Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021
Kampen om de få ledige arealer spidser til – i Hørsholm såvel som i hele det storkøbenhavnske område. Det vidner de heftige diskussioner af diverse lokalplaner om. Planerne om at opføre et privat plejehjem på hjørnet af Kokkedalsvej og Ved Klædebo (se Ugebladet 16. og 23. september 2020) har sat fokus på et specielt aspekt af denne kamp, der dybest set handler om kommunens identitet. Det kalder på en lokalhistorisk kommentar, fordi området er et af de få tilbageværende arealer, der er udpeget til erhvervsformål.
Industri i Hørsholm
De færreste forbinder Hørsholm med store, beskidte, larmende industriarbejdspladser. Det gælder især de yngre. Hvorimod de ældre hørsholmere godt ved, at der var en gang, hvor industri ikke var et fremmedord her i kommunen. Ja, hvor der lå en stor industri-arbejdsplads på Hovedgaden 51 – Hørsholm Klædefabrik. Og en anden på adressen Hovedgaden 13-15 – nemlig Hørsholm Jernstøberi. Disse industrier er i dag erstattet af boliger, Hørsholm Bibliotek og Trommen.
Frederik Sørensens Trælasthandel. Foto: Helge Pedersen 1977.
Industri og håndværk fortrænges
Den sidste støbning på Hørsholm Jernstøberi fandt sted 22. december 1965. Hørsholm Klædefabrik ophørte i 1975 for at give plads til boliger, Hørsholm Bibliotek og Trommen. Også andre mindre iøjnefaldende private erhvervsvirksomheder har måttet vige for boliger og infrastruktur. Det gælder for eksempel om Frederik Sørensens trælasthandel, der lå hjørnet af Ellevej og Usserød Kongevej lige over for Arbejdernes Boligselskab. Her videreførte han faderens, Vilhelm Sørensens, firma. Området blev solgt til boligbebyggelse. Også smedemester Tångbergs virksomhed på Usserød Kongevej 21 måtte lade livet til fordel for parkeringspladser øst for Hovedgaden.
Boligbebyggelsen, hvor Frederik Sørensens Trælasthandel tidligere lå. Foto: Helge Pedersen 1979.
Det kan forekomme overdrevet, når jeg skriver om Hørsholm Kommunes identitet; men sagen er den, at i perioden fra ca. 1940 til 2020 er der sket en voldsom ændring i befolkningssammensætningen i kommunen. Omkring 1940 udgjorde arbejdere 50% af kommunens erhvervsaktive befolkning. I dag er andelen langt mindre. Til gengæld er pensionisternes andel vokset betragteligt. Den ændring hænger selvfølgelig sammen med den ændrede anvendelse kommunens jord.
Kommunens boligpolitik og erhvervsudvikling er behandlet i flere artikler under Hørsholm Historier. Ca 8000 af Hørsholm Lokalarkivs fotos kan du se på arkiv.dk.
Smedemester Tångberg i arbejde på sit værksted på Usserød Kongevej 21. Foto: Helge Pedersen 1972.
Læs mere om
Tags: Erhverv, Politik