Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2021
Af en annonce i Hørsholm Avis fra 1924 fremgår det, at den lokale biograf viser en film om kærlighedshistorier fra såvel stenalderen, som fra romertiden og datidens nutid – fremstillet på det hvide lærred af den store stumfilmstjerne Buster Keaton.
Biografen, hvor disse herligheder udspillede sig, er sandsynligvis den biograf, som afdøde malermester Svend Jensen (1899-1973) omtaler i sine erindringer i Hørsholm Egns Museums årbog fra 1974. Han skriver om Hørsholms første biograf, at den ‘må være startet omkring 1908’, det vil sige 4 år efter Danmarks første biograf ‘Kosmorama’ på Østergade i København. Hørsholm-biografen lå i Hovedgaden nr. 35. En barnebillet kostede 5 øre og de bedste voksenpladser kostede 20 øre – lige hvad et pund havregryn kostede.
Hovedgaden 35. Desværre kan vi ikke datere billedet, men som det fremgår af skiltet over porten, havde byens biograf til huse her.
Svend Jensen beretter videre:
‘Navnet på gården blev snart ‘biografgården’. Udstyret i biografen var meget primitivt. Strømmen til belysning blev frembragt af en petroleumsmotor, der stod i baggården. Når man havde vænnet sig til støjen fra motoren og til at lyset svingede i takt med stemplet, kunne man godt more sig i biografen. Det var spændende underholdning biografen bød på.
Det var jo stumfilm, der blev spillet, men en kraftig grammofon sørgede for lyd, og musikken herfra var nogenlunde harmoniseret med begivenhederne på filmen. De første stykker var forfølgelsesscener med tyskeren Lehmann som hovedfigur. Senere blev der vist westerns og klassiske stykker, som nu gengives i fjernsynet, med skuespillere som Asta Nielsen, Svend Methling og Poul Reumert. Der spilledes også stykker med emner fra Dickens romaner, f.eks. ‘Store forventninger’ og ‘David Copperfield’ med Frederik Jensen og Karina Bell. Filmmagnaten Ole Olsens bærende skuespillerkraft var Valdemar Psilander. Film med ham blev eksporteret og kendt verden over.
De første ‘levende billeder’, jeg oplevede var dog ikke i biografen, men på Amsterdam Kro, hvor en foredragsholder rejste rundt med en lille fremviser. Det må have været omkring 1907.’
Forsiden af programmet for filmen ’De værgeløse’, produceret i 1940. I programmet omtales filmen som ’den norske sensationelle Skandalefilm’. Den blev vist i Hørsholm Bio.
Senere blev der drevet biograf i Fællesorganisationens bygning Vejlehus på Rungstedvej, Hørsholm Bio. 1987 overtog kommunen bygningen, men biografdriften fortsattes for privat regning til julen 1992.
Gennem 27 år var der ikke én, men to biografer i Hørsholm kommune. For fra 1952 til 1979 var der biografdrift i Rungsted også. Fra 1952 til 1967 var fru Ellen Methling direktør. De sidst 12 år af biografens levetid var Gunner Kryger direktør. Biografens sidste film var ‘En god dag at dø.’
Biografannonce fra Ugebladet, 6. juli 1978.
Læs mere om
Tags: Kultur, Rungsted