Dronning Sophie Amalies (1628-1685) tilknytning til Hørsholm – eller Hirschholm som det nu begyndte at hedde – hænger uløseligt sammen med hendes kølige forhold til Leonora Christina. Efter Frederik 3.s kroning i 1648, kunne hverken Leonora Christina eller hendes mand Corfitz Ulfeldt forlige sig med, at Sophie Amalie som kongens hustru nu var rigets fornemste kvinde. De forsøgte derfor at nedværdige den nye dronning.
Ydmygelserne faldt ikke i god jord hos kongeparret, der indædt arbejdede på at fjerne Ulfeldt-parret. Resultatet blev, at Ulfeldt-parret flygtede ud af landet i 1651. Hirschholm, der siden 1647 havde været Ulfeldts-parrets ejendom, gav Frederik 3. nu til Sophie Amalie. Dette var et åbenlyst forsøg på at nedværdige Leonora Christina, og fra sit eksil skrev Ulfeldt et forsvarsskrift, hvori det antydedes, at overdragelsen af Hirschholm beviste, at kongen reelt set regeredes af sin dronning.
Kobberstik af Sophie Amalie. Foto: Statens Museum For Kunst.
Den 26. februar 1658 måtte Danmark som taber af den første Karl Gustav-krig acceptere alle svenske fredsbetingelser og underskrive Roskildefreden. Ulfeldt, der var gået i svensk tjeneste, havde fået indskrevet sine egne betingelser i fredstraktaten. Hirschholm og Ulfeldt-parrets andre godser skulle tilbageleveres inden den 2. april. Kongeparret reagerede nu hurtigt. Et fredstaffel mellem den danske konge og den svenske (Karl 10. Gustav) blev afholdt på Frederiksborg Slot den 3. og 4. marts. Under festlighederne, hvor Ulfeldt-parret ikke var inviteret, lykkedes det Sophie Amalie at overbevise Karl 10. Gustav om, at Hirschholm forblev hendes.
Kobberstik af Eric Dahlberg af fredstaflet på Frederiksborg Slot 1658. Foto: Det Kongelige Bibliotek.
Sophie Amalies modstand mod at afstå Hirschholm, var for at undgå en symbolsk ydmygelse. Slottet benyttede hun sjældent, men den dertilhørende jord gav et vigtigt afkast, der kunne finansiere hendes hof, som især udfoldedes på lystslottet Dronninggård ved Furesøen.
Sophie Amalies 15 år som enkedronning blev ikke uden forviklinger. Hun var en ærekær kvinde, der stadig ønskede politisk indflydelse efter Frederik 3.s død. Dette resulterede i intriger og misforståelser ved det danske hof, som når Sophie Amalie krævede rang forud for Christian 5.s dronning Charlotte Amalie. Selv efter Sophie Amalies død gav hun Christian 5. problemer. I sit testamente skænkede hun størstedelen af sine ejendele til Christians lillebror prins Jørgen. Christian 5. fik Fuglsang på Lolland og Hirschholm. Sidstnævnte var i hendes optik en gave fra Karl 10. Gustav, hvorpå hun havde fuld råderet over godset. Christian 5. ignorerede sin mors sidste vilje og lod Hirschholm blive krongods. Hun havde oprindeligt fået Hirschholm som livgeding (underhold), og kunne derfor ikke bestemme, hvem der skulle arve.
Christian Zahrtmanns lidet flatterende historicistiske skildring af Sophie Amalies død i 1685. Foto: Statens Museum for Kunst. Kristian Zahrtmann (1843-1917), Dronning Sophie Amalies doed, 1882.