Af arkivleder Hans Jørgen Winther Jensen, Hørsholm Lokalarkiv, 2022
Da verdenshistorien overhalede lokalhistorien
Den kolde krig er betegnelsen for en periode i verdenshistorien fra ca. 1945 til ca. 1990, hvor truslen om den totale ødelæggelse af al menneskelig civilisation var nærværende. Baggrunden var en konfrontation mellem to store politiske og militære blokke. På den ene side stod en blok med Sovjetunionen i spidsen i alliance med en række øst- og centraleuropæiske lande. Rusland udgjorde kernen i Sovjetunionen. De hævdede at kæmpe for fred og socialisme. På den anden side stod USA i alliance med en række vesteuropæiske lande og Canada. De hævdede at kæmpe for demokrati og en fri markedsøkonomi. Begge blokke besad så store lagre af atomvåben og fremføringsmidler, at de til enhver tid kunne lægge planeten øde for al menneskelig aktivitet. De stod så at sige begge med en pistol rettet mod hinandens tinding.
Det civile beredskab før den kolde krig
Allerede før den kolde krig var der bestræbelser i gang for at beskytte civilbefolkningen mod den moderne krigsførelse – især mod luftvåben. Der blev holdt konferencer, hvor man forsøgte at få forbudt anvendelse af luftvåben i krig. Det mislykkedes men der blev dannet foreninger, der skulle beskytte civilbefolkningen. Således dannedes Dansk Luftværnsforening i 1934. I 1939 dannedes en lokal afdeling i Hørsholm. I 1940 dannedes Danske Kvinders Beredskab med samme formål. DKB, som foreningen kaldtes i daglig tale, fik snart en afdeling i Hørsholm.
Danske Kvinders Beredskab, 1941. Der laves mad i det fri ved Hørsholm Ridehus.
Det civile beredskab under den kolde krig
Under den kolde krig kom det civile forsvar i faste statslige rammer under Beredskabsstyrelsen, og i hver enkelt kommune fik man et civilforsvarsudvalg. I Hørsholm foreslog den lokale leder af civilforsvaret i 1985, ingeniør Peter Clausen, at Hørsholm Kommune forsøgte at få del i de 30 millioner, som det nyligt indgåede forsvarsforlig havde afsat til lokale kommandocentraler. Beredskabsstyrelsen anbefalede, at Hørsholm Kommune slog sig sammen med nabokommunen, Karlebo; men resultatet blev, at hver kommune fik sin egen kommandocentral nedgravet i en bunker.
Bunkeren
Byggeriet, som Beredskabsstyrelsen stod for, startede i 1986. Ifølge planen skulle bunkeren bestå af følgende: Et kommandorum, hvorfra tingene kunne styres. Et signalrum til kommunikation mellem bunkeren og observationsposter rundt omkring i kommunen og et ventilationsrum. Derudover køkken, opholdsrum og hvilerum. Desuden skulle bunkeren forsynes med et dieselaggregat, så bunkeren var selvforsynende med strøm, og en vandboring gjorde anlægget selvforsynende med vand. Desuden var der brandslukningsmateriel og feltkomfurer – også kaldet gullaschkanoner.
Den kolde krig overhaler byggeriet inden om
Byggeriet gik sin gang. Den kolde Krig gik også sin gang. Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, gik den sovjetiske blok langsomt men sikkert i opløsning. Symbolet eller det ikoniske udtryk herfor var, at en mur gennem Berlin, der adskilte de to blokke blev revet ned i 9. november 1989. Men det varede noget, inden folk, som de var flest, opdagede det. Og 6. februar 1990 kunne brigadechef N.F. Holm overrække nøglerne til bunkeren til Hørsholms borgmester, Hanne Falkensteen.
Den 6. februar 1990, da brigadechef N.F. Holm overrakte nøglerne til kommandobunkeren til borgmester Hanne Falkensteen.
Bunkeren bruges i dag af Museum Nordsjælland, herunder Hørsholm Lokalarkiv.
Du kan se flere fotos af Danske Kvinders Beredskab på arkiv.dk.
Beredskabsbunkeren d. 22. juni 2010.
Læs mere om
Tags: Den Kolde Krig, Infrastruktur