Tag med forfatter Malene Rossau på historisk vandring rundt om slotssøen i Hørsholm lørdag d. 19. august, kl. 11 – 12.15.
Bliv klogere på de bygninger, der omgav ’Nordens Versailles’. Hvor stod bygningerne, hvad blev de brugt til, og hvilke er bevaret?
Undervejs bindes tråde til Hirschholm Slots spændende historie og til nogle af de mange personer, der har haft deres gang i området.
Der stilles også skarpt på en række spørgsmål, såsom: Hvem grundlagde Hørsholm by? Hvorfor overvejede man at anvende slottets havehus som kirke, og hvad var planerne for slotshaven efter slottes nedrivning? En slotshave, som blev beskrevet som ‘det skønneste haveanlæg, vores land nogensinde har ejet’.
Man kan med fordel tage på kulturvandringen ’Slottet, der forsvandt’ først, men det er ikke en nødvendighed.
Køb billet på billetto.dk. Der er begrænsede antal pladser.
Mødested: starten af Kirke Allé (overfor parkeringen ved Ridebanen)
Dato: lørdag d. 19. august, kl. 11 – 12.15.
Længde og varighed: 1,9 km, ca. 75 minutter.
Pris: 75 kr.
Husk gode gå-sko til græs/grus etc. Turen er egnet for ældre børn fra ca. 15 år. Rolige hunde i snor er velkomne.
Oversigt over alle vores arrangementer i Nordsjælland.
Se faste udstilling om Trykkefrihedstiden 1770-73 og Hirschholm Slot og særudstillingen ‘Keep me innocent’ om tegneren Karoline Stjernfelts prisbelønnede tegneserie ‘I morgen bliver bedre’. Udstillingen viser et rigt udvalg af Stjernfelts vidunderlige tegninger og beskriver hendes arbejde med danmarkshistoriens mest berømte kærlighedsdrama, trekantsdramaet om Struensee, Caroline Mathilde og Christian 7.
Der er også udklædning og tegning for børn.