Maria Lisette Jacobsen – hyldemor og nutidig ‘shaman’ – holder foredrag tirsdag d. 21. september: ‘I hånden havde hun en stav…’
I Erik den Rødes saga kan vi læse beskrivelsen af vølven, når hun indtager rollen som orakel og spåkone for vikingetidens samfund. Vølven var troldkyndig og brugte sine evner at tale med både guder og naturånder for at bistå de folk som søgte hendes råd.
Men var vølven shaman, heks eller helbreder? Kan vi genskabe hendes magiske praksis i dag? Og kan vi overhovedet drage nytte af den som moderne mennesker?
Maria Lisette Jacobsen er uddannet arkæolog og tidligere museumsinspektør, nu indehaver af Hyldemors Have, hvor hun underviser i nordisk-inspireret shamanisme og urtekundskab.
Hun har praktiseret shamanisme i snart 20 år og vil denne aften tage os med på en rejse ind i den virkelighed, som vølven og hendes ‘kolleger’ har tilgået gennem tiden, for måske at komme svarene en smule nærmere…
Med dette perspektiv spilles der op til den arkæologiske særudstilling ‘Døre til en anden virkelighed – tro og overtro i fortiden’. Således sættes arkæologien ind i en nutidig og relevant ramme.
Hyldemors Have på Facebook, Instagram og YouTube.
Køb billet på billet.dk.
Efterårets foredragsrække sætter perspektiv på den arkæologiske udstilling ‘Døre til en anden virkelighed – tro og overtro i fortiden’.
En perlerække af fortrinsvis udefrakommende fagpersoner giver et ikke-arkæologisk perspektiv på udstillingen og museets egne arkæologer sætter de arkæologiske fund ind i en moderne sammenhæng.
Tid og sted: Alle foredrag er af én times varighed og afholdes i Frederiksgade 9, Hillerød fra kl. 19-20. Rane Villerslev foredrag afholdes i Vandrehallen på Hillerød Bibliotek.
Pris: 50 kr. pr. foredrag inkl. fribillet til udstillingen ‘Døre til en anden virkelighed – tro og overtro i fortiden’ i Elværket. Medlemmer af museumsforeninger og biblioteksklubben 40 kr.
Der er gratis parkering bag museet.
Foto: Amelie Sachs