Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Vinterferie i Elværket: Lav keramik som i oldtiden

februar 12 : 11:00 - 16:00

20 kr.

Elegante, tyndvæggede og smukt dekorerede lerkar, tykvæggede lerkar designet til at kunne køle indholdet, sikar til ost, gravurner, skåle med flotte ører, offerkar, hverdagskar…

Oldtidens keramik er utrolig forskellig fra tidsperiode til tidsperiode. Der var forskellig smag og behov – akkurat som i dag. Man begyndte at udforme keramik i Danmark for ca. 6.600 år siden. Lerkarrene blev lavet i pølseteknik, da man ikke havde drejebænke. Når keramikken var tør, blev den brændt i et bål, så den kunne tåle vand.

I keramikværkstedet har vi ler og redskaber klar, så du selv kan lave et lille lerkar eller en skål. Lerkarrene bliver lavet i oldtidens pølseteknik, og du vil kunne få hjælp og inspiration i værkstedet. Underviseren er Mette, har lavet mange kopier af oldtidskar. Hun er desuden arkæolog på Museum Nordsjælland og ved en masse om oldtidens keramik.

Praktisk omkring keramikværkstedet

Tidsforbrug: Det tager ca. 1 time at lave en lille krukke, men du er naturligvis velkommen til at bruge længere tid.

Praktisk: Man kan god blive lidt snavset af at arbejde med ler, så tag tøj på, der kan vaskes.

Tørring: Krukken skal tørre langsomt, så den ikke revner. Læg f.eks. en tynd affaldspose løst hen over. Det kan være svært at transporter en nylavet krukke hjem uden at den går i stykker eller bliver skæv. Derfor er du velkommen til at lade krukken tørre på museet og først hente den senere i udstillingens åbningstid.

Brænding: Museet har desværre ingen mulighed for at brænde krukkerne, så de kan ikke tåle vand.

Hvem: Keramikværkstedet er åbent for alle, der kunne tænke sig at prøve, både voksne og børn (fra ca. 5 år). Børn under 12 år ifølge med en voksen.

Pris: Det koster 20 kr. at lave et lerkar.

Entré til udstillingen: Gratis for børn og unge under 18 år. Voksne 40 kr. Et årskort til alle 10 udstillinger hos Museum Nordsjælland koster 70 kr. Museet tager imod kontanter, mobilepay og dankort.

Åbningstider i Keramikværkstedet: mandag d. 12. – fredag d. 16. februar, kl. 11-16. Sidste frist for at begynde på et lerkar er kl. 15.

Sted: Elværket, Frederiksgade 11, 3400 Hillerød. Der er adgang for brugere af mindre kørestole.

Parkering: For museets gæster er der 2 timers gratis parkering bag museet. Husk P-skive.

Detaljer

Dato:
februar 12
Tidspunkt:
11:00 - 16:00
Pris:
20 kr.
Begivenhed Kategorier:
,

Arrangør

Museum Nordsjælland

Sted

Elværket
Frederiksgade 11
Hillerød, 3400
+ Google Maps

MENU