Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Æbelholt klosterfestival 2021

august 14 : 11:00 - 16:00

30 kr. – 60 kr.

Plantemedicin, Gin og Tonic og detektorarrangementer

I august måned afholdes den første Klosterfestival på Æbelholt. Det foregår over to weekender, d. 14.-15. august og d. 21.-22. august – med et spændende udbud af arrangementer.

Rigtig hjertelig velkommen til Museum Nordsjællands Klosterfestival – på Æbelholt klosterruin, have og museum.

Du skal bestille billetter til søndags rundvisninger via hjemmesiden. Billetter til lørdags arrangementer købes ved indgangen.

Download Æbelholt klosterfestival 2021 – program som pdf.

Lørdag d. 14 august

Entré: voksne 60 kr. og børn 30 kr. Omfatter alle aktiviteter og adgang til Klostermuseet.

11.00 Markedet åbner med gudstjeneste i Ruinkirken.

11.30-12.30 Middelalderdans for alle i ruinkirken.

12.30 Smørkærning i urteboden for børn og voksne, med smagsprøver.

12.30 Hele dagen – Garnfarvning med farve fra planter. Urteværksted for børn og voksne i Urteboden. Maling af træsværd og kister for børn, uldfiltning i filteboden. Prøv dig som stenhugger – eller arkæolog for en dag i Skeletpuslespilsboden.

13.00 Fortælling om urters brug og helbredende effekter i Klosterhaven.

13.00-15.00 Metaldetektorarrangement og fremvisning af fund fra Æbelholt klosterruin

13.00-15.15 Hesteridning på ruinen

14.30 Smørkærning for børn og voksne i Urteboden, med smagsprøver

14.30 Omvisning på Æbelholt klosterruin – hør om klosterets historie. Mødested: Klostergården (ruinen)

15.30 Fortælling og foredrag: ‘Ny medicin fra gamle planter’ og historien om malariamedicinen der blev til drinken Gin og Tonic.  Der er smagsprøver i forbindelse med foredraget.

16.00 Markedet lukker for i dag

Søndag 15. august

Rundvisning på Æbelholt klosterruin, have og museum kl. 10-12 og kl. 14-16. Husk at købe billet senest d. fredag 13.08.

 

Lørdag: Værksteder, foredrag, arkæologi, dans og god mad

Værksteder for børn

De to weekender står i klosterets, havens og plantemedicinens navn. Om lørdagen er der arbejdsværksteder med stenhugning og plante- og garnfarvning, aktivitetsboder for børn med uldfiltning, naturmaling på sværd og kister. Urtebod med tilberedning af urteplaster, kamillete og smør og kunstbod med bedekranse og stenmosaikker.

Foredrag: ‘Ny medicin fra gamle planter’

Klosterhavens nytteplanter og medicinplanter vises frem under weekendens omvisninger og krydres lørdag d. 14. august med et lille eksklusivt haveforedrag om ‘Ny medicin fra gamle planter’ af Jens Soelberg fra Københavns Universitet, som kan fortælle fascinerende historier om nogen af Æbelholt Klosterhaves historiske gift- og lægeplanter og hvordan de gamle planter indgår i jagten på nye, moderne lægemidler. Han runder også lægemiddelhistoriens drink nr. 1: Gin & Tonic. Der vil naturligvis være smagsprøver under foredraget.

Arkæologi og metaldetektorarrangement

Klosterruinens udgravningshistorie og arkæologien er også centrum.  Der er metaldetektorarrangement tæt ved ruinen og fremvisning af fund fra stedets udgravninger: bl.a. lerkander, religiøse genstande, lægeinstrumenter, hverdagssager og formsten fra klosterbygningen. Der er skelet-puslespil hvor arkæologens arbejde kan afprøves for en dag.

Middelalderdans og gudstjeneste

Begge weekender er der om lørdagen budt op til middelalderdans for alle interesserede. Det foregår kl. 11.30 på selve klosterruinen og instrueres af den nærliggende Tjæreby kirkes præst, Anja Worsøe Reiff. Hun forestår ligeledes begge lørdage gudstjenesten i kirkeruinen kl. 11, forud for dansen.

God mad & Klostermuseum

Æbelholt klosterfestival byder på fadøl, sandwich og middelalderpandekager – og i museets have kan man sidde ned og nyde en kop kaffe.

Besøg museet, hvor en lille del af de omkring 1100 udgravede skeletter er udstillet, sammen med bl.a. en helt komplet romansk grav fra ruinen og en meget fin lille runeskrift med en såkaldt elskovsbesværgelse.

Plantesalg – urtesalt, urtesnaps, koldpresset urtesæbe

I museets planteskole med medicinplanter og nytteplanter kan man købe ’hjemmedyrket’ planter med hjem fra klosterets egen have. I museums butikken kan man finde bøger om klosteret og havens lægeplanter, urtesalt, urtesnaps, koldpresset urtesæbe, plantefarvet garn og Flora Danica postkort.

Søndag: Rundvisning på Æbelholt klosterruin, have og museum

Søndage når larmen fra lørdagens marked har sænket sig – byder Klostermuseet på en stille og rolig inspirerende rundvisning på ruin, klosterhave og museum, samt kaffe og kage og en øl/kildevand i museumshaven efterfølgende. Søndag kl. 10 eller kl. 14.

Max 35 deltagere – så husk at bestille billet i god tid.

Detaljer

Dato:
august 14
Tidspunkt:
11:00 - 16:00
Pris:
30 kr. – 60 kr.
Begivenhed Kategorier:
, , , ,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Æbelholt Kloster
Æbelholt 4
3400 Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps

MENU