Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022
I artiklen ‘Enkedronningens store sten’ beskriver jeg, hvorledes obelisken på Stolberg-pladsen kom op at stå i 1766, fordi den enevældige enkedronning ønskede at takke sin loyale embedsmand grev Stolberg for hans indsats for gennemførelsen af de reformer, der øgede hendes indtægter betragteligt. Og fordi hun ønskede at gøre reklame for den type reformer.
Stolbergstøtten. Foto: Torben S. Westerberg.
Stenen stod derefter på sit sted og lod sig kalde Stolbergstøtten i mange år. I 1890’erne var den imidlertid blev så medtaget af tidens tand, at den måtte renoveres. Hørsholm Distrikts Økonomiske Selskab påtog sig at deltage i bekostningen. Derfor er monumentet selvfølgelig omtalt i selskabets gamle protokoller, som vi har på Hørsholm Lokalarkiv.
Og her sker en bemærkelsesværdig glidning i beskrivelsen af stenen. I 1894 omtales den som ‘Sofie Magdalenes Støtte’; men i 1895 skriver referenten: ‘Direktionens Formand forelagde Regnskab over Udgifterne ved Frihedsstøttens Fornyelse og Thaarups Gravs Istandsættelse. Forsamlingen godkendte, hvad der i disse Henseender var foretaget.’
Så her i 1894 fik stenen et nyt navn: ‘Frihedsstøtten’. Men hvorfor?
Nøglen til en forståelse ligger i, at renoveringen af den kædes sammen med istandsættelsen af Thomas Thaarups gravsted. Thomas Thaarup var forfatter og levede 1749- 1821. I dag er han mest kendt, fordi han i sin tid forfattede indskriften på det mindesmærke, som for de fleste er Frihedsstøtten i bestemt form ental. Nemlig den obelisk som står i København på Vesterbrogade lige over for Hovedbanegården.
Frihedsstøtten ved Vesterport i København fra Inge Adriansen: ‘Erindringssteder i Danmark. Monumenter, mindesmærker og erindringssteder’, 2010, side 171.
Det er vel at mærke ikke sådan, at Stolbergstøtten efter 1894 bliver kaldt frihedsstøtten. Det mest almindelige er, at den kaldes Stolberg-støtten. Dog skal det nævnes, at museumsleder H.C. Rosted i sin bog om fæstebonden i Hørsholm skriver, at man altid i Hørsholm har kaldt mindestenen for frihedsstøtten. Mod det taler, at man i avisomtalen af den store fest i 1861, hvor man fejrede 100-året for landboreformen, bare taler om den støtte, som er rejst i anledning af reformen.
Frihedsstøtten i København har en helt anden baggrund. Det var fremtrædende københavnske borgere, der tog initiativet til monumentet. Og de fik indsamlet pengene til det. Teksten og hele udsmykningen er en hyldest til kronprinsen, den senere Frederik 6., for ophævelsen af bøndernes stavnsbånd 1788; men hensigten var rent politisk, at fastholde de ledende kredse på en politisk reformkurs i oplysningstidens ånd: Mere frihed (trykkefrihed og ytringsfrihed), lighed og lykke.
Stolbergstøtten er noget fundamentalt andet. Det er en repræsentant for den enevældige statsmagt, der står bag monumentet – nemlig enkedronning Sophie Magdalene. Det er formelt set en hyldest til en tysk greve, der på enkedronningens bud kom med nogle forslag til ændringer i hendes drift af Hørsholm Gods, der havde til hensigt at øge indtægterne fra godset. En hyldest til reformen – ændringen. Hvis man skal sætte det på spidsen kan man sige, at det er en politisk reklame for en bestemt måde at løse nogle af de problemer, som de danske godsejere stod med i 1700-tallet. Det var et stykke politisk spin.
Hvis jeg skal sætte sagen lidt på spidsen, vil jeg sige, at det lille stykke politisk spin, er lykkedes i den udstrækning, at monumentet er blevet kaldt ‘Frihedsstøtte’.
Læs mere om
Tags: 1700-tallet, 1800-tallet, Bygninger