Der er kort sagt stemmer i idræt og sport.
Allerede i slutningen af 1930’erne indsamledes et stort beløb til en idrætshal; men på grund af krigen (1940-45) blev der ikke givet byggetilladelse før 1959, selvom man allerede i 1952 havde erhvervet området omkring den gamle grusgrav i Vallerød. Her udlagdes ca. 14 hektar til idrætspark, der med tiden kom til at rumme Hørsholmhallen, taget i brug i 1969, tennishal, badmintonhal, squashhal og udendørsstadionanlæg.
Borgmester Ove Sundberg nedlægger grundstenen til Hørsholm Svømmehal 14. februar 1978.
Allerede i 1974 havde kommunen 4 millioner kr. liggende i en svømmehalsfond; men svømmehalsbyggeri var omfattet af forskellige restriktioner, som man forventede ville blive lempet i 1975. Inden da skulle man imidlertid beslutte sig for om man ville have en 25 meter hal eller en 50 meter hal. Hallen, der blev tegnet af arkitekterne af Jørn Langved og Søren D. Schmidt endte med at blive forsynet med en 50 meter bane, der kunne underinddeles med broer.
Borgmester Ove Sundberg indvier Hørsholm Svømmehal i september 1979.
I 1978 blev grundstenen til svømmehallen lagt, og allerede 16. september 1979 blev den indviet.
Blev svømmehallen så en succes? Målt på antal gæster, er svaret ja. For allerede i 1982 rundede man 500.000 betalende gæster. Hertil skal så lægges skoleelever, medlemmer af svømmeklubben, militæret og pensionister. I 1991 nåede man 2 millioner svømmegæster.
Find flere fotos fra Hørsholms historie på arkiv.dk.
Udspring fra vippen på indvielsesdagen i 1979. Foto: Jan Wittrock.
Der startes fra skamlerne på indvielsesdagen i 1979.
Læs mere om
Tags: Kulturpolitik