Mary Bess Westenholz (1857- 1947) var kvindesagsforkæmper og søster til Karen Blixens mor, Ingeborg Dinesen. Hendes historie vidner om de stærke kvinder, der prægede Hørsholm-egnen ved århundredeskiftet.
Søsteren, Ingeborg, havde i 1881 giftet sig med kaptajn Wilhelm Dinesen, som ejede de tre gårde Rungstedlund, Rungstedgård, Sømandshvile og Folehavegård. Mens Ingeborg og Wilhelm Dinesen slog sig ned på Rungstedlund, blev Folehavegård overladt til Ingeborgs mor og to søstre, heriblandt Mary Bess.
Dengang var Hørsholm en afsondret landsby midt mellem København og Helsingør, mens Rungsted var en lille fiskerflække bestående af et par fiskerhytter. Folehavegård lå tilbagetrukket et par kilometer fra Rungstedlund.
Mary Bess var kvindesagsforkæmper og gik ind i Københavnskredsen under Dansk Kvindesamfund. Her var hun med til at oprette et såkaldt ‘engageringskontor’ for kvinder, der ville i arbejde. Hun var lokalpolitisk aktiv. Således var hun i perioden 1905-11 medlem af Hørsholm Sogns Værgeråd (børneværn), og 1908-14 var hun formand for sognets hjælpekasse.
Mary Bess var unitar, hvilket forårsagede at hun ragede sig uklar med Hørsholms sognepræst. Unitarerne fremhæver menneskets frie vilje og har en rationel tilgang til biblen. Striden endte med, at Sognerådet smed hende ud af Folkekirken, hvilket blev understøttet af en højesteretsdom i 1908, der erklærede, at hun ikke kunne være medlem.
Mest opmærksomhed fik hun dog, da hun året efter, som den første kvinde, talte fra Folketingets talerstol. Det var den 19. august 1909 – 6 år før kvinder fik valgret i Danmark. Mary Bess var blevet opildnet af afsløringen af justitsminister Albertis bedragerier og et forsvarsforlig, som i hendes øjne var alt for svagt. Det lå hende derfor stærkt på sinde, at danske kvinders røst nu skulle høres. Hendes tale lød således:
‘Inden I begynder, skal I vide, at der i denne sal sidder en mand, der har bragt skændsel over landet. Her sidder I danske mænd og sjakrer i magtbrynde og egennytte om landets ve og vel, men det skal siges jer på dette sted, at Danmarks kvinder foragter eder og brændemærker eder som en hob fædrelandsløse lejesvende, der forråder Danmarks ære’.
Episoden vakte stor opsigt, og mellem 4.000 og 5.000 kvinder gik i optog til Folehavegård for at hylde og takke Mary Bess Westenholz for hendes mod til at turde tale højt. Måske var det også inspireret af hendes tale, at der den 29. august samme år blev demonstreret mod forsvarsministeren.
Mary Bess forblev på Folehavegård til sin død i 1947.