Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2020
Når man bevæger sig fra de omkringliggende villakvarterer ind i landsbyen Vallerød, fornemmer man tydelige forskelle. I villakvartererne er vejene lige og bygningerne jævnaldrende. I landsbyen er byens gade, Vallerødgade, snoet. Der er tydeligvis større aldersforskel mellem husene og sidst men ikke mindst gør gadekæret en forskel. Hvor gammelt gadekæret er, er svært at sige; men det lå der i 1732, da Jens Olsen døde.
Han havde været fæster under Hørsholm Gods siden 1718; men i 1732, nåede han ikke selv at bjerge sin høst. Det måtte andre gøre. Han havde vidst, at han havde sået det sædvanlige – seks tønder rug, fem tønder byg og fire tønder havre. For han havde selv håndsået det; men han havde ikke vidst, hvor mange tønder land han havde besået. Næh, det vigtige var, hvor meget korn man spredte ud, og hvor meget man fik igen. Der var også lige den vanskelighed ved at fastslå arealet, at hans marker, lå spredt ud på mange forskellige jordstykker, der sammen med de andre ni bønders jordstykker dannede det kludetæppe, som udgjorde byens agerjord. Den lå tæt rundt om byen, Dertil kom Kalvehaven og Enghaven, der gav græs og hø til byens husdyr deriblandt. Jens Olsens fire malkekøer, to kalve, en lille stud og fem heste. Næh, nogen rig mand havde han ikke været; men heller ikke rigtig fattig.
Hans gård havde et stuehus på fem fag, og udhusene talte 26 fag. Heller ikke på det punkt skilte han sig ud. Gården lå godt og trygt midt inde i Vallerød med adgang til byens gade og tæt på gadekæret. Og en bilæggerovn havde Jens Olsen da taget sig råd til, så han og hans husstand kunne holde kulden på afstand og anseelsen ved lige, selvom det ikke var meget han havde haft tilovers, der kunne gøres i penge.
I 1798 skete der noget radikalt nyt i Vallerød. Jens Olsens efterfølgere havde om- og udbygget gården; men dyrkningen af jorden og husdyrholdet var stort set uforandret. Det, der skete, kaldes udskiftning. Det gik i korthed ud på, at den enkelte bonde fik sin jord samlet et eller nogle få steder, hvor han før havde haft den fordelt mange forskellige steder. Således havde Jens Olsens efterfølgere samlet deres jord i et stort stykke nord og øst for gården, hvortil kom en andel i Nordre Enghave, i Vallerød mose og i gadekæret; men gården blev liggende indtil 1875, hvor den blev flyttet ud af landsbyen. Den blev kaldt Solbakken, og den eksisterer den dag i dag på Solbakkevej.
Fordelen ved det gamle system med de mange spredte agre var, at risikoen for en dårlig høst i tilfælde af for megen eller for lidt regn mindskedes, fordi der altid ville være jordstykker, hvor der groede noget korn. Til gengæld gav systemet meget arbejde med at transportere redskaber og høst. At den enkelte bondes agre på den måde var filtret sammen med de andre bønders, betød desuden at han var tvunget til at dyrke de samme afgrøder som dem. Omvendt reducerede udskiftningen transportarbejdet. Og den udskiftede landmand kunne selv bestemme, hvilke afgrøder han ville satse på og dermed forsøge at øge sin indtjening.
En sammenligning af en Hørsholm-bondes produktion i begyndelsen af 1700-tallet med hans efterfølgeres i begyndelsen af 1800-tallet viser da også tydeligt to ting. For det første voksede produktionen og dermed salget og indtægterne. De kontanter, som Jens Olsen så sjældent havde i hånden, var blevet en selvfølgelig og nødvendig del af landmandens liv i 1800-tallet. For det andet dukkede der nye produkter op. Således dyrkede de hørsholmske landmænd relativt mange kartofler til det københavnske marked. Specielt en slags kartofler bredte sig på markerne her. De hed ‘svinemaver’.
Udskiftningskort over Vallerød 1776. Udskiftningen fandt dog først sted 1798.
Original 1 kort over Vallerød 1811.
Læs mere om
Tags: Erhverv, Landbosamfund, Landbrug, Vallerød