Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Sommerferie: Weitzmann’s Raket-værksted på Hillerød Bymuseum

27. juli 2021 : 10:00 - 30. juli 2021 : 15:00

20 kr.

Tag en voksen i hånden og kom hen på Hillerød Bymuseum, eksperimenter med at bygge dine egne papirraketter og affyr dem ved vores rampe i Slotshaven uden for museet.

Vores raket-værksteds-pilot Charlotte vil stå for værkstedet og fortælle om de grundlæggende regler for raketter. Sammen vil I eksperimentere med at lave de bedste raketter med få, simple materialer. Undervisningen foregår (hvis vejret tillader det) uden for i Slotshaven, hvor I også fyrer raketterne af.

I 1868 grundlagde Christian Weitzmann et værksted i Hillerød, hvor han lavede fysikinstrumenter til skolernes undervisning i naturvidenskab. Han havde indset at skulle Danmark følge med den rivende udvikling inden for teknologi og industri, måtte ungdommen have tilført de ‘rigtige Begreber om Naturkræfternes Virkninger’.

Vi tager tråden op fra den gamle Weitzmann og klæder børn og unge på til – ikke bare at sigte mod stjernerne – men først og fremmest at prøve sig frem, mens de har det sjovt i selskab med andre.

Man kan også besøge vores udstilling om Weitzmanns Etablissement i Tidens Gade og prøve nogle af de gamle fysikinstrumenter. Alle får et fint Weitzmann-raketdiplom med hjem

Praktisk

Tid: Raketværkstedet afholdes nedenstående dage.

Der er to hold hver dag: hold 1: kl. 10-12 og hold 2: 13-15.

Uge 30: Tirsdag 27.07, onsdag 28.07, torsdag 29.07 og fredag 30.07

Tilmelding:  Skriv navn og telefonnummer på mail til kustode@museumns.dk eller ring tirsdag – fredag mellem kl. 10-15 på tlf. 7217 0240. Du kan også komme forbi museet og tilmelde dig.

Giv besked om dato og hold. Der er plads til 10 børn på hvert hold.

Alder: 5-18 år. Børn under 12 år kun i selskab med voksne. Der må gerne være flere børn pr. voksen. I raketværkstedet kan man hygge sig på tværs af alder.

Pris: 20 kr. pr. barn. Entre til Hillerød Bymuseum på 25 kr. pr. medfølgende voksne – børnenes entre er gratis.

Sted: Hillerød Bymuseum, Helsingørsgade 65, Hillerød.

I sommerferien i juli afholder museet tillige et ‘Jeg kan få vinger’-værksted’ som du kan læse om her.

Museet følger gældende Corona restriktioner. Voksne skal fremvise Coronapas ved besøg indtil 1. august.

Detaljer

Start:
27. juli 2021 : 10:00
Slut:
30. juli 2021 : 15:00
Pris:
20 kr.
Begivenhed Kategori:

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Hillerød Bymuseum
Helsingørsgade 65
3400 Hillerød, 3400 Danmark
+ Google Maps

MENU