Margrete 1. (1353-1412) er først og fremmest kendt som grundlæggeren af Kalmarunionen, hvor Nordens riger blev samlet under samme regent. Hun fik imidlertid også betydning for store dele af det område, vi i dag kender som Hørsholm.
Hørningsholm
Ligesom sin far, Valdemar Atterdag, ønskede Margrete 1. at samle store mængder gods under kronen. I 1387 købte hun gården Kerstrup ved Tåsinge. Med i købet fulgte en anpart i godset Hørningsholm og den dertilhørende bebyggelse, der lå hvor Hørsholm Kirke ligger i dag. Hørningsholm var ejet af ridderen Bent Byg, der ellers ikke var kendt for at give afkald på sine besiddelser. Bent Byg led imidlertid af alvorlige økonomiske problemer, hvilket muliggjorde en kongelig overtagelse af Hørningsholm. I de følgende år gav Margrete 1. den forgældede ridder adskillige store lån, hvor han med al sandsynlighed stillede sikkerhed i sine godsbesiddelser.
I 1391 lå Bent Byg for døden, og Margrete 1. reagerede nu hurtigt for at sikre sin ret til Hørningsholm. Sammen med en række af Bent Bygs nærmeste besøgte dronningen ham på hans dødsleje. Målet med besøget var udelukkende Hørningsholm, og den døende ridder indvilgede i at bekræfte dronningens anpart i gården og godset. Samtidig skulle alle lån tilbagebetales før godset faldt tilbage til Bent Byg eller hans familie.
Kort tid efter døde Bent Byg, og selvom Margrete 1. nu ejede en stor del af Hørningsholm, var der stadig en del knaster. Bent Byg havde nemlig efterladt sig en enke ved navn Eline Nielsdatter. Derudover gjorde en del arvinger krav på Hørningsholm. Imidlertid besluttede Eline i 1391 – sandsynligvis med Margrete 1.s billigelse – at gå i kloster og afstå Hørningsholm til dronningen. Derudover havde dronningen formildet flere af arvingerne gennem forhandlinger og kompensationer. Således var vejen banet for, at Margrete 1. kunne overtage Hørningsholm, og den 6. december 1391 fik hun endeligt skøde på gården og det dertilhørende gods.
Udateret portræt af Margrete 1. Foto: Nationalmuseum, Sverige.