Det er nok de færreste, der kender navnet Christen Christensen (1824-1891) i dag. Men i sin samtid var Christensen en af Hørsholms mest magtfulde mænd, som i sidste halvdel af 1800-tallet fik afgørende betydning for Hørsholm Kommunes udvikling.
Christensen var oprindelig fra Aalborg. Som 15-årig fik han plads som skriver på Viborg Amtstue. Hans talenter var store, og allerede i 1844 tiltrådte han som fuldmægtig ved Hirschholms amtskontor. Ved siden af jobbet tog Christensen den lille juridiske eksamen på Københavns Universitet i 1848. Christensen var ambitiøs. I 1857 konstitueredes han som amtsforvalter i Hirschholm, men måtte samme år opleve den tort, at embedet nedlagdes og tage til takke med en kammerrådstitel. Christensen synes endegyldigt at have besluttet sig for at blive i byen i 1861. Her havde han sammen med sin hustru erhvervet en stor ejendom på torvet. Samtidig var han blevet bestyrer af en nyoprettet amtstuefilial i Hirschholm.
Samme år iværksatte Christensen en markering af 100-året for dronning Sophie Magdalenes landboreformer på det daværende Hirschholm Gods. I anledning af festivitassen fik den nationalliberale Christensen erstattet det tyskklingende Hirschholm med det danskklingende Hørsholm. Han havde forinden lobbyet Rigsdagen for at få ændret navnet.
Christensen forsøgte sig også med en politisk karriere. Han havde gode forudsætninger herfor, idet han som jurist, økonomisk rådgiver og administrator af nogle af landets største godser havde magtfulde venner. En national politisk karriere mislykkedes, men som lokalpolitiker gik det straks bedre. I næsten 25 år (fra 1868 til 1888) sad Christensen, der i daglig tale omtaltes som ‘Kammerråden’, som formand for Hørsholm Sogneråd – den daværende kommunalbestyrelse.
Det, der kendetegnede Christensens tid som sognerådsformand, var sparsommelighed og egenrådighed. Egenrådigheden fik digteren Holger Drachmann til at kalde Christensen ‘Kongen af Hørsholm’. Således fik Christensen altid det sidste ord, også selvom sognerådsmedlemmer eller folkestemning var imod ham. F.eks. fik Christensen trods stor modstand gennemført, at Hørsholm i 1867 overgik fra at have status som købstadskommune til at have status som landkommune. Købstadsrettighederne var ganske enkelt for dyre at opretholde.
Trods sparsommeligheden fik Christensen gennemført flere interessant tiltag. I 1865 oprettede han en fattigforsørgelses- og arbejdsanstalt i den gamle klædefabrik, mens han i 1872 etablerede en alderdomsforsørgelseskasse. Derudover må hans bog Hørsholms Historie, fra 1305 til 1875 betragtes som den bedste fremstilling af områdets historie. Han fik også højesterets ord for at kunne kalde en birkedommer for ‘Fæhoved’. ‘Kongen af Hørsholm’ fik altid ret!