Sjælsmark Kaserne

Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2014

Materiale om Sjælsmark Kaserne søges

Hørsholm Lokalarkiv modtager meget gerne fotografier, erindringer og andet materiale om livet og dagligdagen på Sjælsmark Kaserne 1953-2005. Det kan afleveres på lokalarkivet, Sdr. Jagtvej 2-4, 2970 Hørsholm, tlf. 7217 0240. Mailadressen er hjj@museumns.dk.

Sjælsmark Kaserne

Sjælsmark Kaserne diskuteres igen. Hvad skal bygningerne og arealerne bruges til? Skal der fortsat være asylcenter? Eller skal området bruges til rekreative formål og mindre erhvervsvirksomheder? Eller skal hele eller dele af anlægget bruges i formidlingen af viden om, hvordan Danmark deltog i den kolde krig?

Den sidstnævnte anvendelse er nærliggende, fordi kasernen var en del af Danmarks mobilisering i den kolde krig mellem USA og Nato på den ene side og Sovjetunionen og Warsczavapagten på den anden side. Og det er så meget desto mere nærliggende, fordi anlægget er relativt komplet og uspoleret.

Haubits foran kasernen fotograferet 2005. Foto: Helge Pedersen.

Men der er et andet perspektiv på kasernens historie og dermed på dens anvendelsesmuligheder.

Sjælsmark Kaserne – de menige og officerene

Kasernen blev bygget 1951-53 og husede Kongens Artilleriregiment indtil kasernens lukning i 2005. Den var beregnet til 700 menige, men rummede fra starten cirka 1000. Derfor var det ikke unormalt, at der lå 20 mand på 10-mandsstuerne. Disse 1000 mand var unge værnepligtige mænd, der tilbragte mellem 16 og 18 måneder af deres unge liv i trøjen, som det hed. Hvordan levede disse mange årgange af unge mænd i Sjælsmark klods op og ned af Hørsholm?

De menige lå, som sagt, mange mand på hver stue. Officererne på tosengsstuer, ligesom de fik en anden og bedre mad end de menige, i hvert fald hvis man skal tro en af de mange soldaterhistorier. I øvrigt blev de menige fordelt på stuerne efter højde. De højeste på stue et, de næsthøjeste på stue to osv. ned til pygmæerne på den sidste stue.

Belægningsbygninger fotograferet 2005. Foto: Helge Pedersen.

Dagligdag på kasernen

Dagligdagen lå i faste rammer: Vækning kl. 6.30, morgenmad kl. 7. Kl. 8 skulle man træde an. Frokost kl. 12. Hvilepause til kl. 13.30. Klokken 22 skulle der være ro på stuerne. Det med ro kl. 22.00 kunne være et problem af mange årsager. En nærliggende årsag var, at soldater med nattegn først skulle være på kasernen kl. 0.30.

Når de unge mænd havde nattegn, kunne de tage Kystbanen til København og tilbage med det sidste tog. Hvis ikke alkohol i kombination med ungt testosteron havde bragt de unge fyre i konflikt med militærpolitiet, som patruljerede i togene, kunne de tage den grønne bus, som gik mellem Rungsted Kyst Station og Allerød, og nå at være tilbage inden nattegnet udløb klokken halv et.

De unge mænd kunne dog også tilbringe aftenen i Hørsholm. Enten på ‘Kronhjorten’ eller ‘Bakkehave’, der var en danserestaurant. Men ikke i Birkerød eller på Geels Kro i Holte. For her holdt soldater fra livgarden til og så kunne der opstå problemer.

Her ses den omtalte restauration, Kronhjorten, foran Hørsholm Hotel. Fotografiet er udateret. Foto: Svend Aage Hansen.

Gennem mange år, indtil lukningen af kasernen i 2005, tilbød Hørsholm Kommune dog mulighed for en mere stille fritidsbeskæftigelse. Finansieret af Forsvarets Velfærdstjeneste drev Hørsholm Bibliotek 1953-2005 en filial på Sjælsmark Kaserne.

Sjælsmark Kaserne har altså dannet fysisk ramme om en ikke ubetydelig periode i mange unge mænds liv. En periode, som efter alt at dømme, har sat sit præg på dem, ligesom kasernens tilstedeværelse har haft betydning for Hørsholm og omegn – ikke mindst i kraft af de arbejdspladser den skabte.

Læs mere om