Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
Ordet arbejderboliger får de fleste hørsholmere til at tænke på de boliger, som blev opført til arbejderne på Den Militære Klædefabrik og Hørsholm Klædefabrik i 18- og 1900-tallet i Usserød og Hørsholm; men Rungsted har også sine arbejderboliger.
Kystbanen var blevet åbnet i 1897. Den krævede ansatte, og de skulle have et sted at bo. Det var på det tidspunkt et problem ikke alene her i Rungsted, men ved mange stationer landet over. Derfor vedtog Folketinget 1907 en lov, hvorefter der skulle opføres boliger til jernbanepersonalet landet over. Resultatet af dette byggeri kan i dag bl.a. ses i Rungsted på Østre Stationsvej 9-23.
Hvem boede så her? Ja, det var i 30’erne familier med for det meste to børn. Manden havde arbejde ved DSB. Han var banearbejder, portør eller ledvogter. Det var et lavtlønnet job. Til gengæld var man nogenlunde sikker i ansættelsen. Som kompensation for den lave løn havde mange familier forskellige biindtægter. Ja, der blev endog holdt gris; men til trods for den lave løn, må mange have følt sig knyttet til banen, for det var ikke sjældent, at DSB-folkenes børn også kom inden for banen.
Også huset på nummer 25 tilhørte DSB og blev beboet af en ledvogter- familie, indtil det blev udvidet til næsten det dobbelte for at gøre plads til postmesteren.
Heldigvis har kommunalbestyrelsen vedtaget en bevarende lokalplan for området. Det betyder, at ejendommene kun må udstykkes, bebygges eller i øvrigt anvendes under hensyntagen til helhedsindtrykket. Dermed er der skabt mulighed for at bevare disse boliger, der sammen med stationen, udgør en helhed, der er et monument over en livsform, der må have spillet en stor rolle i Rungsted og i andre danske stationsbyer.
Læs mere om
Tags: Boligpolitik, Erhverv, Rungsted