Foredrag

Foredragsrække i Hillerød: Perspektiver på en anden virkelighed

Et af de fantastiske aspekter ved arkæologi er at kunne sætte fortiden ind i en moderne kontekst. Det har vi gjort med efterårets foredragsrække, der spiller op til udstillingen ’Døre til en anden virkelighed – tro og overtro i fortiden’.

Foredragsrækken hedder Perspektiver på en anden virkelighed og omfatter en perlerække af foredragsholdere lige fra en bedemand, til retsmedicinere, eventyrer, hyldemor og Rane Willerslev i sin egenskab af antropolog. Endelig vil et par af museets egne arkæologer også bidrage med foredrag, der opsummerer de lange tidsperspektiver.  Vi glæder os til at præsentere nogle fantastiske og inspirerende foredragsholdere.

Med døden helt inde på livet! – Christian Uldahl, bedemand, torsdag d. 2. september.

Det magiske guld – Esben Aarsleff, museumsinspektør og arkæolog, tirsdag d. 7. september.

Hvad de døde fortæller – Sten Holger Hansen, retsmediciner, onsdag d. 15. september.

‘I hånden havde hun en stav…’ – Maria Lisette Jacobsen, hyldemor og nutidig ‘shaman’, tirsdag d. 21. september.

Folketroens rødder i forhistorien – Pernille Pantmann, museumsinspektør og arkæolog, torsdag d. 30. september.

Hvordan det moderne menneske håndterer døden – Anne Boye, sogne – og hospitalspræst, mandag d. 4. oktober.

Portaler til andre dimensioner – Klaus Aarsleff, eventyrer og rejseguide, onsdag d. 13. oktober.

Magiens væsen – hvorfor virker det? – Rane Willerslev, museumsdirektør og antropolog, mandag d. 25 oktober. Afholdes i vandrehallen på Hillerød Bibliotek. Udsolgt

Liv og død – hvad skeletterne fortæller – Marie Louise Jørkov, fysisk antropolog i retspatologi, tirsdag d. 2 november. Aflyst.

Praktisk

Alle foredrag er af én times varighed og afholdes i Frederiksgade 9, Hillerød fra kl. 19-20. Rane Villerslevs og Steen Holgers foredrag afholdes i Vandrehallen på Hillerød Bibliotek.

Pris: 50 kr. pr. foredrag inkl. fribillet til udstillingen ‘Døre til en anden virkelighed – tro og overtro i fortiden’ i Elværket. Medlemmer af museumsforeninger og biblioteksklubben 40 kr.

Billetterne købes ved at klikke på det røde link billet.dk på siden for det enkelte foredrag, hvorefter man bliver ledt videre til billet.dk og betaling. Der er gratis parkering bag museet.

Foredragsrække i Hørsholm: Oplysningstiden

I samarbejde med Museum Nordsjælland afholder Hørsholm Bibliotek dette efterår tre arrangementer om oplysningstiden.

Dannelse, ytringsfrihed og menneskerettigheder er grundlaget for vores moderne demokratiske samfund. Også i 1700-tallet var det højaktuelle emner, da oplysningstidens tanker spredte sig i Europa og satte fornuften i centrum. I 1771 opholdt livlægen Johan Friedrich Struensee, den sindssyge Christian 7. og hans dronning Caroline Mathilde sig på det nu forsvundne Hirschholm Slot i Hørsholm. Struensee blev dronningens elsker og landets reelle hersker. Han ville ændre samfundet efter oplysningstidens ideer og udstedte et væld af forordninger og love fra Hørsholm.

Se program omtale af alle arrangementerne på Kulturhus Trommens hjemmeside.

Foredrag: Bibliotekets Historie, lørdag d. 25. september, Hørsholm Bibliotek.

Foredrag: Tre vilde år med trykkefrihed 1770-73, tirsdag d. 5. oktober, Hørsholm Bibliotek.

Film og foredrag: En kongelig affære, mandag d. 25. oktober, Hørsholm Bibliotek.