Kom og smag stegte Gilleleje-sild med bløde løg, sød sennep og syltetøj (pølser til børnene) og få en rundvisning i Gilleleje’s historie.
Gilleleje og Omegns Museumsforening afholder det populære arrangement ‘Stegte Gilleleje-sild’ med rundvisning i museumshaven.
Arrangementet foregår lørdag den 7. juli og søndag den 8. juli fra kl. 12 – 14.
Begge dage er der mulighed for at komme på en rundvisning i Skibshallerne og på Kirkeloftet over Gilleleje Kirke. I Skibshallernes tre store haller vises fiskeriets historie på Nordkysten fra middelalderen til nutiden, og på Kirkeloftet blev omkring 80 jøder fanget af Gestapo i oktober 1943, og en del blev sendt i koncentrationslejr.
Ingen tilmelding. Entre: 100 kr. pr. deltager. Medlemmer af museumsforeningen 50 kr. Børn 20 kr.
I prisen er inkluderet stegte Gilleleje-sild med bløde løg, sød sennep og syltetøj (pølser til børnene), og 1 øl eller vand og en lille en til ganen. Ekstra sild, øl, vand og snaps kan købes.
Indgang fra Gilleleje Hovedgade 49 og Østergade 20.
Omvisning i Skibshallerne kl. 12.45
Omvisning på kirkeloftet kl. 13.30