Lorenz Tuxen: Den hirschholmske ridefoged og Svenskekrigene

Lorenz Tuxen (1618-1682) livshistorie er tæt knyttet til Hirschholm. Han var født på et mindre gods i Slesvig. Efter en kort militærkarriere i 1640’erne gjorde Tuxen tjeneste hos hofmarskal Adam von Pentz for så i 1651 at blive antaget som ridefoged på Hirschholm af dronning Sophie Amalie. Ridefogeden havde til opgave at varetage godsets relationer til bønderne – f.eks. skatteopkrævning og soldaterudskrivning. Tuxens beføjelser og ansvarsområde blev på dronningens ordre dog langt større. Og Sophie Amalie kunne da også være tilfreds med sin ridefoged, der synes at have løst sine opgaver godt.

Det vides ikke, om der findes et portræt af Lorenz Tuxen, men han er nævnt på en mindestøtte udført af Johannes Wiedewelt i 1783, som her er afbildet som kobberstik. Støtten står i Mindelunden ved Jægerspris. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Tuxen er imidlertid ikke husket for sine evner som ridefoged men for sine bedrifter under Karl Gustav-krigene (1657-1660). Mens den svenske krigerkonge Karl 10. Gustav under den første Karl Gustav-krig bevægede sig over de frosne bælter, mobiliserede Tuxen de hirschholmske bønder til krig. Med sin bondehær sattes Tuxen til at gøre tjeneste på Christianshavns vold. Nogen egentlige træfninger blev det ikke til, da man i panik over svenskernes fremfærd accepterede alle svenske krav og indgik Roskildefreden.

Den 7. august samme år stod de svenske styrker igen på Sjælland med det formål at udslette Danmark. Tuxen beordredes denne gang til at blive i Nordsjælland og værne om dronningens gods i Nordsjælland og samtidig redde hendes ejendele på Hirschholm, Ibstrup og Dronninggård fra fjenden. Det sidste lykkedes ikke, men Tuxens tilstedeværelse i Nordsjælland blev vigtig for krigens udfald. På opfordring fra det besatte København benyttede han lejligheden til at føre guerillakrig mod de svenske tropper i Nordsjælland.

Kobberstik af stormen på København i 1659. Foto: Det Kongelige Bibliotek.

Hans vigtigste bedrift var at indsmugle efterretninger om den svenske storm på København i 1659. Han var også idémanden bag flere spektakulære missioner bag fjendens linjer. F.eks. udførte hans medsammensvorne et raid på Sparepenge ved Frederiksborg Slot, hvor man bemægtigede sig Karl 10. Gustavs livheste. Ved Nivå var man endda tæt på at kidnappe eller dræbe den svenske konge, men missionen mislykkedes i sidste øjeblik. Den mest spektakulære mission var Kronborgsammensværgelsen, hvor de svenske styrker på Kronborg skulle overrumples og en lille skare herefter skulle indtage slottet. Planen blev opdaget af svenskerne, inden den kunne iværksættes, og flere af Tuxens medsammensvorne blev arresteret. Tuxen undgik i starten svenskernes mistanke, og selvom han blev tilbageholdt, formåede han til slut at flygte til København.

Portræt af Karl 10. Gustav, malet af David Klöcker Ehrenstrahl. Foto: Nationalmuseum, Sverige.