Maj 2024, Frivillige søges til årets Hirschholm Festival

Hirschholm Festival er noget, vi skaber sammen

Opdatering: Vi har fundet nødvendige frivillige. 

Vil du være med til at gøre Hirschholm Festival til en unik oplevelse?

Vi søger frivillige til årets Hirschholm Festival søndag d. 1. september i Hørsholm Slotshave. Vi søger hjælp med praktiske opgaver, børneaktiviteter og historieformidling. Vil du være med til at gøre historien og kulturen levende?

Så hører vi gerne fra dig.

Ud over at blive en del af det dejlige fællesskab omkring festivalen tilbyder vi:
– Gratis frokost, kage, vand, te og kaffe dagen igennem.
– Årskort til alle Museum Nordsjællands udstillinger.
– Museum Nordsjællands årbog – Alle tiders Nordsjælland 2023

Fik vi nævnt, at der er mulighed for historisk udklædning?

Som frivillig er du del af et fællesskab og møder andre med interesse for kultur og historie – både museets personale og andre frivillige.

Kontakt os

Er du nysgerrig? Kontakt Charlotte Mortensen, for en uforpligtende samtale inden d. 1. juli.

Charlotte Mortensen
Kulturformidler på Museum Nordsjælland
Tlf.: 6181 5825 / e-mail: cmm@museumns.dk

Hvad vil du gerne hjælpe med?

Praktiske-opgaver

Kan du lide at få ting for hånden og udføre praktiske opgaver sammen med andre?
Det kan f.eks. være at hjælpe museets personale med at stille stole og borde op, servere kaffe og kage for gæster eller dine frivilligkollegaer. Måske er det dig, der bager kagen til de frivilliges pause.

Glade-børn-på-museet

Kan du lide at tale med børn? Bliver du glad af at skabe smil og god stemning? Har du lyst til at hjælpe børn med at blive klædt ud, hoppe sækkevæddeløb, farvelægge tegninger?

Hirschholm Festival

Hørsholm Egns Museum rykker formidling ud i Hørsholm Slotshave og gør lokalhistorien levende og nærværende. Der er kongelig underholdning og aktiviteter for børn og deres forældre.
Museets frivillige bidrager til den gode stemning og hjælper med at gøre festival mulig.

Hirschholm festival arrangeres af Museum Nordsjælland.

Det er et myndighedskrav, at museet indhenter børneattest på alle frivillige, der er med til aktiviteter, hvor der er børn til stede. Det foregår via vores sekretariat, som skal bruge din tilladelse til at indhente børneattest. Læs mere om børneattesten.

Etikette- og danseskolen under kyndig ledelse af Baronessen af Hirschholm. 

Foto øverst: Peter Leschly