Efteråret er tiden til at samle forråd. I anledning af Museum Nordsjællands nye udstilling ‘Ad Libitum’ – Måltidet gennem 8.000 år’, inviterer vi til sanketur med arkæolog Christina Seehusen, som også er uddannet smags- og fødevareguide.
Undervejs vil vi tale om, hvad man levede af før i tiden og hvilke madvarer og urter, vi kan samle og spise på denne årstid. Der bliver fokus på den sanselige oplevelse af naturen omkring os, og forhåbentlig giver naturen os også lidt spiseligt med hjem i kurven.
Dato: Søndag d. 15 oktober, kl 11.
Pris: 50 kr.
Turen er for alle, både voksne og børn. De voksne forventes selv at tage vare på børnene. Den varer en time, men du er velkommen til selv at fortsætte efterfølgende.
Medbring kurv og/eller beholdere, kniv og saks samt evt. snacks og te/kaffe/drikkevarer.
Vi anbefaler praktisk overtøj og fodtøj til turen.
Vi mødes i runddelen midt i parforce-jagt stjernen i Store Dyrehave.
Der kan parkeres på Parkering Tokkekøb Hegn, Frederik d. 7. s vej, eller på parkeringsplads St. Dyrehave, Københavnsvej eller P-Plads Overdrevsvejen St. Dyrehave. Herfra kan man gå ad stier ind til mødestedet. Der kører også busser med stoppesteder i nærheden, se rejseplanen.dk.