Nicolai – eller Niels – Eigtved (1701-1754) betragtes som en af Danmarks største og mest indflydelsesrige arkitekter i 1700-tallet, og han tillægges en stor del af æren for rokokoens indførelse i Danmark. Han fik også stor indflydelse på arkitekturen i både Hørsholm og Rungsted.
Mens Christian 6. og Sophie Magdalene var travlt beskæftiget med opførelsen af Hirschholm Slot, stod det klart, at man ville mangle en slotsby, der kunne danne baggrund for slottet. Samtidig skulle byens beboere betjene slottet og hoffet.
I 1737, samme år som Eigved var kommet hjem fra en studierejse, hyredes han derfor til at udfærdige en byplan over den endnu ikke realiserede slotsby. I udgangen af samme år sendte Eigtved så sit forslag. Det står hen i det uvisse, om Eigtveds byplan skulle følges ned til mindste detalje, eller om den var tænkt som et inspirationsoplæg. Hvor om alting er, blev den aldrig udført i sin helhed, men dele af byplanen blev fulgt. I forlængelse af Eigtveds arbejde udstedte Christian 6. købstadsprivilegier (f.eks. eneret til håndværk og handel samt ret egen administration og domstol) til slotsbyen, mens Sophie Magdalene tilbød gratis grunde og byggestøtte til dem, der ønskede at opføre huse i de udlagte købstadsområder. Potentielle tilflyttere lokkedes desuden med tyve års skattefrihed.
Rekonstruktion af Eigtveds byplan sammensat med en plan over slottet. Tegnet af arkitekt Henning Ortmann. Foto: Museum Nordsjælland.
Det lå naturligt, at Eigtved også fik ansvaret for færdiggørelsen af Slotshaven, da han oprindelig var uddannet som gartner. Eigtved ændrede dog ikke synderligt på Slotshavens oprindelige anlæg, der var tegnet af arkitekten Johan Cornelius Krieger. I stedet blev det Eigtveds opgave at komplementere den ved f.eks. at opføre det store havehus i den sydlige del af haven. Samtidig arvede Eigtved en del uløste problemer vedrørende vandforsyningen til slotshavens damme, kaskader og 48 springvand, men også disse problemer fik han løst.
Maleri af Eigtveds store havehus i Hirschholm Slotshave. Set fra den sydlige del af haven med slottet i baggrunden. Ukendt kunstner og årstal. Foto: Museum Nordsjælland.
Sophie Magdalene besluttede i 1742 at opføre et mindre lystslot ved Rungsteds kyst, hvorfra man kunne nyde udsigten udover Øresund. Da lystslottet skulle placeres i et nyt haveanlæg, blev Eigtved nok engang hyret. Lystslottet stod færdigt i 1744. Det indviedes på dronningens navnedag den 15. maj, og blev navngivet Sophienberg netop efter Sophie Magdalene. Lystslottet var i regentparrets optik imidlertid for lille, og derfor undergik det, ligesom Hirschholm Slot, flere ombygninger for at forøge byggemassen.
Trods dette var regentparret, og navnlig Sophie Magdalene, yderst tilfredse med Eigtveds arbejde, der som tak fik Rungstedgård og dertilhørende jorder i gavebrev i 1750.
Kobberstik af Sophienberg i 1758. Efter forlæg af Johan Jacob Bruun. Foto: Det Kongelige Bibliotek.